»Vi skal også kunne betale regningen«

Med en ny Energikommission i ryggen vil klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt finde en billig vej til grøn omstilling. Hvordan?

Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt. Foto: Sophia Juliane Lydolph Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) har netop nedsat en energikommission, der skal rådgive regeringen om dansk energipolitik frem mod 2030. Formand bliver Danfoss-topchef Niels B. Christiansen. Vi spørger ministeren:

Det bliver kommissionens opgave at anvise en dansk energivej, der både er omkostningsneutral, og som bevarer Danmarks grønne førerposition. Strider det ikke mod hinanden?

»Nogen har den opfattelse, at jo dyrere, jo bedre. Sådan ser jeg ikke verden skruet sammen. Vi skal sikre den grønne omstilling, men vi skal også kunne betale regningen, både som forbrugere og erhversvliv. Der skal både være plads til grønne virksomheder og til virksomheder med et højt energiforbrug.«

Er du som minister villig til at give afkald på Danmarks grønne førerposition internationalt?

»Nej, den skal holdes. Og den holdes bedst, tror jeg, ved at have fokus på omkostningerne. Det kommer til at koste verden omkring 70.000 mia. kr. at overholde forpligtelserne fra klimaaftalen i Paris i december. Så naturligvis vil det være et dansk konkurrenceparameter at vise verden, at vi kan gennemføre en grøn omstilling med så lave omkostninger som muligt.«

Hvorfor har I opgivet en række af de klimadelmål, som den tidligere regering havde udarbejdet, herunder mål om udfasning af kul i 2030 og af naturgas i 2035?

»Vi har et langsigtet mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Men det er regeringens opfattelse, at det hverken giver dansk beskæftigelse eller en mere grøn verden, hvis vi undervejs opstiller en masse delmål, som alligevel ikke er realiserbare. Kul er under udfasning herhjemme, men at opstille en bestemt skarp dato for, hvornår kul skal være helt ude, synes vi ikke, er helt fornuftigt. Det ville koste os 1,8 mia. kr. om året at udfase kul i det tempo, som den tidligere regering lagde op til.«

Gør de lave priser på olie og gas ikke den grønne omstilling endnu vanskeligere?

»Det er nok den største udfordring overhovedet i forhold til grøn omstilling. Det er både en teknologisk, forskningsmæssig og erhvervsmæssig udfordring, og derfor bliver det en af Energikommissionens største opgaver at finde en markedsbaseret løsning til at fortsætte den grønne omstilling i en situation med lave priser på fossil energi.«

Du mener, at den tidligere regering befandt sig i en osteklokke på klima- og energiområdet. Hvorfor?

»Den opsatte bl.a. mål om kul- og naturgasudfasning i 2030 og 2035, Det er et udtryk for, at man ønsker at føre en meget nationalt orienteret energipolitik. Venstregeringen er optaget af, at vi også har kig på verden omkring os. Danmarks samlede CO2-udledninger udgør mindre end 0,1 pct. af verdens udledninger. Vi har ingen interesse i at føre en energipolitik, som særskilt koster danske arbejdspladser, og som presser virksomheder ud af landet, fordi det bliver for dyrt at producere her.«