Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Danske statsborgere skal selv have lov til at bestemme, hvordan de går klædt, mener Venstre, der med den begrundelse afviser Dansk Folkepartis forslag om et burka-forbud.
»Det er og bliver aldrig et liberalt partis opgave at lovgive om folks påklædning. For at udtrykke det med Bertel Haarders ord, så skal vi ikke lave politik om tørklæder, badeforhæng og leverpostej,« siger Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen (V).
Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg blåstemplede i sidste uge et fransk stykke lovgivning, der forbyder landets borgere at tildække ansigtet i offentlige rum. Det har fået Dansk Folkeparti til at varsle et forbud mod burka, niqab og andre klædedragter, der dækker ansigtet.
Med et forbud vil Dansk Folkeparti signalere, at vi i Danmark ikke accepterer det menneskesyn, der ligger bag brugen af burka og niqab, hvilket Venstre har forståelse for.
»Det er mig personligt en gåde, hvorfor mennesker flytter til et land med ligestilling og kvindefrigørelse for fuldt drøn, når man så rigeligt kan få indfriet sine drømme om det modsatte under andre himmelstrøg,« siger Martin Geertsen.
Men Venstre afviser altså - ligesom blandt andre Socialdemokraterne og de Konservative - at forbyde burka og niqab, hvilket godt kan lade sig gøre, hvis forbuddet bliver generelt mod tildækning af ansigtet. Et forbud rettet specifikt mod niqab, burka og andre religiøse klædedragter vil være i strid med grundloven.