»Vi ser meget personfarlig kriminalitet blandt børnene og de unge. Det er det, der fylder«

Da den tidligere VLAK-regering bebudede, at flere børn og unge skulle mærke konsekvenser, når de begik kriminalitet, nedsatte de et særligt nævn, som blandt andet skulle sende de unge ud at vaske brandbiler og gøre rent i boligopgange, hvis de overtrådte loven. Men virkeligheden har vist sig at være en anden, og nævnets fokus er rettet mod noget helt andet, fortæller et af nævnets medlemmer.

Thomas Lorentzen er et af medlemmerne i Ungdomskriminalitetsnævnet i København og på Frederiksberg. Han ser klare tendenser i kriminaliteten blandt de unge. Og så har han en væsentlig bekymring. Thomas Lekfeldt

Nu skulle de kriminelle børn og unge vaske brandbiler og gøre rent i boligforeninger.

Det var et af de helt store slagnumre, da daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) præsenterede det nye Ungdomskriminalitetsnævn i oktober 2017. De unge skulle mærke konsekvensen af deres handlinger; også hvis de var under den kriminelle lavalder på 15 år.