»Vi kan ikke lovgive os til, at forældre ved, hvad der er god opførsel«

Den nye skolereform indebærer også forandringer og udvikling i forældrerollen. Forældre skal tage større ansvar for, at deres børn ved, hvordan man opfører sig, men de skal også i højere grad inddrages i debatter om regler og rammer, fastslår undervisningsministeren.

Forældrene skal tage mere ansvar i folkeskolen, lyder det fra undervisningsminister Christine Antorini. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Folkeskolereformen, som Danmark slog øjnene op til ved skolestarten i mandags, er ikke kun en reform for eleverne, lærerne og skolelederne. Der er også tale om en reform for forældrene – og af forældrerollen, bebuder undervisningsminister Christine Antorini (S), der bl.a. vil have skolebestyrelser og forældre til at tage vigtige diskussioner om rammerne for god opførsel og disciplin.

»Det er derfor, at der er et helt afsnit i loven om forældreansvar. Forældrene skal både tages alvorligt ved, at man inddrager dem aktivt som en vigtig ressource i forhold til deres børn, men de skal også tage et med­ansvar for at bakke op om det fællesskab, som skolen er,« siger ministeren.

Den opbakning viser sig eksempelvis gennem forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og sociale arrangementer – men det er i dag ikke givet, at forældre tropper op, erkender ministeren.

»Vi må desværre sige, at det er forskelligt, og at nogen ikke gør det. Det er ikke kun på grund af den sociale slagside. Nogle kommer fra lande, hvor man slet ikke er vant til så tæt forældreinvolvering, så de kender ikke traditionen og ved, hvad der er af indflydelsesmuligheder. Andre er fortravlede forældre, der bare ikke finder tiden til det,« forklarer Christine Antorini, der understreger, at opbakning også handler om alt muligt andet end at dukke op til forældremøder.

»Det er også et spørgsmål om at bakke op om, at når dit barn møder i skole, har det fået en sund morgenmad, for så er det mere læringsparat. Eller at dit barn ved, at man rækker hånden op, før man siger noget, fordi skolen er et fælles læringsmiljø. Det kan lyde lidt banalt, men det er altså noget, der skal siges.«

I mange år har man talt om, at folkeskolen nærmest havde overtaget børneopdragelsen, men nu skal opdragelsen altså tilbage til forældrene­?

»Ja, det kan man sige, men som et fælles ansvar. Lærerne diskuterede på et tidspunkt, om de kunne tillade sig at opdrage på forældrene, men det handler ikke om at opdrage, men om gensidige krav og forventninger. Vi ved, at det virker, når forældre bakker op om skolen og respekten for lærerne og involverer sig i, at deres børn skal opføre sig ordentligt.«

Nye principper for forældreansvar

Det fremgår af den nye skolelov, at skolebestyrelserne landet over nu skal vedtage principper for forældreansvaret – og ifølge ministeren skal det ske ved at tage nogle vigtige værdidiskussioner og herefter fastsætte tydelige rammer og regler, så både forældre, lærere og skoleledere er enige om udgangspunktet.

»Vi kan jo ikke lovgive os til, at forældre ved, hvad der er god opførsel for deres børn, men man kan italesætte det. Man bliver nødt til at have klare rammer, som man har diskuteret i fællesskab, og som bliver synliggjort i hverdagen. Og det bliver kun tydeligt for børnene, hvis skolen signalerer det, og også mor og far signalerer det,« siger hun.

Helt konkret kunne en diskussion gå på adgangen til mobiltelefoner i skoletimerne.

»Det er oplagt at diskutere holdningen til mobiler og andre elektroniske redskaber,« siger ministeren.

Mener du, at man kan få ro i klassen, hvis eleverne sidder med mobiltelefonerne fremme?

»Hvis man bruger telefonen aktivt som et værktøj, som man bruger en PC eller en iPad, giver det mening. En telefon har jo digitalt fotoapparat, ordbøger og adgang til internettet. Men personligt deler jeg den holdning, at sidder man og laver alt muligt andet med sin telefon, så bliver man nok en anelse ukoncentreret­.«