Vi har en ny vinder

Vi har en vinder, og den hedder Super Hornet. Da købsprocessen for omtrent seks år siden blev sat i stå, var en anbefaling om Danmarks næste kampfly på vej fra Forsvaret til politikerne. Efter mange års arbejde præsenterede regeringen torsdag afløseren for F-16-flyene. Men siden sidst er der kommet en ny vinder. En suveræn vinder.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Peter Christensen (V) fortalte på et pressemøde torsdag, at regeringen inden forhandlingerne med forligspartierne i Folketinget lægger op til, at Danmark køber 27 kampfly af typen F-35A Lightning II Joint Strike Fighter. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2009 nærmede afgørelsen sig.

Om ganske kort tid ville danskerne kende navnet på Danmarks kommende kampfly, og så kunne piloter, flymekanikere, flyve­ledere og andre ansatte i Flyvevåbnet ånde lettet op og se frem til omtrent 48 nye kampfly.

Troede de.

Processen svævede ind i uvejr. De gamle F-16-kampfly havde slet ikke fløjet så længe, som forsvaret forsøgte at give indtryk af, og finanskrisen spiste hastigt af statskassen. Politikerne greb styrepinden og satte – ad flere omgange – købsprocessen i stå.

Siden juli 2007 havde en lille specialistgruppe under den daværende Forsvarskommando analyseret de tre kampflykandidater. Da Projektkontor Nyt Kampfly var størst, mødte 17 personer dagligt ind og målte kandidaterne – Joint Strike Fighter fra Lockheed Martin, Super Hornet fra Boeing og Gripen fra SAAB – mod hinanden.

Men politikerne udskød købsprocessen, og kampflykontoret droslede ned. I en periode beskæftigede kontoret blot en til to mand, som kunne træffes, hvis en af producenterne havde afgørende nye oplysninger.

På grund af udsættelsen nåede kampflykontoret dengang aldrig at aflevere en formel anbefaling af Danmarks næste kampfly. Berlingske har talt med en række kilder tæt på processen. De kan fortælle, at særligt to kampfly skilte sig positivt ud, men at analyserne tydede på én vinder. Vinderen havde to sæder, som udløste flere job til flere piloter og et generelt større flyve­våben. To piloter åbnede også for flere taktiske muligheder, lød argumentet, ligesom flyets to motorer kunne blive en fordel ved Arktis, fortæller kilder tæt på processen. Og vinderflyet var langt mere gennemtestet end den direkte konkurrent, Joint Strike Fighter.

Navnet var Super Hornet.

Dette er historieskrivning, men oplysningen om den tidligere vinder står i dag i et andet lys. Torsdag præsenterede regeringen sin entydige indstilling til Danmarks næste kampfly, og vinderen hedder Joint Strike Fighter. Den slår Super Hornet og Eurofighters Typhoon – som har skiftet plads med Gripen – på alle målte parametre. Militærfagligt, strategisk, økonomisk, industrielt brager Joint Strike Fighter fra de øvrige.

For 56,4 milliarder kampfly

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Peter Christensen (V) fortalte på et pressemøde torsdag, at regeringen inden forhandlingerne med forligspartierne i Folketinget lægger op til, at Danmark køber 27 kampfly af typen F-35A Lightning II Joint Strike Fighter.

Artiklen fortsætter under grafikken

Danmarkshistoriens største våbenhandel vil ifølge regeringen løbe op i 56,4 milliarder kroner i samlede udgifter. Selve anskaffelsen koster 20 milliarder kroner. Udgifterne skal holdes inden for forsvarsbudgettet, som i øjeblikket er fastlagt til og med 2017, og investeringen i nye kampfly skal ifølge regeringen ske »uden konsekvenser for forsvarets evne til at mobilisere«. Forsvaret kommer til at effektivisere, blandt andet med færre interne rejser og færre konsulenter, lød det fra forsvarsminister Peter Christensen.

Regeringens entydige anbefaling af Joint Strike Fighter beror på en lang række grundige analyser fra et kampflykontor, som efter berosættelsen af købet i 2009 og 2010 blev flyttet fra Forsvaret til Forsvarsministeriet. Det oplagte spørgsmål er naturligvis, hvad der er sket, fra da Super Hornet marginalt lå som vinder og frem til i dag.

»Hvis det er korrekt, at Super Hornet var det anbefalede valg i 2010, må det jo betyde, at man har anlagt nogle andre vurderingskriterier for at opnå det nuværende resultat. Hvorfor man valgte at gøre det, kan man jo kun spekulere over,« siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

Tiden kan så at sige også være fløjet fra Super Hornet. Som Socialdemokraternes daværende forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, næsten profetisk udtalte i foråret 2009 om Joint Strike Fighters opgør med F-18 Super Hornet, da politikerne første gang udskød købet fra 2016 til 2020.

»Alt andet lige vil det nok være en fordel for Joint Strike Fighter, fordi den kommer senere i produktion. En udskydelse vil være den største ulempe for F-18, fordi den måske er udgået af produktion til den tid.«

Og torsdag eskalerede opgøret mellem konkurrenterne så yderligere.

Beskyldninger om forkerte tal

Dårligt havde regeringen offentliggjort sin indstilling af Joint Strike Fighter og de bagvedliggende analyser, før producenterne bag de to vragede kampfly bed fra sig. Af analysearbejdet fremgår det, at Forsvarsministeriets kampflykontor har regnet med en levetid for Boeings Super Hornet og Airbus’ Eurofighter Typhoon på 6.000 timer, mens Joint Strike Fighter i analysen er tilskrevet 8.000 flyvetimer. Boeing og Airbus mener, at de korrekte tal nærmere er henholdsvis 9.500 og 11.000 timer. Har producenterne ret, vil det ændre analysen dramatisk og særligt påvirke de økonomiske evalueringer for flyene. Forsvarsministeriet skrev torsdag til Berlingske, at leverandørerne – som ikke er de samme som producenterne – bag de to fly selv har indberettet en levetid på 6.000 flyvetimer, og at kampflykontoret i øvrigt har fået lavet en international vurdering af flyenes levetid under danske forhold, som udløste samme resultat.

Venstres forsvarsordfører, Peter Juel Jensen, vil nu have talstriden undersøgt.

Protesterne indskriver sig i en bredere kritik af, at man i forsvaret de senere år har talt om, at Joint Strike Fighter var suveræn favorit. For fordelene ved at vælge Joint Strike Fighter er åbenlyse: Danmarks vigtigste allierede, USA, ønsker klart, at vi køber Joint Strike Fighter. USA satser på Joint Strike Fighter som fremtidens kampfly. Andre allierede som Holland, Norge, Storbritannien og Tyrkiet er i fuld gang med at investere i samme fly. Og dansk industri får mulighed for at levere udstyr til alle involverede i samarbejdet.

Men ulemperne er også til at få øje på.

F-16 slår Joint Strike Fighter

Joint Strike Fighter er stadig under udvikling. Der har været løbende problemer med de omkring otte millioner linjer kode, som kampflyets software indeholder. Det har endnu ikke været i kamp. Og den er ikke overbevisende i nærkamp.

F-35 er en flyvende computer og samtidig verdenshistoriens dyreste og mest avancerede våben.

Men det hjælper den tilsyneladende ikke mod selv ældre kampfly. Bloggen War Is Boring har offentliggjort en rapport fra en kampflytest, en såkaldt dogfight mellem et Joint Strike Fighter-kampfly og en opdateret version af F-16.

Kampen mellem de to fly fandt sted 14. januar 2015, og her fældede en unavngiven pilot en hård dom over JSF-kampflyet som »betydeligt dårligere« til at manøvrere end ældre kampfly. F-35 Joint Strike Fighter tabte angiveligt til det mere end 40 år gamle F-16-fly.

Hertil kommer, at Pentagons våben­test­enhed i en rapport fra januar i år advarede om, at »F-35 (...) ville være nødt til at undgå konfrontation med fjender og ville behøve assistance fra allierede styrker«. Til trods for at Joint Strike Fighter blev erklæret kampklar sidste år.

Pentagon estimerer i rapporten, at den næste softwareopdatering af Joint Strike Fighter ikke vil være færdigudviklet før tidligst januar 2018.

»Vi aner ikke, hvor godt det kommer til virke,« konstaterer lektor Peter Viggo Jakobsen.

USA og Danmark

Peter Viggo Jakobsen fremhæver dog samtidig de klare perspektiver i at vælge Joint Strike Fighter:

»Såfremt det kommer til at virke til en pris, vi kan betale uden at ødelægge det øvrige forsvar, er valget fornuftigt, fordi flere NATO-lande og USA kommer til at anvende dette fly. Det skaber samarbejdsmuligheder med hensyn til vedligeholdelse, opdatering og indsættelse, i lighed med det vi kender fra F-16.«

Omtrent samme perspektiv ser Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet:

»Vi køber ikke bare kampfly, vi køber også en relation. Et så stort indkøb af materiel er for et lille land også altid et alliancespørgsmål, og på luftmagtområdet er amerikanerne den vigtigste spiller.«

Ifølge Breitenbauch er der en afledt sikkerhedspolitisk effekt af at vælge amerikanernes favorit til Danmarks næste kampfly, fordi det danske forsvar dermed automatisk kommer til at samarbejde mere med amerikanerne.

Derudover er det belejligt for Danmark at have et kampflyindkøb med i tasken til NATO-topmødet i juli. »Det er ikke tilstrækkeligt til, at amerikanerne vil synes, vi gør nok på forsvarsområdet. Men der er ingen tvivl om, at det passer regeringen godt, at den endelig har landet denne proces, og forhåbentligt får den landet helt før NATO-topmødet,« siger Henrik Breitenbauch.