»Vi har aldrig bedt nogen om at oprette uddannelser, der ikke er brug for«

»Vi har heller aldrig bedt om, at universiteterne skal lade studerende, der ikke har niveauet, bestå. Hvis det er konsekvensen af systemet, så er vi nødt til at lave det om,« siger uddannelsesminister Morten Østergaard.

»Jeg tror, at det vil gøre uddannelsesvalget lettere, hvis der kommer færre, men bredere hovedveje ind i systemet,« siger den radikale uddannelsesminister, Morten Østergaard, der i skarpe vendinger kritiserer blandt andre universitetsrektorerne for at oprette alt for mange uddannelser, der kun gavner universiteterne selv og ikke samfundet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

INTERVIEW: Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) retter en hård kritik mod rektorerne på de videregående uddannelser. Den går på, at rektorerne opretter for mange nye uddannelser, der nok tiltrækker studerende og dermed også de eftertragtede taxametertilskud, men som ikke øger de unges muligheder for at få et job.

Ministeren henviser til regeringens egen Produktivitetskommission, som peger på, at kommunikationsuddannelserne giver højere ledighed end andre humanistuddannelser, men alligevel er tilgangen til området nærmest eksploderet de senere år:

»Det er et produkt af en kassetænkning på universiteterne, der handler om, at jo flere studerende de har, jo større er deres omsætning, og i mindre grad en tanke på, hvilke uddannelser samfundet har brug for. Det betyder, at vi i dag står med et uhyre komplekst udbud af uddannelser, så der er behov for at sanere antallet,« siger Morten Østergaard.

Det er jer politikere, som har oprettet taxameterordningen og ønsket flere studerende, så hvad er det, rektorerne gør forkert?

»Kritikken er et tveægget sværd, for det er politikkerne, som har skabt disse økonomiske incitamenter, men udviklingen i antallet af uddannelser viser, at man har oprettet uddannelser alene med det formål at lokke flere studerende til uden den fornødne tanke på, om de uddannelser er relevante for arbejdsgiverne. Derfor er det også deres ansvar. Vi har aldrig bedt nogen om at oprette uddannelser, der ikke er brug for, eller lade nogen bestå, der ikke havde niveauet. Men hvis det er konsekvensen af systemet, så er vi nødt til at lave det om, uden at jeg i dag kan sige hvordan,« forklarer ministeren.

I første omgang afventer han ministeriets eget kvalitetsudvalg, men slår dog fast, at der fremover skal være færre uddannelser at vælge imellem uden dog at ville pege på, hvilke uddannelser der kan undværes.

»Nu er det ofte humanisterne, der bliver trukket frem, og jeg bruger altid det eksempel, at 20 procent af humanisterne i dag er ansat i eksportsektoren. Der stiller jeg bare spørgsmålet: Gad vide, om de arbejder inden for det, de er uddannet til?«

Men kommer der nødvendigvis flere ingeniører ud af, at man forringer muligheden for at læse filosofi?

»Nej, hvis man alene forringer muligheden for at komme ind på en bestemt uddannelse, så er der ingen garanti for, at man begynder på en anden uddannelse. Men vi gør ikke nogen en tjeneste ved at optage de unge på uddannelser, hvor de kommer til at kappes om alt for få job. Nogle af disse uddannelser er meget specifikke og giver indtryk af at uddanne til noget bestemt, og så tror man, at den hellige gral er velforvaret. Det gav nu nok mere mening, at man havde en faglighed, der var defineret lidt bredere, og at ens jobmuligheder dermed også var lidt bredere.

«Hvis man lukker uddannelser, risikerer man så ikke, at der også er færre, som vil tage en uddannelse?

»Det tror jeg bestemt ikke. Jeg tror endda, det vil gøre uddannelsesvalget lettere, hvis der kommer færre, men bredere hovedveje ind i systemet.«