»Vi er nødt til at komme op med noget utraditionelt«

En lærlingeløn kan være det nødvendige greb, der får flere flygtninge i job, mener Carsten Koch. Han stod bag udarbejdelsen af en række integrationsanbefalinger, som Lars Løkke Rasmussen har taget med i sit oplæg til trepartsforhandlingerne.

Carsten Koch, tidligere socialdemokratisk minister, der har været med til at udrede, hvordan man integrerer flygtninge på arbejdemarkedet, mener, at lærlingeløn er en af de metoder, der med fordel kan tages i brug. Arkivfoto: Claus Bech
Læs mere
Fold sammen

Vi har hørt ordet adskillige gange i debatten om den aktuelle flygtningekrise: Ekstraordinær.

En ekstraordinær situation kræver ekstraordinære løsninger, har det lydt fra blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i denne uge officielt indledte trepartsforhandlingernes første etape med det altoverskyggende hovedfokus, at flere flygtninge skal i arbejde.

Og der er ingen tvivl om, at der skal tages metoder i brug, som aldrig før har været set på det danske arbejdsmarked, hvis problemet skal løses, lyder udmeldingen nu fra en af de aktører, der i de seneste år har været en central del af arbejdet med at udrede, hvordan integrationen af flygtninge på det danske arbejdsmarked kan forbedres: Carsten Koch, økonom og tidligere socialdemokratisk minister.

Han udpeger nu konkret en lærlingeløn som et af de greb, der kan løse problemet med, at kun tre ud af ti flygtninge er i job efter tre år i Danmark.

»Vi kan ikke forlange, at virksomhederne ansætter flygtninge til den danske mindsteløn, for mange af dem har ikke kvalifikationerne til at gå ind i et job til en løn på det niveau. Derfor bliver man nødt til at se på aflønningsvilkårene,« siger Carsten Koch.

Flygtninge på elevløn

Ideen om at introducere flygtninge til det danske arbejdsmarked ved at ansætte dem på en elevløn i en tidsbegrænset periode blev lanceret af fagforbundet FOA i Politiken i sidste uge, og Lars Løkke Rasmussen har efterfølgende kaldt ideen »interessant«.

I dag er flygtninges vej ind på det danske arbejdsmarked blandt andet gennem virksomhedspraktik og løntilskud, hvor lønnen enten er helt eller delvist betalt af staten. Men Carsten Koch foreslår, at statstilskuddet til en lærlingeløn bliver så begrænset som muligt.

»Der er i forvejen mange forøgede udgifter for det offentlige i den her situation, så jeg mener, at virksomhederne bør bære omkostningerne ligesom i et traditionelt lærlingeforløb,« siger han.

Er det retfærdigt at bede virksomhederne trække så tung en del af læsset?

»Der vil også være et økonomisk incitament for virksomhederne. Lærlingelønnen skal ikke være så høj, og dermed kan de forhåbentlig se ideen i at købe de ydelser, de pågældende flygtninge kan levere,« siger han.

Carsten Koch stod i spidsen for og lagde navn til det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der i 2013 fik til opgave at udrede den danske beskæftigelsesindsats. For et år siden afleverede udvalget en af sine delrapporter til den daværende SR-regering med en række bud på løsningen af det problem, der ganske vist havde afspejlet sig i statistikkerne i årtier, men som først et år senere skulle vise sig for alvor at blive akut: At alt for få flygtninge og indvandrere er i job.

Men anbefalingerne nåede aldrig at blive udmøntet i konkret lovgivning, da et folke­tingsvalg kom i vejen for SR-regeringens integrationsudspil, der tog udgangspunkt i udvalgets rapport.

Nu har Venstre-regeringen til gengæld taget anbefalingerne til sig, og mange af dem går igen i det integrationsoplæg, som Lars Løkke Rasmussen præsenterede torsdag på trepartsforhandlingernes første officielle dag. Blandt andet et kortere integrationsprogram, en mere virksomhedsrettet indsats og en hurtigere afklaring af nytilkomne flygtninges kompetencer.

Sigtet er, at hver anden flygtning skal i job. Et ambitiøst mål, som bliver svært at nå, betoner Carsten Koch.

For virkeligheden i dag er en helt anden end for et år siden, da han og resten af udvalget præsenterede rapporten, understreger han. 20.000 asylansøgere kom til Danmark sidste år, og 25.000 ventes at følge efter i år.

»Derfor tror jeg heller ikke, at oplægget er tilstrækkeligt. Det er helt rigtigt, at regeringen lægger op til en mere virksomhedsrettet indsats, for det er der brug for,« siger Carsten Koch og fortsætter:

»Men vi er nødt til at komme op med noget utraditionelt. Ellers står vi med en gruppe, der kommer til at være på kontanthjælp resten af livet. Og jeg tror ikke, at man kan undgå et instrument som lærlingeløn, når det handler om at få flere flygtninge i arbejde.«

Forslag skal gro i den rigtige have

Når vi taler om metoder, der skal indsluse flygtninge på arbejdsmarkedet, ledes tankerne automatisk hen på begrebet indslusningsløn, som fagbevægelsen på forhånd har afskrevet fuldstændig. Er det her ikke bare en anden måde at indføre indslusningsløn på?

»Det er svært at se de helt store, afgørende forskelle. Men det, organisationerne stejler over, er ideen om at lave en statslig ordning. Derfor er det vigtigt, at det her forslag gror i fagbevægelsen og arbejdsgivernes have. De har hele tiden frabedt sig, at det offentlige går ind i løndannelsen, men hvis de får lejlighed til selv at tage ejerskab over en ordning, som tager hensyn til flygtningenes lave kvalifikationer, bør det være mere spiseligt,« siger Carsten Koch.

Trepartsforhandlingerne fortsætter i næste uge. Mens de er i gang, vil hverken LO, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) eller beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) forholde sig til konkrete indspark.