Vi er alle i samme flagstangsbåd

Statsministeren inviterede onsdag til reception for at fejre, at Danmark vil flage med det færøske og det grønlandske flag på landenes nationaldage. Forhistorien er morsom og lærerig.

Regeringens beslutning om at indføre officielle flagdage for Grønland og Færøerne på landenes nationaldage 21. juni og 29. juli blev markeret med en reception på den færøske restaurant Koks onsdag. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde derfor indbudt Folketingets Færøudvalg og Grønlandsudvalg til en bid norrøne snack og en tale sammen med Aleqa Hammong og Sjurdur Skaale. Foto: Ólafur Steinar Gestsson Fold sammen
Læs mere

Vladimir Putin elsker færøske hummerhaler, fik Berlingske at vide. Justitsminister Søren Pind (V) talte til udenrigsminister Kristian Jensen og pegede på sin jakke. Den strammede over maven.

»Det sker jo, når man bliver minister. Du har ikke taget på.«

Receptions-smalltalken foregik på den færøske restaurant Koks i Havnegade i København. Fejringen af indførelsen af officielle norrøne flagdage i Danmark til ære for Grønland, Færøerne og rigsfællesskabet var bemærkelsesværdigt fri for flaginitiativets sære forspil: Flagstang-gate. I januar blev mysteriet intenst dækket i Berlingske, hvorefter historien rullede. Også den internationale presse undrede sig. Flagstangstælling? Det lød som en vittighed.

Statslige institutioner var af Finansministeriet blevet bedt om at tælle deres flagstænger. »For at undersøge statens praksis for flagning,« hed det. Mere ville ingen sige. Alle døre og munde var lukkede.

Var det for at spare mandetimer blandt de statsansatte, der skulle hejse og stryge Danne­brog? Var det noget med kongehuset? Var det noget med, at man ville til at flage med EU-flag?

Endelig afsløring på Facebook

Der blev stillet paragraf 20-spørgsmål til ministre, indsendt aktindsigter og grinet i frokoststuerne.

Natten mellem 21. og 22. januar fik et undrende Danmark for første gang lidt at vide. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skrev på Facebook, at han havde fået den »strøtanke«, at Danmark burde flage med det færøske og det grønlandske flag på landenes officielle flagdage.

Resten er flaghistorie og et studie i, hvordan embedsmænd tager ting meget bogstaveligt, og at mangel på kommunikation kan køre en uskyldig sag ud i hampen.

534 flagstænger

Midt i et svært valg af øl kommenterede Søren Pind hemmelighedskræmmeriet i flagstang-gate. Noget han efter eget udsagn ikke har haft noget at gøre med:

»Det var jo meningen, at det skulle være en overraskelse. Men pludselig blev det gjort til noget meget mærkeligt. Det var lidt ærgerligt.«

Derefter bød Lars Løkke Rasmussen velkommen. Over sprøde torskeskind med løvstikke, jomfruhummer og torskechips med ris sagde statsministeren: »Rigsfællesskabet er stærkt, fordi det bygger på respekt, på frihed og på plads til forskellighed. Det er værd at markere. Og det gør vi fremover 21. juni og 29. juli ved at hejse det grønlandske og færøske flag over hele riget og på de danske repræsentationer. Med den beslutning indleder vi en ny historisk tradition, mens han med et glimt i øjet sagde: »Samtidig sætter vi også punktum for et stort mysterium, der har præget dansk politik i det tidlige forår.«

Statsministeren kunne afsløre, at staten råder over 534 flagstænger, der alle er malet i knækket hvid og i fin stand.

Trefoldigt leve for rigsfællesskabet. Og ordet til næstformanden for Folketingets Færøudvalg, Aleqa Hammond fra Siumut.

»Rigsfællesskabet forpligter. En familie udviser respekt for hinandens forskellig­heder i sprog, etnicitet og historie. Rigsfællesskabet er i forandring og fylder mere i vores bevidsthed i dag. At Danmark vil flage på den grønlandske nationaldag 21. juni, er en anerkendelse. Det vil jeg gerne sige tusind tak for.«

De symbolske flag

Så fik formanden for Færøudvalget, Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin, ordet. Han pointerede som sin grønlandske kollega vigtigheden af at respektere rigsfællesskabets forskelligheder med henvisning til, at statsministeren er gift med en færing:

»Da Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, spurgte en ven mig, om det ikke vil være en fordel at have en statsminister, som man kan møde i Djógv, når fårene skal klippes, eller i saunaen i svømmehallen? Det vil vise sig, sagde jeg. I dag viser det sig. Det er et fint tiltag. En god gestus.«

Bifald. Snacks og et kort møde med Lars Løkke Rasmussen ude i Havnegade. Hemmelighedskræmmeriet under flagstang-gate kom bag på ham, fortalte han. Sagen blev også bizar for ham.

»Jeg var ikke selv opmærksom på, at jeg selv havde initieret den optælling. Men så kom min finansminister og sagde: Jeg har fået nogle paragraf 20-spørgsmål fra Folketinget om, at vi er i gang med at tælle flagstænger. Jeg satte ikke flagstangstællingen i forbindelse med mit eget initiativ,« fortalte han.

På spørgsmålet om dansk flagning med færøsk og grønlandsk flag kan tolkes som, at Danmark nu vil knuselske sine stolte norrøne venner ihjel, slog statsministeren fast:

»Sådan oplever jeg det ikke. Og sådan opleves det heldigvis ikke i Grønland eller på Færøerne. Og selvfølgelig er det symbol­politik. Flaget er jo et symbol.«