»Vi bliver nødt til at gøre vores sundhedsvæsen mere venligt«

Berlingske har sat Socialdemokraternes og Venstres kandidat til posten som regionsformand i Region Hovedstaden op mod hinanden for at få deres bud på, hvordan sundhedsvæsnet skal udvikle sig. På et punkt er de helt enige: Det skal fremover blive mere serviceorienteret.

Sophie Hæstorp Andersen og Martin Geertsen er henholdsvis Socialdemokraternes og Venstres kandidater til posten som regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Deres forskellige syn på sundhedsvæsnet er blandt andet styret af forskellene i deres ideologiske holdninger. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De stiller begge to op ved efterårets regionsvalg og går efter samme post – at blive regionsformand i Region Hovedstaden.

Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen og Venstres Martin Geertsen kommer til at mødes ansigt til ansigt i debatter og dueller flere gange frem mod valget, og de begynder i aften, når de på Folkemødet på Bornholm tørner sammen for at diskutere »Fremtidens Region«.

Berlingske har på forhånd sat dem stævne for at høre, hvilket sundhedsvæsen borgerne kan se frem til, hvis de hver især ender med at få magten. Og ingen tvivl om, at de er uenige på en række punkter – når det kommer til behandlingsgarantier, inddragelse af privathospitaler, og om hvordan man bedst giver incitament til at løfte kvaliteten ude på sygehusenes afdelinger.

Men når det kommer til sundhedsvæsnets brugervenlighed og serviceorientering, er de to politiske modstandere helt på linje: Det er ikke godt nok i dag – og her er behov for ændringer.

»Vi bliver nødt til at gøre vores sundhedsvæsen mere venligt, eksempelvis over for mennesker der lever med en kronisk sygdom. På ambulatorierne indkalder man folk hver tredje måned eller halve år, og så får de bare udstukket en tid, men det kan være, at de på det tidspunkt er på arbejde. Vi bliver nødt til at lave noget, der er mere brugervenligt, hvor man kan ringe og booke en tid, når man har brug for lægen,« siger Sophie Hæstorp Andersen og peger på, at Danmark bør lade sig inspirere af England, der er langt fremme på det område.

Besøgstider hører en anden tid til

Martin Geertsen supplerer:

»Der kan være kvalificerede årsager til, at man ikke vil have folk rendende på sygehusafdelinger på alle tider af døgnet, men begrebet besøgstider er altså noget, der hører en anden tid til. Så er der reglen om, at man ikke må tale i mobiltelefon på hospitaler, hvorfor det? Hvorfor er der ikke gratis wi-fi på hospitalerne, så pårørende kan arbejde på computer? Og hvorfor må man ikke have sin ægtefælle med på stuegang. Det er underlige regler, der måske er bundet op på noget kultur. Kan vi få gjort op med det, kan vi få omdannet regionen til en servicevirksomhed, hvor patienten er i centrum,« siger han.

Venstres kandidat vil gerne have etableret en patientombudsmand i regionen, der både kan tage sig af klager fra patienter og tage sager op på egen hånd.

»En god idé«, lyder det fra hans socialdemokratiske modstander, der dog vil have opgaverne for sådan en ombudsmand klart defineret. Sophie Hæstorp Andersen ser desuden potentiale i at udvikle patientguider, der kan hjælpe patienter hele vejen igennem systemet og eksempelvis assistere med at finde de korteste ventetider.

En måneds behandlingsgaranti

Men hvor lang tid skal patienter egentlig vente på at få behandling i sundhedssystemet? Står det til Martin Geertsen skal borgerne have en behandlingsgaranti på én måned, præcis som det var tilfældet under VK-regeringen, før den nye regering skruede garantigrænsen op til to måneder.

»Vi har som målsætning at takke pænt nej til regeringens tilbud om at ligge to måneder og vente på at blive behandlet i offentligt regi. Vi vil opretholde den ene måneds behandlingsgaranti,« siger Martin Geertsen.

Flotte ord, hvis det kunne lade sig at gøre, mener Sophie Hæstorp Andersen:

»Så gjorde man det jo allerede i dag, men vi har kun de ressourcer, vi har til rådighed. Jeg vil gerne have, at de mest syge får behandling først, og jeg tror, at rigtig mange mennesker godt kan forstå, at man bliver nødt til at prioritere. Det, jeg hører Martin sige, er, at han gerne vil prioritere at tage pengene fra de psykisk syge, fra overbelægningen på sygehusene og bruge dem på, at folk med en åreknude, med et dårligt knæ eller hængende øjenlåg skal komme hurtigt til. Så går det altså ud over de allermest syge patienter,« siger hun.

Ekstra operationsstuer

Men sådan hænger tingene ikke sammen i Martin Geertsens optik:

»Det bygger på den præmis, at fordi man lader folk vente i to måneder i stedet for én, så skal de ikke behandles. Der er jo ingen, der kan påvise det regnestykke, at vi får råd til alt mulig andet i systemet, fordi man lader folk vente, for folk skal jo have behandlingen alligevel.«

Sophie Hæstorp Andersen er uenig:

»Det kan ikke kun gøres op i penge, det handler om ressourcer. Det kræver ekstra operationsstuer, det kræver ekstra personale på standby. Da den tidligere regering sagde, at de ville ændre behandlingsgarantien fra to til én måned, gik både læger, sygeplejersker og sundhedsøkonomer ud og kaldte det en dårlig idé, der ville presse systemet.«

Men hendes argumenter preller af på Martin Geertsen:

»Jeg har en mistanke om, at motivet for at slække på patienternes rettigheder, er et slet skjult opgør med privathospitalerne og intet andet. Jeg kan ikke se ideen i, at man efter en måned ikke kan have mulighed for at vælge et privat alternativ, som typisk også er billigere. Det er en svækkelse af patientrettighederne,« siger han.

Privathospitaler er et glohedt emne

Og netop privathospitaler er et glohedt emne for de to politiske modstandere. Venstre er klar til at invitere privathospitalerne og andre private aktører ind i sundhedsvæsnet i større omfang end i dag, mens Sophie Hæstorp Andersen er mere skeptisk.

»Vi kan lave rigtig mange gode aftaler med virksomheder i regionen. Det gør vi allerede i forhold til at udvikle nye produkter, rense spildevand osv, men jeg er en anelse mere bekymret, hvis vi skal til at invitere privathospitaler ind på vores sygehusafdelinger. Den logik, hvor der skal tjenes penge på patienter, det er ikke et livssyn, vi skal invitere ind på sygehusene,« siger hun.

Men Martin Geertsen understreger, at man i dag bliver nødt til hele tiden at se på, hvordan pengene bliver brugt i sundhedsvæsnet, og her er det oplagt at benytte sig af private alternativer.

»Ikke kun i forhold til støttefunktioner som tøjvask og IT, men også på behandlingsdelen inden for de ukomplicerede behandlinger. Her bliver vi nødt til at bede privathospitalerne om at give en hjælpende hånd, hvis de kan løse opgaverne lige så godt og måske billigere. Hvorfor skal det kun være offentlige læger, der kan løse opgaver på de offentlige hospitaler? Det kan kun være, fordi man har mistanke om, at de private ikke er i stand til at levere en tilpas høj kvalitet, men det er nu ikke mit indtryk,« siger han.

Mere fokus på kvalitet

Begge kandidater er enige om, at der de senere år er kommet turbo på produktiviteten i sundhedssektoren – at få gennemført behandlinger, udført operationer og få patienter igennem forløb. Det er stadig vigtigt, mener de samstemmigt, men fremover skal der mere fokus på kvaliteten af de mange behandlinger.

Venstres Martin Geertsen forestiller sig, at kvalitetsniveau kan være en faktor, når pengeposerne til hospitaler og afdelinger skal fordeles.

»Så hospitaler ikke kun blive afregnet for, hvor hurtigt de kan levere, men også ud fra hvilken kvalitet, de er i stand til at levere. Man skal belønne de afdelinger, der leverer høj kvalitet, eksempelvis dem der er gode til at sluse patienter ud, så de ikke vender tilbage igen,« siger han.

Sophie Hæstorp Andersen er ikke tilhænger af »en aggressiv rangordning«, som hun kalder det, men vil i stedet sætte lokale kvalitetsmål på de enkelte afdelinger.

»Det er vigtigt, at nogle afdelinger ikke bliver decideret straffet for at levere dårlig kvalitet, for det er svært at sammenligne. Bispebjerg og Glostrup modtager jo borgere med en markant dårligere sundhedsbaggrund, der er flere rygere og flere med alkoholmisbrug end eksempelvis afdelingerne på Hillerød eller Gentofte. Jeg vil hellere have, at man på en afdeling bliver enige om at lave en fælles indsats for eksempelvis at fjerne liggesår, og så kan biografbilletter eller en tur i byen være et ret simpelt middel til at få medarbejderne til at yde noget ekstra,« siger hun.

Brugerbetaling udregnet efter indkomst

Når sundhedsdebatten buldrer løs, har også brugerbetaling været et omdiskuteret emne. De to politikeres modstander fra de Radikale har tidligere på året – over for Berlingske – luftet tanker om at udvide brugerbetaling i sundhedsvæsnet i form af en indkomstreguleret betaling, så ikke alle betaler det samme for eksempelvis et besøg hos tandlægen.

Sophie Hæstorp Andersen er ikke tilhænger:

»Det bliver frygtelig bureaukratisk og et kæmpe papirarbejde. Hvem er fattig og rig? Vi kan nok være enige om, at direktøren er rig, og sosu-assisstenen er fattig, men hvad hvis de er gift med hinanden, hvad skal de så lægge i brugerbetaling? Vi har allerede i dag en stor brugerbetaling på omkring 15-18 mia. kr. på medicin eksempelvis, men man skal passe på med at gå langt ud af den tangent. Vi har et skattefinansieret sundhedsvæsen, som allerede betyder, at de bredeste skuldre bærer mest,« siger hun.

Martin Geertsen bakker op:

»Jeg er helt enig med Sophie her. Vi har betalt vores skat én gang, og hvis man lægger yderligere brugerbetaling på noget uden at sænke skatten, så er det jo egentlig bare at lægge ekstra skat på sundhedsydelser. Og det har vi ingen planer om.«

TV | Berlingskes chefredaktør: Så er Folkemødet i gang