Ud på eftermiddagen ringede Lene Vejrums telefon.
Det var onsdag den 10. februar 2016, kort forinden havde Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet udsendt pressemeddelelsen »Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre«, og det var lige præcis derfor, at Vejrum – med sin titel af vicedirektør i Udlændingestyrelsen – blev ringet op af Line Skytte Mørk Hansen, der var afdelingschef i Inger Støjbergs (V) departement.