Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Skønt Klaus Hækkerup blev taberen, da Socialdemokraterne mistede ét af sine tre mandater i Nordsjællands Storkreds, så bliver mandatet i familien.
Hans søn Nick slår ham, mens hans anden søn Ole formentlig kommer i Folketinget sammen med sin kone Karen.
Klaus Hækkerup er 68 år, cand.polit. og var borgmester i Fredensborg Kommune fra 1978 til 1988. Hans politiske interesse kom ikke fra fremmede med forældrene, Grethe og Per Hækkerup, som i mange år var med- og modspiller til daværende statsminister Jens Otto Krag.
I Folketinget har Klaus Hækkerup kraftigt kritiseret, at forsvaret lukkede Auderød-lejren i Nordsjælland og flyttede Søværnets Grundskole til Frederikshavn. I 2007 lagde han sig ud med partitoppen og stemte for en folkeafstemning om Lissabon-traktaten imod partilinjen.
Hækkerup stemte sammen med partifællerne Julie Skovsby og Thomas Adelskov, som forlod Folketinget for at blive borgmester i Odsherred Kommune.
I Folketinget har Klaus Hækkerup siddet i Finansudvalget, Skatteudvalget og Trafikudvalget.
Desuden blev han i 2010 medlem af Landsskatteretten
/ritzau/