Vestager under angreb om barsel

Den radikale leder, Margrethe Vestager, er kommet i modvind efter regeringens beslutning om at droppe øremærket barsel til mænd og beskyldninger om, at ansvaret for »løftebruddet« ligger hos Socialdemokraterne. Søndag vil partirødder gøre op med kovendingen på landsmødet gennem en afstemning om øremærket barsel.

Margrethe Vestager på talerstolen ved Det Radikale Venstres landsmøde i Nyborg. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om den radikale leder Margrethe Vest-ager entydigt har forsøgt at placere ansvaret for løftebruddet om øremærket barsel hos Socialdemokraterne, bevæger hun sig alligevel ind i en fuldtonet konfrontation med sit eget bagland i spørgsmålet.

I går gik det radikale koryfæ Lone Dybkjær på talerstolen ved partiets landsmøde i Nyborg og høstede dagens største applaus, da hun med ordene »mor er ikke vred, mor er skuffet« talte partiledelsen direkte imod om barsel.

Over for Berlingske erklærer hun sig uenig i Margrethe Vestagers udlægning om at placere ansvaret hos Socialdemokraterne.

»Jeg er ligeglad med, hvis skyld det er. Det her står i regeringsgrundlaget, og det har været radikal politik i mange år. Så udtaler Margrethe Vestager pludselig, at hun ikke synes, man skal blande sig i familiens beslutninger. Men det synes jeg, man skal, for familien får det bedre af det,« siger den tidligere minister, som mener, at Vestager burde have stået mere sammen med SF-leder Annette Vilhelmsen i spørgsmålet.

I Regeringstoppen kæmpede SFerne alene imod Socialdemokraterne, mens den Radikale ledelse forholdt sig mere passiv.

»Når man går ind i en regering, så handler det om at give og tage. Det Radikale Venstre har fået meget, men der skal også være storsind til at give andre partier noget. Her mener jeg, man burde have givet SFerne mere barsel til mænd. Navnlig når man er enig med SFerne,« siger Lone Dybkjær.

Ikke et ord om barsel

Margrethe Vestager åbnede landsmødet lørdag formiddag med en længere tale, men her nævnte hun ikke øremærket barsel med ét ord til trods for, at hendes rådgivere arbejdede med talen til de sidste minutter, og emnet har domineret medierne de sidste dage.

I dag søndag sender en række partirødder en resolution til afstemning, som skal gøre det til partiets politik at arbejde for mere øremærket barsel til mænd, hvis regeringens forslag om en bonusordning ikke viser sig at fungere, hvilket fagfolk og erfaringer allerede har antydet.

Flere centralt placerede kilder forklarer over for Berlingske, at de forventer, at resolutionen bliver vedtaget. Resolutionen binder ikke Vestager, men vil være et vigtigt signal om, at hun ikke har partiet bag sig i beslutningen om at droppe øremærket barsel.

»Jeg synes, det er vigtigt at vise danskerne, og de radikale vælgere, at folketingsgruppens beslutning ikke afspejler hele partiet. Jeg synes, det er tragisk over for alle de fædre, som går rundt og ikke kan få barsel på grund af deres arbejdsgiver, deres koner eller nogle normer,« siger Anne Martens fra Radikale i København, der er en af idémagerne bag forslaget.

Hun høstede et større bifald fra de delegerede ved langbordene på Hotel Nyborg Strand, da hun præsenterede ideerne bag den barselsresolution, der skal stemmes om i dag.

I går måtte Margrethe Vestager for første gang stå ansigt til ansigt med Christiansborg-pressen efter de omdiskuterede udtalelser om løftebrud i S-lejren.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gik allerede fredag skarpt i rette med Vestagers udtalelser med en bemærkning om, at det »ikke er en specielt god ide«, at tale så åbent om interne regeringsdrøftelser, udtalte den radikale leder sig på en måde, der nærmer sig en direkte modsigelse af Thorning.

Fortryder intet

Vestager forklarede journalisterne, at hun ikke havde fortrudt udtalelserne, og forsvarede sig med, at man godt kan tale åbent om interne regeringsbeslutninger.

»Måske er det vigtigt, at det bliver lidt mindre mystisk, hvordan vi arbejder som regering. At vi er tre partier, som godt kan have forskellige holdninger og analyser af en ting, og som vi finder en løsning på, fordi vi lytter til hinanden«,« sagde Vestager – som også understregede, at hun selv står inde for kovendingen om øremærket barsel.Men hvad vil du så sige til Helle Thorning-Schmidt, som var rasende i går, når du møder hende næste gang?»Jeg synes, det er et udtryk for en regering, som kan træffe beslutninger. Også på et område, som er vanskeligt, fordi der står én ting i regeringsgrundlaget, og vi vælger at gøre noget andet,« sagde Margrethe Vestager.