Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll melder sig ud af Det Radikale Venstre og bliver løsgænger, oplyser han til Ritzau.
Udmeldelsen kommer efter, at han søndag aften underrettede den radikale leder, Margrethe Vestager.
Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt han er på vej over i Liberal Alliance, som der ellers har været forlydender om.
Udmeldingen kommer som en overraskelse for den radikale leder, Margrethe Vestager.
- Jeg beklager, at Simon har truffet den beslutning. Jeg respekterer den, men vil gerne lægge til, at han er velkommen i gruppen, hvis han kommer dertil på et tidspunkt. Det har jeg også sagt til ham, siger Vestager til Ritzau.
Margrethe Vestager ønsker ikke at kommentere, hvad der ligger bag Simon Emil Ammitzbølls beslutning om at forlade partiet.
I sidste måned gav Ammitzbøll, der var radikal kultur- og retsordfører, udtryk for, at den radikale ledelse havde forrådt partiets egne principper og dermed var skyld i De Radikales katastrofevalg sidste år. En kritik, han tilsyneladende stod alene med i gruppen.
/ritzau/