Venstres nedadgående vælgerkurve

Regeringsmagten har ikke hjulpet på opbakningen til Venstre. Lige nu står de stadig til at blive mindre end Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

De tre V-ministre Kristian Jensen, Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg oplever stadig en faldende opbakning fra vælgerne siden valget i 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Vi nærmer os toårsdagen for sidste folketingsvalg, og det har været to travle år for regeringspartiet Venstre.

Senest med det højspændte samråd i torsdags, hvor udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var skydeskive i næsten fem timer i sagen om hendes ulovlige instruks om adskillelse af asylpar, hvor den ene part er mindreårig.

For godt og vel to år siden fik Venstre statsministerposten og 19,5 procent af stemmerne den 18. juni 2015. Siden da har opbakningen været stødt faldende til Danmarks Liberale Parti. Ifølge Berlingske Barometer, der er et vægtet gennemsnit af politiske meningsmålinger, står partiet i dag til at få 18,1 procent af vælgernes valgkryds.

Anderledes opadgående ser det ud hos Lars Løkke Rasmussens største politiske modstander - Socialdemokratiet. For med S-formand Mette Frederiksen i spidsen har partiet nemlig haft en støt stigende opbakning siden valget i 2015, hvor de dengang fik 26,3 procent af stemmerne og i dag står til igen at blive landets største parti med 27 procent af stemmerne.

Imens Venstres opbakning har været faldende, er Socialdemokraternes stigende. Fold sammen
Læs mere

Men måske kan VLAK-regeringens nye 2025-plan, der blev præsenteret i denne uge, få Venstre til igen at nå op over de 20 procent, som de før valget i 2015 lå solidt over.

Hovedpunkterne i planen er, at regeringen blandt andet vil løfte det økonomiske råderum med 15 milliarder kroner til i alt 50,6 milliarder kroner i 2025. Og det skal ske via reformer, der øger arbejdsudbuddet med 55-60.000 personer.

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre, og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.