Venstres bagland: Kontanthjælpsloftet skal ned, Løkke

Lars Løkke Rasmussen vil ikke svare på, hvor mange penge kontanthjælpsmodtagere højest må få. Det vil 195 andre Venstre-medlemmer gerne. Få svaret her.

454.215 kroner. Det er det centrale beløb i en kampagne, som oppositionspartiet Venstre står bag. Kampagnen henviser til det beløb, som en familie med tre børn får per år i kontanthjælp - inklusive boligsikring, tilskud til dagtilbud og 'børn og unge-ydelser'. Venstre mener dermed, at kontanthjælpsmodtagerne får alt for mange penge forærende. Her på Hovedbanegården. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Mens folketingsgruppen slår på, at Venstres endelige forslag til et moderne kontanthjælpsloft først vil se dagens lys »i det øjeblik, vi sidder med regeringsansvaret,« er budskabet fra baglandet klart.

Ydelserne skal ned. Langt ned.

I hvert fald med udgangspunkt i den familie, som Venstre i øjeblikket bruger som eksempel i sin kampagne for et nyt kontanthjælpssystem. Her får familien bestående af et ægtepar på kontanthjælp og tre børn 454.215 kr. i kontanthjælp, børnecheck, boligsikring og tilskud til daginstitution om året.

Står det til et overvejende flertal af de Venstre-folk, som har svaret et spørgeskema fra Berlingske Research, skal der som minimum barberes 100.000 kr. af modelfamiliens indtægter fra det offentlige.

I alt har 218 byrådsmedlemmer, vælgerforeningsbestyrere, borgmestre og andre Venstre-folk svaret på undersøgelsen, som, det for god ordens skyld skal understreges, ikke er repræsentativ.

195 af de 218 medlemmer har givet et bud på et beløb, og af dem vil hele 87 procent sætte barren for ægteparret med de tre børn på 350.000 kr. eller derunder. Resten har ikke villet give et konkret beløb.

Det skal ikke være en hetz

Årsagen til medlemmernes beløbssætning er enslydende og lyder som et ekko af folketingsgruppen:

»Det skal kunne betale sig at arbejde.«

Forklaring følger. Først et bud fra det sydvestlige Danmark.

300.000 kr. er nemlig forslaget fra både borgmester Egon Fræhr fra Vejen Kommune og kollegaen Erik Nørreby på Fanø. Vejen-borgmesteren først:

»Jeg synes, man skal gå tilbage til det loft, der var, dengang den borgerlige regering var der sidst. Så man kan bare tage og fortsætte det,« siger han.

Egon Fræhr oplevede i sin egen kommune, at afskaffelsen af kontanthjælpsloftet fra 2012 fjernede incitamentet til at komme i arbejde - specielt blandt unge mennesker.

»Vi kan jo se, hvor mange der kommer fra f.eks. Polen og Tyskland og får en række job, hvor virksomhederne har søgt danskere i årevis, men som ingen danskere vil have. Og det har ikke noget at gøre med, at det er underbetalt. Det fylder tariffen fuldstændig, men man ønsker bare ikke at tage det,« siger han.

Og det er et argument, som borgmester Erik Nørreby fra Fanø deler.

»Vi har jo mange tusinde udlændinge, der arbejder i Danmark, og nogle til nogle lønninger, der ikke er ret høje. Og så har jeg svært ved at forstå, når der er en række danskere, der har været på kontanthjælp i årevis, hvorfor de ikke får de job, som udlændingene gider rejse fra Rumænien, Hviderusland eller Polen til Danmark for, til en væsentlig lavere løn,« siger han.

Borgmesteren i rigets næstmindste kommune lægger dog stor vægt på, at forslaget om et kontanthjælpsloft ikke skal ses som den hetz, som det af dele af særligt venstrefløjen er blevet udlagt som.

»Nu er der nogen, der kritiserer Venstre for at komme med den her opgørelse, fordi det er for groft. Og de finder så et eksempel med en, der har knoklet røven ud af bukserne, for at sige det, som det er, men har været uheldig at blive kørt ned af en gaffeltruck. Men det er jo ikke dem, der skal tages udgangspunkt i,« siger han.

Erik Nørreby understreger samtidig nødvendigheden af en trinvis indfasning af de lavere satser.

»Selvfølgelig skal der være overgangsordninger, så myndighederne kan kigge på, om der er nogen af de her, som ret beset aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet og i virkeligheden skulle have førtidspension. Nogen af dem må man jo give ret i, at de bliver jaget gennem det ene forløb efter det andet. Det giver ikke mening at bruge kæmpe ressourcer til at presse dem til at prøve noget, vi godt ved, de ikke kan komme igennem alligevel,« slutter han.

Næstformand priser baglandet

Den altovervejende opbakning til en reduktion af de offentlige overførsler vækker glæde langt op i toppen af det liberale hierarki. Næstformand Kristian Jensen noterer sig i hvert fald, at »Venstres bagland er helt enigt med Venstres politik.«

Han vil dog ikke garantere, at folketingsgruppen vil lade baglandets ønsker til en fastlæggelse af kontanthjælpsloftet spille ind på partiets endelige forslag.

»Det har vi ikke haft overvejelser om. Vores overvejelser går på at finde ud, hvordan vi laver en samlet model. Vi er glade for, at baglandet er enigt i, at loftet skal sættes lavere end der, hvor vi er i dag. Det er det mest tydelige, man får ud af den undersøgelse,« siger han.

Ej heller, om han foretrækker ét beløb frem for et andet.

»Jeg har ikke tænkt mig at lægge mig fast på et beløb. Heller ikke i dag. Det, vi gerne vil, i Venstre, er at få gang i diskussionen om, hvorvidt det er rimeligt, at gevinsten ved at komme i arbejde er så lav.«

Borgmester Erik Nørreby fra Fanø mener, at det er vigtigt med en overgangsperiode frem mod indfasningen. Er du enig i det, og hvor lang tid skal der i så fald gå, før kontanthjælpsloftet vil være trådt 100 pct. i kraft?

»Jeg kan ikke komme nærmere, hvordan udformningen skal være, uanset hvor mange gode spørgsmål, du stiller. Jeg kommer ikke tættere på i dag.«

»Princippet, der tæller«

Tilbage blandt Venstre-rødderne er en fjerdedel af svarpersonerne villige til at skære 50.000 kroner mere end de syddanske borgmestre, så beløbet dermed ender på 250.000. Blandt dem er Erling Lundsgaard, der er vælgerforeningsformand i Sønderborg.

»Når jeg kommer i kontakt med folk ude i det ganske land, får jeg at vide, at det er svært at få dem i arbejde, hvis de kan hæve mere, end de kan tjene ved at gå på arbejde. Og det, synes jeg, er synd, men det er ikke kun noget, jeg finder på, for de synes ikke selv, det er rimeligt. Men om det skal være 200.000 eller 250.000 eller et andet beløb... det er ikke beløbsstørrelser, det handler om,« siger han.

Foreløbig har partitoppen på Christiansborg ligeledes slået på, at det med kontanthjælpsloftet også først og fremmest »er princippet, der tæller,« som politisk ordfører Inger Støjberg formulerer det. Og Kristian Jensen vil ikke forholde sig til, hvor langt ned partiledelsen er villig til at gå.

I har medlemmer, der har krydset af ved et kontanthjælpsloft for den her familie på under 150.000 kr. Er det noget, I vil kunne gå med til, eller kan du allerede nu afvise at sætte loftet i det leje?

»Man kan jo altid blive spurgt, om man vil afvise det ene eller afvise det andet. Det er nemmere at forklare, hvad Venstres politik er. Og det er, at vi har brug for et moderne kontanthjælpsloft, der sættere en lavere grænse for, hvor meget man samlet set vil få. Det arbejder vi på at konkretisere, og inden vi har et præcist bud, vil jeg ikke kommentere beløb eller forslag.«

Selvom vi endnu ikke kender det beløb eller den model, som folketingsgruppen vil fastlægge som loft, er det dog sikkert, at Venstre foruden et loft vil arbejde for at sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster.

Blå blok: Dit træk, Løkke

I resten af blå blok afventer medpartierne tålmodigt et udspil fra Løkke og Venstre.

De Konservatives finansordfører, Mike Legarth, understreger øjeblikkeligt over telefonen, at partiet ikke vil »involvere os i en præcisering af, hvor det nye kontanthjælpsloft skal være, og hvordan det skal være sammensat.«

»Vi har ét overordnet synspunkt, og det er, at der skal være en gevinst på mindst 3.000 kr. ved at have et job i forhold til at være på forsørgelse.,« siger ordføreren, der vil fastlægge detaljer om beløbsloft og ydelser ved forhandlingsbordet.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har tidligere over for Politiko.dk peget på, at partiet går til  valg på det gamle kontanthjælpsloft, som det så ud, da Thorning-regeringen overtog magten og afskaffede den omdiskuterede ordning.

Og ligesom de Konservative afventer man et udspil fra Venstre.

»Vores bud er kontanthjælpsloftet, som man kendte det indtil regeringsskiftet. Så har vi set, at Venstre lancerer et moderne kontanthjælpsloft. Der afventer vi præcis, hvad det vil indebære. Så kigger vi selvfølgelig på det.«

I Liberal Alliance glæder beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen sig over V-baglandets ønske om at skære i kontanthjælpen.
»Det er faktisk fuldstændig vores politik. 87 procent af procent af de adspurgte er altså enige i LAs linje,« siger han.

På den anden side af midten møder V-baglandets holdning stor modstand. SFs arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, kalder holdningen »skræmmende,« mens Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, mener, at V-baglandet med en sænkning vil »forstørre fattigdommen.«