Venstre vil styrke borgerne i retsopgør med staten

Vinder Venstre det kommende folketingsvalg, vil partiet begrænse statens muligheder for at føre civile retssager mod borgere i Danmark. Det fremgår af et nyt retssikkerhedsudspil, der kritiseres af både politikere og skatteadvokater for at være for vidtgående.

ARKIVFOTO. Retten på Frederiksberg. Byret Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Emilie Andersen

Forestil dig, at du har kæmpet kampe på ord og argumenter imod staten i en retssag over 11 år. Du sidder oppe nat efter nat og kigger gamle dokumenter igennem. Du har da overholdt lovgivningen, har du ikke? Jo, lyder det over to omgange fra skattesystemets øverste klageinstans, Landsskatteretten. Men Skat er uenig og forlanger sagen prøvet ved domstolene. Neglebideriet trækker ud i endnu fire år, og du ender til sidst med at tabe sagen i landsretten, fordi det pludselig efter mere end et årti er svært at huske – og ikke mindst dokumentere – hvordan tingene egentlig forholdt sig den dag i 2002, da du indberettede et mindre fradrag til Skat.

Eller forestil dig, at du ånder lettet op, fordi både Landsskatteretten og efterfølgende byretten giver dig – og ikke staten – ret i, at Skats krav om, at du skal betale flere hundrede tusinde kroner tilbage i skat, er ulovligt. Men at lettelsens suk er draget en dag for tidligt, fordi Skat alligevel vil prøve sagen ved landsretten. Jamen, det har du ikke råd til, har du? Du ved, at du har ret, men 300.000 ekstra kroner i advokatudgifter er mange penge. Forestil dig, at du derfor føler dig tvunget til at indgå et forlig med staten, der i alt koster dig 700.000 kroner, fordi du ikke længere har råd til at forsvare den sag, som du to gange har vundet.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Eksemplerne ovenfor stammer begge fra virkeligheden og er blot to ud af tusindvis af sager, hvor borgere har oplevet at lægge arm med staten i kampen om at få ret.

Kampe, som langt hen ad vejen er udtryk for et ulige og på mange måder skævvredet forhold mellem staten på den ene side og den almindelige borger på den anden. Det mener i hvert fald Venstre, der, hvis de vinder næste folketingsvalg, vil ændre loven på en række konkrete områder, så danske borgere i fremtiden sikres en bedre retsstilling, end den de har i dag.

V: Staten skal svækkes

Med et nyt retssikkerhedsudspil »Borgerne før systemet«, som partiet forventer at offentliggøre i løbet af denne uge, vil Venstre på ni konkrete områder styrke borgernes retssikkerhed. I udspillet, som er godkendt af Venstres folketingsgruppe, og som er udarbejdet af partiets civilretsordfører, Preben Bang Henriksen, lægger man blandt andet op til at svække statens muligheder for at føre civile retssager mod borgere i Danmark.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

»Helt generelt skal det være sådan omkring retssikkerheden, at der skal være lighed for loven. Jeg mener godt, at man kan sige, at der lige nu er en vaklende rets­sikkerhed, når man ser på styrkeforholdet mellem stat og borger,« siger Preben Bang Henriksen.Helt konkret vil Venstre fjerne statens mulighed for selv at bestemme, om den vil anke en tabt sag mod en borger. Den beslutning skal i stedet træffes af det uafhængige nævn Procesbevillingsnævnet. Kun hvis dette nævn vurderer, at sagen er »principiel«, at den første dom er »åbenlyst forkert«, eller at der er tale om »store beløb«, skal staten have tilladelse til at anke en tabt sag mod en borger.»Vi mener ikke, at staten som udgangspunkt skal kunne anke en dom i en civil retssag, som de én gang har tabt. Det er jo ikke retfærdigt, at man skal opleve, at staten – selv om den har fået prøvet sin sag og tabt – bruger sine ubegrænsede midler til at anke mod en borger. Det synes vi er i strid med den retssikkerhed, som borgeren har krav på,« siger Preben Bang Henriksen, der understreger, at staten skal betale borgernes sagsudgifter, hvis den ekstraordinært får lov at anke en dom.

Langt de fleste civile retssager, som staten fører mod borgere i Danmark, drejer sig om skat og afgifter. Chefjurist i CEPOS Henriette Kinnunen, der til daglig beskæftiger sig med retssikkerhed inden for Skat, kalder Venstres forslag »afgørende«, hvis man skal sikre borgerne en bedre retsstilling.

»Skat er blevet meget mere aggressive i fortolkningen af reglerne. Meget tyder på, at Skat er villig til at gå ret langt for at få ret. Det, man ser, er, at de i højere grad foretager en økonomisk vurdering af, om det er en sag, der giver penge i kassen, frem for en juridisk vurdering af, om borgeren nu også har ret,« siger Henriette Kinnunen, der mener, at ankebegrænsning kan være en god måde at skærme borgere mod retssager, der varer i årevis.

Skatteadvokater: Forkert medicin

Ifølge Kammeradvokatens seneste års­beretning fra 2013 er antallet af afsluttede rets­sager og ankesager mod borgere de seneste år steget til i alt 2.021 i 2013.

Partner hos Kammeradvokaten Steffen Sværke forklarer, at man af princip ikke kommenterer politiske udspil. Han vil dog gerne understrege, at man på skatteområdet allerede arbejder ud fra en »instruks«, der indebærer, at Kammeradvokaten kun anker sager, hvis konkrete forhold er opfyldt.

»Vi følger den vejledning, der er for behandling af Skatteministeriets retssager. Den indebærer, at man ikke anker, medmindre en sag er principiel, eller at der foreligger særlige forhold,« siger Steffen Sværke og til­føjer, at der ikke føres statistik på, hvor mange sager staten anker om året,

Formand for Danmarks Skatteadvokater og partner i advokatfirmaet Lett Claus Holberg har oplevet at forsvare en borger i en sag mod staten over 11 år. Han mener, at det er helt afgørende at beskytte borgerne mere, end man gør i dag.

»Når staten går efter noget, går de virkelig efter det. Som skatteyder skal man gøre sig klart, at det er utroligt hårdt og belastende at have en sag kørende mod staten. Særligt fordi man i mange tilfælde ikke ved, hvad det risikerer at koste, og man ved ikke, hvor mange år det kan trække ud. Det er et stort psykisk pres,« siger Claus Holberg.

Skatteadvokat Eduardo Vistisen, der har specialiseret sig i skatteret og ført flere sager mod staten, oplevede sidste år, at Skat ankede en tabt sag om tilbagebetaling af 10.000 kroner til Højesteret. Han er enig i, at borgerne på det punkt i dag er stillet dårligere end for bare ti år siden. Alligevel mener han, at det er for vidtgående helt at fjerne statens mulighed for selv at bestemme, hvornår en sag skal ankes.

»Som reglerne er nu, vil en almindelig mand med en mindre håndværker­virksomhed kunne blive økonomisk presset til at indgå forlig, fordi han ikke har råd til at forsvare sig i en ankesag, selv om han er sikker på, at han vil vinde over staten. Det er jo uholdbart. Når det er sagt, så mener jeg ikke, at man helt skal fjerne statens mulighed for selv at vælge sine kampe,« siger Eduardo Vistisen,

Skævt styrkeforhold

Også skatteadvokat og partner i advokat­firmaet Tommy V. Christensen Torben Bagge, der til daglig forsvarer borgere i sager mod staten, mener, at der med årene er opstået et »skævt styrkeforhold«. Men når Venstre foreslår at styrke borgernes rets­sikkerhed ved at begrænse statens mulighed for at efterprøve en tabt sag mod en borger, går partiet over stregen, lyder vurderingen.

»Jeg må være ærlig og sige, at det her i mine øjne udfordrer borgernes retssikkerhed mere, end det styrker den. Hvis nu min nabo har vundet en tvivlsom sag, som staten ikke kan anke, så kan den tvivlsomme dom i teorien komme til at gå ud over mig. Det har jo ikke noget med retssikkerhed at gøre,« siger Torben Bagge, der påpeger, at Venstre selv i 2009 afskaffede de regler, der betyder, at borgere i alle tilfælde får dækket deres advokatudgifter, når de skal lægge arm med staten. En ret, som både Torben Bagge og Eduardo Vistisen mener er afgørende at få genindført, hvis man vil styrke borgernes retssikkerhed på området.

Tilbage i Venstre understreger partiets pennefører, Preben Bang Henriksen, at der »selvfølgelig« kan opstå tvivlsomme afgørelser, som staten i fremtiden ikke kan få lov at anke. Men i det tilfælde »vægter vi borgernes retssikkerhed højest,« lyder det fra Venstres ordfører.

»Vi ved godt, at det er vidtgående, men for os handler det først og fremmest om borgerne. Vi mener, at der er et problem i forholdet mellem borger og stat, og det kommer vi nu med nogle bud på, hvordan vi kan løse,« siger Preben Bang Henriksen.

Splittelse i blå blok

På Christiansborg får Venstres udspil en blandet modtagelse blandt partierne i den borgerlige opposition.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, bakker op om Venstres udspil:»Vi er grundlæggende enige med Venstre i, at borgernes retssikkerhed skal styrkes. Og de løsninger, de her kommer med, er rigtigt gode bud. Meget ofte er der tale om Davids kamp mod Goliat, fordi staten er så stærk. Det giver borgeren så dårlige odds på forhånd, at mange kan blive tvunget til at indgå eksempelvis et dårligt forlig, hvis staten anker. Det er meget problematisk,« siger Peter Skaarup.

Men skal Venstres forslag blive til virkelighed, hvis Danmark får en ny borgerlig regering, bliver det uden stemmer fra de Konservative, forklarer partiets retsordfører, Tom Behnke.

»Hvis eksempelvis Skat mener, at der er god grund til at anke en sag, så skal de have ret til det som alle andre. Vi risikerer jo at ende med en afgørelse, der er forkert, og det vil jo så have konsekvenser for alle skatteydere. På den måde har staten jo også krav på retssikkerhed,« siger Tom Behnke, der bakkes op af Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

»Rigtigt mange afgørelser i eksempelvis byretten viser sig jo at være forkerte, og det kan ingen have en interesse i. Så det virker, som om der ikke er tænkt grundigt nok over, hvilke konsekvenser det her kunne få.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen (S), men Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, fejer forslaget af bordet.

»Jeg frygter, at folk vil spekulere i det, hvis staten får indskrænket retten til at anke. At folk vil lede efter smuthuller i håbet om på et eller andet tidspunkt at få medhold i en sag i byretten. Det er jo fællesskabets rets­sikkerhed, og den er lige så vigtig som alle andres retssikkerhed,« siger Trine Bramsen.