Venstre vil straffe kriminelle hårdere for vold og trusler: »Det er efter min opfattelse helt vanvittigt«

De indsatte i danske fængsler skal straffes langt hårdere end i dag, hvis de begår vold eller kommer med trusler mod fængselsbetjente. I et nyt forslag fra Venstre foreslår partiet således at indføre dobbeltstraf for vold mod fængselsansatte.

Bo Yde Sørensen er tidligere fængselsbetjent og nu forbundsformand i Fængselsforbundet, der repræsenterer ansatte i danske fængsler. Ifølge ham er voldsepisoderne generelt set blevet voldsommere i fængslerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged (arkivfoto.)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fremover skal det koste det dobbelte i straf, hvis en fængselsindsat begår vold eller kommer med trusler mod en fængselsbetjent.

Sådan lyder det i et nyt forslag fra Venstre forud for de kommende forhandlinger om en flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Det er Kriminalforsorgen, der driver de danske fængsler og arresthuse, og ifølge retsordfører Preben Bang Henriksen (V) er der »alt for mange trussels- og voldsepisoder i de danske fængsler«.

»Truslerne og volden sker over for de ansatte i fængslerne, og det er efter min opfattelse helt vanvittigt,« siger retsordføreren.

Preben Bang Henriksen medgiver, at fængselsmiljøet er »vanskeligt«, og at betjentene påtager sig en større risiko end mange andre, når de går på arbejde.

»Men det er ikke ensbetydende med, at de skal stille op over for alt. Det er ikke ensbetydende med, at de skal overfaldes eller trues,« siger han og påpeger, at forslaget skal gøre sig gældende ved episoder i både arbejdstiden og fritiden.

Vold mod ansatte i de danske fængsler har været et problem i flere år.

Kriminalforsorgen oplyser til Berlingske, at fængselsansatte 288 gange har været udsat for vold og/eller trusler i de to første kvartaler af 2021.

Berlingske kunne desuden i sommeren 2020 fortælle om en undersøgelse, som Kriminalforsorgen udarbejdede som følge af, at en række af landets fængselsbetjente søgte væk fra deres job.

Undersøgelsen kortlagde, hvorfor medarbejderne sagde op. Årsagerne var eksempelvis følelsesmæssig udmattelse, lønnen, økonomiske nedskæringer og manglende tillid.

Med til historien hører, at Kriminalforsorgen i februar 2021 udgav en række tal, der viste, at antallet af registrerede volds- og trusselsepisoder mod ansatte faldt fra 2019 til 2020.

Således faldt antallet af ansatte, der havde været udsat for vold fra 250 til 180, mens ansatte udsat for trusler faldt fra 480 til 366. Det er ifølge Kriminalforsorgen uvist, hvorvidt covid-19 har haft betydning for faldet.

Bo Yde Sørensen er tidligere fængselsbetjent og nu forbundsformand i Fængselsforbundet, der repræsenterer ansatte i danske fængsler.

Selvom det faldende antal episoder kan lyde som en god nyhed, lyder det fra ham, at episoderne generelt set er blevet voldsommere.

»Grovheden er simpelthen blevet værre de seneste år,« siger Bo Yde Sørensen og understreger, at han ikke kan dokumentere det med konkrete tal, men at det er hans indtryk som forbundsformand.

Ifølge Bo Yde Sørensen ser man således flere umotiverede voldsepisoder.

»Den ene dag taler man ordentligt til hinanden, og den næste dag får betjenten en tundåse svøbt i et par sokker i baghovedet. Konflikten er ikke altid at se forinden.«

Bo Yde Sørensen mener desuden ikke, at en skærpet straf kan komme problemet til livs alene.

»Men det vil give en større retfærdighedsfølelse for betjentene,« siger han og påpeger, at der mangler hænder i fængslerne, og at »vi årligt bruger millioner af kroner på sygemeldte betjente«.

De, der ikke opfører sig ordentligt

Problemet har som nævnt eksisteret i mange år, og spørger man Venstres Preben Bang Henriksen, hvorfor han tror, at forslaget virker netop nu, lyder svaret:

»Det er helt givet, at selv efter dette forslag vil vold og trusler ikke forsvinde. Det er ét element til forhandlingerne om en flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Der skal også mange andre ting til – eksempelvis flere hænder.«

Retsordføreren påpeger, at Venstre ikke laver en generel opstramning over for alle indsatte.

»Vi gør det over for de indsatte, der ikke kan opføre sig ordentligt. De, der truer og begår vold mod fængselsbetjente.«

Preben Bang Henriksen mener ikke, at skærpet straf vil afhjælpe problemet alene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

I 2016 indførte den daværende borgerlige regering en såkaldt respektpakke. Den indebar blandt andet en skærpet straf over for personer, der udøver vold mod personer i offentlig tjeneste.

Alligevel mener Preben Bang Henriksen altså, at det nu er nødvendigt at skærpe straffen yderligere.

»Strafniveauet på nuværende tidspunkt ligger i flere tilfælde på 40-60 dage ekstra fængsel. Også selv om det er gentagelsestilfælde. Derfor er det nødvendigt med en opstramning.«

I et svar til Retsudvalget oplyser Justitsministeriet, at anklagemyndigheden generelt – altså ikke kun i tilfælde med fængselsbetjente – nedlægger påstand om ubetinget fængsel i mindst 30 dage i sager om »mindre alvorlig« vold mod offentligt ansatte. Her er der tale om eksempelvis spyt, skub eller »mindre kraftfulde slag«.

Desuden lyder det, at anklagemyndigheden som udgangspunkt vil nedlægge påstand om 40-60 dages fængsel i tilfælde, hvor der er tale om en »ordinær« voldssag – eksempelvis et knytnæveslag. Oplysningerne har ministeriet hentet fra Rigsadvokaten.

Ifølge forbundsformand Bo Yde Sørensen svarer det generelt også til straffen i sager om vold mod fængselsbetjente.

Ingen garanti

Venstres Preben Bang Henriksen understreger, at der ikke er nogen garanti for, at en skærpet straf vil afhjælpe problemet helt og aldeles.

»Vi skal så vidt muligt beskytte personalet, og vi har i forvejen svært ved netop at rekruttere personale. En af årsagerne er sandsynligvis de overfald, som potentielle ansøgere har kunnet læse om i medierne,« siger han.

Hvorfor lige præcis indføre dobbeltstraf?

»Det er allerede i dag en skærpende omstændighed, hvis vold begås, mens man udstår en straf. Men det er ikke tilfredsstillende, at strafniveauet ikke har tilstrækkelig præventiv virkning, når det gælder vold mod fængselsbetjente. Efter min opfattelse er 40-60 dage slet ikke nok.«

Er det et ultimativt krav fra jer?

»Nej. Men det er et naturligt element, og jeg forventer ikke, at nogle vil have noget imod det. Men det vil vise sig.«

S: Vi er positive

I et skriftligt svar til Berlingske lyder det fra justitsminister Nick Hækkerup (S), at han er positivt stemt over Venstres forslag.

»Jeg forventer, at forholdene for vores personale og sikkerheden i fængslerne bliver centrale emner i de kommende flerårsaftaleforhandlinger for Kriminalforsorgen, og jeg ser positivt på Venstres forslag om at kunne give dobbelt straf til indsatte, der begår vold eller trusler mod vores ansatte i fængslerne,« skriver Hækkerup.

Justitsministeren påpeger, at »hverdagen for landets fængselsbetjente er udfordret«.

»Der er derfor heller ingen tvivl om, at vi skylder kriminalforsorgens medarbejdere bedre forhold end dem, de bliver budt i dag. Ingen fængselsbetjente fortjener at gå på arbejde med frygten for at blive udsat for vold eller trusler.«

Justitsminister Nick Hækkerup (S) ser positivt på Venstres forslag. Forhandlingerne om Kriminalforsorgen begynder fredag denne uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Samtidig understreger Hækkerup, at Kriminalforsorgen er »hårdt presset«.

»Der er store udfordringer med mangel på kapacitet og bemanding. Derfor har jeg en klar forventning om, at partierne kommer til at se på muligheden for at bidrage med konkret finansiering, hvis vi skal kunne finde plads til strafskærpelser i en kommende flerårsaftale.«

I forhold til finansieringen af forslaget lyder det fra Preben Bang Henriksen, at der vil være afsat midler i Venstres eget finanslovsudspil, som endnu ikke er offentligt.

»Når det så er sagt, er det her ikke noget, der vælter hele statsbudgettet. Vi taler om, at de, der har slået eller truet en betjent, ikke længere skal have 40 dages fængsel, men eksempelvis 80 dage. Det er et begrænset beløb, og desuden vil det også have en præventiv virkning, så det ikke sker i lige så mange tilfælde.«

Forhandlingerne om flerårsaftalen for kriminalforsorgen indledes fredag denne uge. Justitministeriet oplyser desuden slutteligt, at »det er en skærpende omstændighed, hvis forholdet begås i fængselsbetjentens fritid«.