Venstre vil have en nordisk forsvarskommission

Mens Danmark står i spidsen for Nordisk Råd, bør vi tage skridtet til at etablere en nordisk forsvarskommission, opfordrer Venstre-veteran.

Foto: NIels Ahlmann Olesen. Bertel Haarder (V) vurderer, at en stærk fællesnordisk tilstedeværelse i det arkiske område vil have en fredsbevarende effekt, fordi der hermed ikke bliver efterladt et tomrum, som kan »friste« stormagterne. Her er det fregatten Iver Huitfeldt på øvelse.
Læs mere
Fold sammen

Med den russiske ubåd, der i oktober legede gemmeleg i den svenske skærgård, adskillige russiske flys nærkontakt med nordisk luftrum i den senere tid og ikke mindst den stigende geopolitiske interesse for det arktiske område, er der mere end nogensinde behov for et tæt forsvarssamarbejde i Norden.

Og efter Danmark ved årsskiftet overtog formandsroret i Nordisk Råd, bør vi tage initiativet til at øge samarbejdet – blandt andet ved at etablere en nordisk forsvarskommission. Det mener Venstre-veteranen Bertel Haarder, der er 1. næstformand i Folketinget og formand for Delegationen til Nordisk Råd.

Før jul sendte han et brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for netop at opfordre hende til at nedsætte en sådan kommission, der skal komme med konkrete forslag til fremadrettede nordiske samarbejdsprojekter.

»Det giver mere forsvar for pengene. Vi køber i stigende grad ind sammen, vi har fælles uddannelser og eksperthold, og Danmark og Norge ryddede de kemiske våben i Syrien i fællesskab. Det skal vi bare have mere af,« mener Bertel Haarder, som understreger, at det skal supplere – og ikke erstatte – forsvarssamarbejdet i NATO og EU.

Vil have en fredsbevarende effekt

Ideen om en forsvarskommission er imidlertid ikke hans egen. Den blev luftet allerede i efteråret af den tidligere norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg. Han er forfatter til den såkaldte Stoltenberg-rapport fra 2008 med anbefalinger til nordisk forsvarssamarbejde.

Stort set alle forslagene er i dag blevet gennemført, og derfor er der grund til at lytte, når den erfarne Stoltenberg argumenterer for yderligere samarbejde, mener Bertel Haarder.

»Vi mangler et signalement af den aktuelle situation, som jo er helt anderledes, end da Stoltenberg skrev sin rapport i 2008. Udviklingen i Arktis bliver et stadig vigtigere område med stigende forpligtelser for os, der er til stede deroppe, både miljømæssigt, transportmæssigt og forsvarsmæssigt,« siger Venstre-politikeren.

Bertel Haarder vurderer, at en stærk fælles-nordisk tilstedeværelse i det arkiske område vil have en fredsbevarende effekt, fordi der hermed ikke bliver efterladt et tomrum, som kan »friste« stormagterne.

Helt konkret peger Bertel Haarder på, at et samarbejde om flådefartøjer, der kan sejle i Arktis, og fly eller eventuelt droner til overvågning, er spørgsmål, som en nordisk forsvarskommission vil kunne overveje.

Ikke behov for nye fora

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) understreger, at regeringen »bakker helhjertet op« om et styrket nordisk forsvarssamarbejde. Han afviser imidlertid tanken om en kommission – samarbejdet kan sagtens udbygges inden for de eksisterende rammer, herunder det såkaldte NORDEFCO, der blev oprettet i 2009, forklarer ministeren i en skriftlig kommentar.

»Vi nordiske forsvarsministre vedtog i december 2013 en vision for samarbejdet frem mod 2020. Visionen fokuserer på et fælles ønske om at uddybe og styrke det nordiske forsvarssamarbejde. Jeg oplever således en stærk opbakning og betydelig politisk vilje blandt mine nordiske kolleger til fortsat at videreudvikle det nordiske forsvarssamarbejde og en klar enighed om, at NORDEFCO er det rette forum til at bringe dette samarbejde videre. Jeg ser derfor ikke for nuværende behov for at oprette en særlig nordisk forsvars- og sikkerhedskommission,« oplyser Nicolai Wammen, som i begyndelsen af det nye år får besøg af den svenske forsvarsminister for både at drøfte bilateralt og nordisk samarbejde.

Ser forskelligt på situationen

Kontreadmiral Nils Wang, som er chef for Forsvarsakademiet og forhenværende chef for Søværnets Operative Kommando, ønsker ikke at forholde sig til forslaget om en nordisk forsvarskommission – det er et politisk spørgsmål, fastslår han. Men også han ser muligheder for et øget nordisk samarbejde på forsvarsområdet:

»Jeg giver både Bertal Haarder og Thorvald Stoltenberg ret i, at der er masser af muligheder for nordisk forsvarssamarbejde, og der eksisterer allerede et ganske glimrende samarbejde, eksempelvis på transportfly og fælles indkøb. Det er også oplagt at se på yderligere muligheder nu, hvor vi er gået fra en periode, hvor vi havde den luksus udelukkende at kunne fokusere på den store verden, til nu, hvor vi i højere grad må prioritere vores egne nærområder, Østersøregionen og det arktiske område,« siger han.

Men Nils Wang understreger samtidig, at det er vigtigt at erkende, at samarbejdet også har naturlige grænser i og med, at de nordiske lande befinder sig i forskellige sikkerhedspolitiske situationer. Ikke mindst det faktum, at Norge og Danmark er med i NATO, mens Sverige og Finland er såkaldt alliancefri nationer, spiller en væsentlig rolle.

»Det gør jo i virkeligheden, at vi ser forskelligt på situationen. Ser man på det arktiske område, så har Danmark og Norge kystlinje ud til Polhavet, og selv om Sverige og Finland er arktiske nationer, har de ikke kystlinje, så de prioriterer spørgsmål om det arktiske hav anderledes. Og Finland og Norge, der grænser op til Rusland, har Ukraine-krisen tættere inde på livet end os andre, når det kommer til stykket,« siger Nils Wang og fortsætter:

»I de nordiske lande er vi meget ens, når vi taler om værdier som demokrati og mennekerettigheder, men jo mere hardcore sikkerhedspolitisk, det bliver, jo mere forskelligt vil vi være tilbøjelige til at se på situationen,« vurderer kontreadmiral Nils Wang.