Venstre trækker inklusion og fremdriftsreform ind i valgkampen

Med 17 konkrete forslag på børne- og uddannelsesområdet kastede Venstre sig i går over en ny dagsorden. Partiet har netop brug for at være på forkant og høste point hos vælgerne for at indhente det tabte forspring i valgkampens første dage, lyder vurderingen.

Da Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, lancerede partiets oplæg om først og fremmest uddannelsespolitikken, var han flankeret af næstformand Kristian Jensen og politisk ordfører Inger Støjberg. Foto: Uffe Weng Fold sammen
Læs mere

Flankeret af sin næstformand og sin politiske ordfører stod V-formand Lars Løkke Rasmussen i går formiddag foran rullende kameraer for at præsentere Venstres nye udspil, »Alle unge godt fra start«, med 17 forslag – nogle nye og andre kendte – der især kredser om uddannelsesområdet.

Venstre vil have et serviceeftersyn af den stærkt kritiserede inklusion i folkeskolen. Og partiet vil lempe på den mindst lige så udskældte fremdriftsreform på de videregående uddannelser. Venstre-politikerne havde en pengepose på 100 mio. kroner med til flere praktikpladser og yderligere 100 mio. kroner til at sikre opgraderet udstyr og maskiner på erhvervsuddannelserne – og så skal de forældrepålæg, som Venstre tidligere har talt varmt for, fremadrettet også kunne bruges på forældre til børn, der mobber andre.

»Alle os, der er forældre, ved jo, at det, der for alvor betyder noget, det er, hvad der skal blive af vores børn,« lød det indledende fra Lars Løkke Rasmussen.

Mens Venstres markeringer i valgkampens første dage især har kredset om deres helt store parole – at det skal kunne betale sig at arbejde – tager partiet hermed hul på en ny dagsorden.

Ifølge direktør Anders Frandsen fra public affairs-bureauet Rud Pedersen kan Venstre vinde point ved at italesætte de problemer, der længe har været diskuteret på uddannelsesområdet.

»Fremdriftsreformen har fyldt meget blandt de studerende på landets universiteter. Det er en god dagsorden, som måske ikke kommer til at fylde så meget i valgkampen, men hvor Venstre adresserer noget af det, som plager mange studerende,« siger han og peger på, at det samme gør sig gældende med Venstres budskab i forhold til inklusion i folkeskolen.

Inklusionen er drevet for vidt

Her var meldingen fra Lars Løkke Rasmussen, at inklusionen har taget overhånd og ikke fungerer hensigtsmæssigt i flere kommuner, så det er nødvendigt at fremrykke den allerede planlagte evaluering.

»Det er jo en fin tanke, at alle børn uanset forudsætninger skal være i den samme klasse. Jeg må bare helt stilfærdigt sige, at det er drevet for vidt,« sagde V-formanden, Lars Løkke Rasmussen.

Venstres inklusionsmelding høstede i går bred opbakning fra både Socialdemokraterne, SF og forældreorganisationen Skole & Samfund. Og fællerne i den borgerlige blok havde generelt positive ord til overs for V-udspillet. LAs Merete Riisager kaldte det »grundlæggende fornuftigt«, selv om hun slog fast, at hendes parti i hvert fald vil højere op end karakteren 4 som fremtidigt adgangskrav til gymnasierne. Ifølge DFs Peter Skaarup indeholder udspillet »mange gode takter«, og han pegede blandt andet på ønsket om en ungdomsdomstol og sænkelse af den kriminelle lavalder. Og de Konservatives Mai Mercado så udspillet som »fint«, selv om hun efterlyste tiltag, der allerede i daginstitutionsalderen kan bryde den negative sociale arv.

Politisk kommentator Søs Marie Serup, der tidligere har været rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, forstår godt, at Venstre vil sætte en ny dagsorden. Flere af de seneste målinger viser, at partiet har mistet sit forspring til Socialdemokraterne. Men det er tvivlsomt, om det nye udspil kan vinde vælgerne tilbage, vurderer hun.

»Den medicin, der har virket før, har været politiske udspil med kant. Det her lever op til det, men det er nok ikke tematisk højt nok på vælgernes dagsorden,« siger hun.

Vigtigt at få sat en dagsorden

Om det er tilfældigt, at udspillet bliver fremlagt oven på en bølge af nedslående meningsmålinger, vil hun ikke gætte på.

»Men der er i hvert fald behov for, at Venstre selv får sat en dagsorden i stedet for hele tiden at være på hælene,« siger hun.

Også Anders Frandsen fra Rud Pedersen vurderer, at Venstre er kommet lidt haltende fra start i valgkampen.

»Venstre har haft to dage, der er gået med irriterende sager som eksempelvis tøjsagen og Panorama-manden. Venstre har dog også fået nogle klare politiske budskaber ud, blandt andet om skattelettelser i bunden. Ved valget i 2011 så man lidt af det samme. Også her var Venstre ikke så hurtige til at komme ud af startblokken, men så kom de efter det,« vurderer Anders Frandsen og fortsætter:

»Venstre skal fastholde dagsordenen om, at det for mange mennesker ikke kan betale sig at arbejde, og udlændingedebatten er et trumfkort, for der er uenigheder i rød blok, så det kommer Venstre også til at køre mere på. Man så allerede Løkke trække det tydeligere frem i duellen i går (søndag, red.).«

Søs Marie Serup er enig i, at udlændingepolitikken kan være et muligt trumfkort – men i hendes optik mangler Venstre først og fremmest at forklare, hvilken politik de vil føre på centrale områder:

»Hvis vi taler om kontanthjælpsloft og udgiftsstop, savner folk stadig noget mere konkret om, hvordan det skal gennemføres, og hvad konsekvenserne vil være. Man kan ikke beskylde det her forslag for ikke at være konkret nok. Hvis Venstre samlet set fremlægger en hel perlerække af konkrete forslag, kan det være, at det smitter af de steder, hvor man er ukonkret, så det opleves, som om at der er masser af politik på hylderne,« vurderer hun.