Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har ikke handlet i strid med grundloven ved at regere Danmark inden for rammerne af Lissabontraktaten uden at spørge befolkningen. Det fastslog Højesteret onsdag.
»Det er jeg naturligvis tilfreds med. Min opfattelse var nu hele tiden, at der ikke var brud på grundloven. Nu er det blevet prøvet, og det skal det jo også,« siger Venstres EU-ordfører, Lykke Friis.
Det var oprindeligt den tidligere VK-regering, der blev stævnet, fordi den godkendte dansk tiltrædelse af Lissabontraktaten i 2008 uden en folkeafstemning. En gruppe på omkring 30 danskere, herunder flere kulturpersonligheder, mente, at Danmark med sin tiltrædelse overdrog så meget suverænitet til EU, at det var i strid med grundlovens paragraf 20.
Efter valget overgik stævningen til den nuværende stats- og udenrigsminister, som nu er blevet frikendt.
»Det er jo blevet bekræftet, at da man godkendte Lissabon-traktaten, var det i orden, at man kørte den igennem Folketinget og ikke havde en folkeafstemning om det, og det er selvfølgelig vigtigt at få slået fast. Nu skal vi se på, om der er noget andet i dommen, som kan have konsekvenser fremadrettet, og derfor vil jeg nu nærstudere dommen,« siger Lykke Friis.
Østre Landsret nåede samme resultat i sommer, hvor Thorning og Søvndal også blev frikendt, og nu har Danmarks højeste retsinstans altså slået fast, at der ikke er tale om et brud på grundloven.
»Det har hele tiden været regeringens opfattelse, at Danmark ikke afgav ny suverænitet i forbindelse med tiltrædelsen af Lissabontraktaten, og vi har nu Højesterets ord for det,« siger Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal i en pressemeddelelse.
Lissabon-traktaten trådte i kraft 1. december 2009 og blev til for at lette beslutningsprocesser i EU, så det skulle blive nemmere at træffe beslutninger i unionen efter østudvidelsen.