Venstre-oprører: Vi er ikke banket på plads

Skatteoprøret i Venstre er slut. De tre skatteoprører har nikket ja til et kompromis om særskatten for pensionudbetalinger, som i højere grad især rammer de højeste indkomster.

En enig folketingsgruppe i Venstre bakker nu op om en udligningsskat for de rigeste pensionister. Tre Venstre-folk, Eyvind Vesselbo, Britta Schall Holberg og Preben Rudiengaard, har længe strittet imod, men efter et gruppemøde i Venstre er man nu er enig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De tre Venstre-folketingsmedlemmer Eyvind Vesselbo, Britta Schall Holberg og Preben Rudiengaard har i de seneste dage benhårdt kritisreret regeringens særskat på pensioner. Alligevel afviser de hårdnakket at, de med deres accept af den nye aftale om en særskat nu er blevet banket på plads.

- Nej, jeg er ikke blevet banket på plads. Der er ikke nogen, der er blevet banket på plads. Vi har fået en fin løsning, og det er jeg tilfreds med, siger Preben Rudiengaard.

Men der bliver jo stadigvæk en særskat på pensionsudbetalinger?

- Jo, det er stadigvæk en særskat. Men jeg synes, at den er landet fortrinligt. Så jeg siger tak til forhandlerne og til Dansk Folkeparti for, at de har fundet en fornuftig løsning, siger Preben Rudiengaard.

DIN MENING: Er særskat på pension en god idé?

Pensionister vil blive ramt

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti betyder, at der skal betales en udligningsskat på seks procent i fire år. Herefter den aftrappes over fem år. Den skal kun betales af samlede pensionsudbetalinger over 363.800 kroner.

Skat vurderer, at cirka 36.000 pensionister vil blive ramt. Det er ifølge Skat personer med en indtægt fra 700.000 kr. og derover, der kan blive ramt af udligningsskatten.

LÆS OGSÅ: Tre venstrefolk stritter imod særskat

Den nye aftale om særskat på pensionsudbetalinger indbringer kun 35 mio. kr mod 80 mio. kr. i den oprindelige aftale.

Giv noget til fællesskabet

En anden oprører miljøordfører Eyvind Vesselbo vil heller ikke høre tale om, at han er blevet banket på plads. Men han erkender dog, at han delvist har bøjet sig.

- Man må jo også give noget til fællesskabet. Og det har jeg så gjort her. Man skal jo ikke være så forbenet, at man ikke kan se andre udveje. Samtidig er der blevet lyttet til nogle af de argumenter, som vi tre er kommet med. Så jeg er meget glad og tilfreds, siger Eyvind Vesselbo, mens Britta Schall Holberg kalder den nye særskat for "en stærk forbedret" udgave.

Hun vurderer at det nye forslag til særskatten kommer til at ramme færre pensionister end det oprindelige.

- Det tror jeg det gør, men det er ikke så mange færre. Men tidshorrisonten er forkortet og det er meget, meget vigtigt, samtidig med at beløbsgrænsen er forhøjet i det nye forslag.

Er det jeres pres, der har gjort det?

- Det håber jeg, siger Britta Schall Holberg.

LÆS OGSÅ: Erhvervsliv støtter skatteoprør i Venstre