Venstre og DF insisterer: Vi vil til bunds i Christiania-sagen

Dansk Folkeparti og Venstre fortsætter sammen med Enhedslisten presset på regeringen trods det nye »nødløgn-udvalg«. De vil stadig have undersøgt Christiania-sagen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er godt, men ikke godt nok for Venstre og Dansk Folkeparti, at et udvalg nu skal se på, hvordan man fremadrettet får aflivet begrebet »nødløgn« i dansk politik.

For hvad med den nødløgn, der blev fortalt i Christiania-sagen? Den må vi ikke glemme, lyder meldingen fra de to borgerlige partier med opbakning fra Enhedslisten, der vil have undersøgt sagen til bunds.

»Det er et spor, som vi fortsat vil forfølge. Undersøgelsen skal genskabe tilliden mellem Folketinget, regeringen og i øvrigt også embedsværket,« siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen (V).

I Christiania-sagen konstruerede daværende formand for Folketingets Retsudvalg Anne Baastrup (SF) sammen med daværende justitsminister Morten Bødskov (S) en såkaldt nødløgn for at komme uden om den hemmeligstemplede grund til, at en udvalgstur til Christiania blev aflyst.

Dansk Folkeparti er stadig nysgerrig efter at vide, hvad der egentlig var op og ned, da turen blev aflyst tilbage i februar 2012.

»Der er opfordringen fra os, at regeringen fremlægger alle de papirer, der findes, så vi kan vurdere, hvad der er sket i sagen,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Heller ikke Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), er fuldt ud tilfreds, selv om der nu er nedsat et udvalg, som skal sikre, at nødløgne ikke længere bliver brugt.

»Der er ubesvarede spørgsmål bagudrettet,« siger hun og understreger, at der ikke noget til hinder for, at man undersøger Christiania-sagen til bunds, mens et udvalg ser på det fremadrettede.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) anerkende behovet for at se nærmere på Christiania-sagen, der kostede Morten Bødskov posten som justitsminister, men hun tvivler på, at det er praktisk muligt.

»Udfordringen er, at når PET laver en sikkerhedsvurdering, så er der tale om fortrolige og hemmelige oplysninger. Og jeg har meget svært ved at se, hvordan vi kan finde en måde, hvorpå det hemmelige materiale, som jo altså handler om både menneskers og i nogle tilfælde statens sikkerhed, kan blive lagt ud til offentligt skue,« siger Mette Frederiksen.

I foråret 2015 skal det nye udvalg komme med anbefalinger til, hvordan man får aflivet nødløgne.