Da korvetten Olfert Fischer i 1990 blev sendt til Den Persiske Golf og indledte en tradition med en aktivistisk, dansk udenrigspolitik, var skibet billedlig talt lastet med opbakning fra langt størstedelen af Folketingets partier.

På samme måde stod partier bredt i Folketinget bag beslutningerne om at sende fredsbevarende styrker til 1990ernes krakelerede Eksjugoslavien og bidrage til Natos indsatser i Kosovo og Afghanistan. Senere endnu stemte alle partier for krigsindsatsen i Libyen.

Men da det i denne uge for 15 år siden blev besluttet, at Danmark skulle bidrage militært til krigen i Irak, var det alene baseret på den daværende VKO-bloks flertal. Oppositionen gik imod.

Den i dag radikale europa-parlamentariker Jens Rohde var dengang politisk ordfører fra Venstre og én af dem, der stemte for. Men erfaringerne fra dengang får ham i dag til at mene, at brede flertal er nødvendige, når danske soldater sendes ud i verden.

Det skal sikre politisk villighed til at påtage sig et langsigtet ansvar for krigens konsekvenser, og det skal sikre mod, at de udsendte ikke bliver »gidsler i et indenrigspolitisk spil«, mener Rohde, der i tirsdagens Berlingske opfordrede til, at Folketinget fremover pålægger sig kun at kunne vedtage krigsindsatser med to tredjedeles flertal.

I hans gamle parti, Venstre, har politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen forståelse for synspunktet – men er ikke enig.

»Jeg synes da, at man skal tilstræbe et så bredt mandat som overhovedet muligt - især fordi man som udsendt soldat helt ærligt godt vil have, at der en opbakning til det, man laver, og så bredt som overhovedet muligt. Det skylder vi vores soldater. Betyder det så, at lidt mere end en tredjedel af Folketinget skal kunne blokere for en indsats, som kan forhindre folkedrab og redde menneskeliv? Nej, det mener jeg ikke, at det skal. Det er ikke den måde, vi plejer at bedrive folkestyre på,« siger Jakob Ellemann-Jensen:

»Vi ikke har mindretalsdiktatur i Danmark.«

Ligeledes siger Dansk Folkeparti »blankt nej« til ideen, fortæller udenrigsordfører Søren Espersen.

»At forestille sig en situation, hvor omkring 60 mandater vil kunne ændre en eller anden krigsdeltagelse, vil i mine øjne totalt lamme både regeringens og Folketingets mulighed for at sende soldater i krig. Det har efter min opfattelse slet ikke gang på jord« lyder det fra DF-politikeren:

»Det er selvfølgelig udmærket, at han (Jens Rohde, red.) sidder og selvransager, men selvfølgelig er et flertal i Folketinget et flertal.«

Er vores soldater og udsendte tjent med, at de kan være udsendt for noget, der splitter Folketinget?

»Det bliver de nødt til at være tjent med. For det er altså et folketingsflertal, der er flertal,« siger Søren Espersen og tilføjer, at »vi kan ikke sige, at der er mere eller mindre legale udsendelser.«

Rohdes ønske er ikke en ny idé. I den daværende SRSF-regerings regeringsgrundlag fra 2011 blev det kaldt »et klart princip« kun at sende soldater ud med to tredjedeles opbakning bag sig. Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, der dengang blev udnævnt til forsvarsminister, er stadig tilhænger.

Soldaterne, siger han, »sætter livet på spil og udsætter deres familie, nærmeste og dem selv for et enormt pres«.

»Derfor er det vigtigt, at de ved, at det altså er noget, de gør på Danmarks vegne, og som Danmark er stolte over og glade for,« mener Nick Hækkerup.

Risikerer man ikke, at vi får sådan et mindretalsveto i den her sammenhæng, som vi ikke kender i dansk parlamentarisk tradition?

»Det er der ikke den store risiko for, fordi det i realiteten vil være de store, ansvarsbærende partier, der vil skulle være enige hen over midten,« erklærer Nick Hækkerup.

Synspunkt finder også tilslutning hos SFs udenrigsordfører, Holger K. Nielsen. Han kalder det at gå i krig for »fundamentalt anderledes« end andre folketingsbeslutninger:

»Det er et meget stort ansvar, som Folketinget pålægger sig, og derfor skal man på ingen måde kunne havne i den situation, man var i i 2003, da der var et snævert flertal for Irak-krigen. Det kan vi ikke være bekendt i forhold til de soldater«.

Venstres Jakob Ellemann-Jensen har som et af få folketingsmedlemmer selv været udsendt - i 1990erne på Balkan - og han kalder det »afgørende« som udsendt, at »man ikke skal høre politikere skændes om den opgave, man er ude for at løse«. Adspurgt, om VK-regeringen tilbage 2003 så skulle have droppet Danmarks krigsdeltagelse i Irak, svarer han nej.

»Jeg mener ikke, at det var flertallet, der var uansvarlige, for nu at sige det, som det er,« siger han.

Og Ellemanns-Jensens chef, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), fortryder ikke Danmarks krigsdeltagelse, bekendtgjorde han tirsdag:

»Jeg står ved de beslutninger, vi har truffet. Og det var på det dengang oplyste grundlag en klog beslutning at gå ind i Irak. Det er lidt trist, at det mandat til at blive hængende måske ikke var stærkt nok, og at vi ikke gjorde arbejdet færdigt. Men selve grundbeslutningen om at gå ind på det grundlag, der fandtes dengang, står jeg vagt omkring.«