Venstre: Nye partistøtteregler skal også gå ud over de røde

Venstre ønsker kun at ændre reglerne for partistøtte, hvis det sker i en balance mellem både at ramme blå og røde bidragsydere.

Hvis man skal ændre i reglerne for partistøtte, så skal det også gå ud over de røde partier, som modtager støtte til for eksempel avisannoncer eller valgkamp gennem fagforeninger.

Det mener Venstre forud for et nyt oplæg fra et partistøtteudvalg, der snart fremlægges. Her forventes de nuværende regler at blive skærpet, så der bliver kastet mere lys over, hvem der donerer kroner til partierne.

»I Venstre har vi i flere år sagt, at vi er klar til ændringer, men der skal ske en balance, så vi også får kigget på den støtte, som kommer fra fagbevægelsen og især den indirekte støtte fra fagbevægelsen, som også er med til at støtte det politiske liv, men som slet ikke bliver opgjort i dag,« siger Venstres gruppeformand, Kristian Jensen (V).

Kristian Jensen henviser til, at fagbevægelsen er kendt for at støtte den røde fløj igennem både støttekroner og kampagner. Venstre-politikeren nævner som eksempel 3Fs kampagne »Skævt« fra 2011, som han mener, »ensidigt støttede de røde partier«, men som ikke fremgik af nogle officielle regnskaber.

»Filmen knækker der, hvor der ikke bliver lagt restrektioner ind på, hvad man kan lave af indirekte støtte,« siger han.

»Hvis man kigger på, at man som medlem af en fagbevægelse er tvunget til at støtte partierne, medmindre man har meldt fra, så synes jeg også, det er regler, som gør, at man entydigt favoriserer den røde side af Folketinget for at skade den blå side med de ændringer, man lægger op til,« siger Kristian Jensen, som også siger, at Venstre som udgangspunkt ikke går ind for at justere på de nuværende regler.

I dag er reglerne således, at alene bidragyderens navn kommer frem, hvis man giver mere end 20.000 kroner til et parti om året. Beløbet forbliver hemmeligt.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), mener, at de nye krav skal beholde en vis bagatelgrænse for offentliggørelse af private donorers navne, men at grænsen bør sænkes betydeligt, gerne til et stykke under 10.000 kroner, foreslår han ifølge Berlingske.