Venstre: Hvor mange gange må man skifte køn?

Det er et af de svar, Venstre savner i regeringens kønsskifte-forslag, hvor der lægges op til at lade folk skifte køn rent juridisk.

ARKIVFOTO: Regeringen vil indføre mulighed for juridisk kastration. Men Venstre savner svar på fx. hvor mange gange man kan skifte køn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Meget lempeligt«.

Sådan betegner Venstre regeringens kønsskifte-udspil, der lægger op til at lade folk skifte køn på baggrund af en ansøgning.

»Vi er enige i, at der skal ske ændringer på området, men vi har ikke taget endelig stilling til de forskellige modeller,« siger sundhedsordfører Sophie Løhde (V).

Regeringen anbefaler, at man benytter den såkaldte erklæringsmodel, som en tværministeriel arbejdsgruppe har udarbejdet. Modellen indebærer, at transkønnede kan opnå juridisk kønsskifte, uden at der stilles krav om kirurgiske indgreb eller anden kønskorrigerende behandling, som det kræves i dag.

I udspillet stilles der heller ikke krav om, at diagnosen transseksualisme foreligger. Juridisk kønsskifte vil således alene være betinget af, at der indgives en ansøgning, som vedlægges en erklæring om, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Modellen kombineres med et krav om en refleksionsperiode på seks måneder fra ansøgningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræfte sin ansøgning, inden den kan imødekommes.

»Umiddelbart lyder erklæringsmodellen meget lempelig, og vi er ikke nødvendigvis overbeviste om, at det er den rigtige model,« siger Sophie Løhde.

Hun mener også, modellen er lempelig i forhold til praksis i andre lande, Danmark normalt sammenligner sig med.

»Vi undrer os over, at der slet ikke er nogen form for uafhængig vurdering inde over, og vi savner for eksempel svar på, hvor mange gange man må skifte køn frem og tilbage,« siger Sophie Løhde.