Venstre har forståelse for DBU-ønske om sportsminister

Statsministeren må vurdere, om Danmarks har brug for en sportsminister, siger Venstres politiske ordfører.

Dansk Boldspil-Union (DBU) opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at opprioritere sportsområdet ved at udnævne landets første sportsminister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Møller

København. Dansk Boldspil-Union (DBU) opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at opprioritere sportsområdet ved at udnævne landets første sportsminister.

Det er ikke en kritik af Kulturministeriet og kulturminister Mette Bock (LA), som har sportsområdet under sig, skriver DBU's formandskab i et indlæg på dbu.dk. Det er blot et udtryk for at opprioritere sportsområdet yderligere.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, har forståelse for DBU's ønske.

- Alle forslag, der kan trække Michael Laudrup hjem til Danmark, er jeg i udgangspunktet utrolig positiv over for.

- Når det er sagt, vil jeg trygt overlade det til statsministeren at sammensætte, hvem der skal være på ministerholdet, og hvordan det skal se ud, siger Jakob Ellemann-Jensen.

- Jeg vil blive skuffet, hvis ikke DBU så det på den her måde. DBU skal være engageret på sit område, og det er DBU også.

- Når man ønsker en minister til sit eget område, er det fordi, man brænder for det, og fordi man ønsker, at andre også skal gøre det. Jeg har fuld forståelse for det, siger han.

/ritzau/