Venstre har flittigt råbt »løftebrud« - Nu laver Løkke selv fem markante kovendinger

Igen og igen anklagede Venstre Socialdemokraterne for løftebrud efter forrige valg. Med 2025-planen har V-regeringen nu selv vendt helt rundt på fem afgørende områder. Politiko.dk giver dig overblikket.

Inger Støjberg strålede om kap med det lange banner, der netop var rullet nedover Hotel Crowne Plaza i Ørestaden på Amager.

På banneret var aftegnet en rød silhuet med en lang rød næse og teksten »De har lovet før – nu lover de igen«

Symbolikken var tyk. For det var netop i 'det sorte tårn' på Hotel Crowne Plaza, at regeringsgrundlaget under Helle Thorning-Schmidt blev til. Allerede kort efter begyndte Venstre at snakke om løftebrud og budskabet blev gentaget igen og igen under den røde regering.

8. april sidste år - kort før det kommende valg - indledte Venstre en kampagne med banneret på Crowne Plaza, hvor partiet advarede danskerne mod Socialdemokraterne, som ifølge dem igen var ved at love noget, de ikke efterfølgende ville holde.

»Vores kampagne om socialdemokraternes løftebrud er derfor ren forbrugeroplysning til vælgerne. Vi ved, at Helle Thorning og resten af socialdemokraterne er fuldstændig skamløse, når det kommer til at bestikke vælgerne med urealistiske løfter. Derfor minder vi vælgerne om Thornings mange løftebrud,« sagde nuværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg eksempelvis.

Men nu, knap halvandet år senere, er rollerne byttet om.

Oppositionen anklager V-regeringen for løftebrud, og politiko.dk kan herunder vise, hvordan Lars Løkke Rasmussen og Venstre-regeringen nu på fem helt centrale områder i den netop fremlagte 2025-plan vil noget radikalt andet, end de sagde, de ville før valget.

Det gælder i forhold til boligskat, pensionsalder, størrelsen af SU, vækst i de offentlige udgifter og i forhold til at afvise asylansøgere ved grænsen.

Udgiftstop/nulvækst

Det sagde Venstre før valget: En offentlig vækst på 0,0 procent.
Det vil regeringen nu: En offentlig vækst på 0,5 procent.

Den måske mest markante kovending finder vi i forhold til Venstres stort anlagte udgiftsstop – også kaldet nulvækst. I et interview med Berlingske i 2014 gjorde Lars Løkke Rasmussen det krystalklart, at han ikke ville være statsminister for enhver pris. Der var områder – og her nævnte han udgiftsstoppet helt specifikt – som han ville »insistere på er opfyldt.«

Ellers måtte det »være op til de andre partier, om de ønsker mig som statsminister, eller om de hellere vil have en anden.«

»Jeg vil have plads til at forfølge det mål, der handler om at skabe en større grad af rimelighed for folk, der laver noget, og som klarer sig selv, med det sigte at få flere til at gøre det. Hvis det skal kunne lade sig gøre, er udgiftsstoppet (nulvækst, red.) det klare udgangspunkt og den grundplatform, jeg ønsker at stille mig op på, hvis jeg skal være statsminister. Og hvis jeg ikke kan få lov til at stille mig derop, så må de andre partier jo stille en anden derop. Det er faktisk sådan, jeg har det,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Den grundplatform hedder altså nu 0,5 procent i stedet for 0,0 procent.

 

Skattestop på bolig

Det sagde Venstre før valget: Fortsat skattestop på ejendomsværdiskatten frem til 2025.
Det vil regeringen nu: I 2025-planen er der ikke afsat penge til at videreføre skattestoppet efter 2020.

I 2001 indførte Anders Fogh et skattestop på den ene del af boligskatten, ejendomsværdiskatten. Det betyder, at den skat ikke er steget siden, men det koster samtidig statskassen mange millioner hvert år at fastholde det.

Derfor var der – sammenholdt med at boligskatten altid er et ømtåleligt emne i forhold til vælgere – stor debat inden seneste valg, i forhold til om skattestoppet på ejendomsværdiskatten skulle fortsætte.

Mens daværende finansminister, Bjarne Corydon (S), under valgkampen ikke ville melde klart ud, om skattestoppet skulle fortsætte efter 2020, var meldingen fra Venstre helt klar.

»Det rigtige er at lade skattestoppet for boligejere fortsætte i en ny 2025-plan for dansk økonomi«, sagde finansordfører Peter Christensen (V) 11. juni sidste år til Jyllands-Posten og advarede samtidig mod Socialdemokraterne i forhold til ejendomsværdiskatten.

»Den måde, de udtaler sig på, giver ingen tryghed for boligejerne. Enhver boligejer i dette land skal lytte rigtig godt efter lige nu,« sagde han.

Men regeringen har ikke foreslået at fortsætte skattestoppet frem til 2025. Det vil koste 3,9 mia. kroner at forlænge det til 2025.

Senere pensionsalder

Det sagde Venstre før valget: Danskernes pensionsalder skal ikke ændres.
Det vil regeringen nu: Danskerne skal et halvt år senere på pension end planlagt.

Som en del af tilbagetrækningsreformen fra 2011 bliver tidspunktet for danskernes pension automatisk justeret opad i forhold til gennemsnitslevetiden.

Det betyder, at danskerne i 2025 kan gå på folkepension, når de fylder 67 år, men i 2025-planen vil Løkke og regeringen nu have, at danskerne skal gå et halvt år senere på pension fra 2025, når de fylder 67 et halvt år.

Kort før valgt sidste år slog Lars Løkke Rasmussens i Børsen ellers entydigt fast, at han ikke ville ændre på danskernes planlagte pensionsalder, hvis Venstre igen kom til magten.

Det var faktisk et »forkert« og »masochistisk« fokus, at »tvinge folk på pension så sent som muligt,« sagde han.

»Vi må gøre noget andet. Vi vil sørge for, at de alt for mange uden for arbejdsmarkedet kommer ind på arbejdsmarkedet. Så behøver vi ikke gå og piske de danskere, der i forvejen arbejder hårdt, med forslag om, at de senere og senere og senere skal gå på pension,« sagde Lars Løkke Rasmussen til Børsen.

Lavere SU

Det sagde Venstre før valget: Vi har ingen planer om at sænke SUen.
Det vil regeringen nu: SUen skal skæres med 800 kroner for studerende.

Den vel nok mest ophedede debat, efter Løkke har løftet sløret for sin 2025-plan, har måske været regeringens forslag om at skære i SUen.

Lars Løkke var ellers fast i kødet, da han under valgkampen flere gange slog fast, at Venstre ikke ville ændre SUen.

På et pressemøde under valgkampen i juni sidste år sagde Løkke:

»Vi har i øvrigt ikke noget forslag om at lave SU-systemet om. Det gælder både i forhold til dem, der går på universiteterne, men også de unge og de hjemmeboende. Ingen forslag overhovedet.«

To dage efter gentog han budskabet i radioprogrammet ’Mads & partilederne’:

»Jeg står ved den aftale, vi har indgået om SU,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Men nu vil regeringen altså ændre den aftale og gøre SU-stipendiet mindre.

Stop for asylansøgere ved grænsen

Det sagde regerigen i maj: Det er fuldstændigt urealistisk at afvise asylansøgere ved grænsen.
Det vil regeringen nu: Kommer flygtningestrømmen ud af kontrol, skal asylansøger afvises ved grænsen.

En af de mest markante udlændingestramninger i Inger Støjbergs og regeringens katalog over udlændingestramninger i 2025-planen var en såkaldt nødbremse.

Regeringen vil indføre en nødbremse, de kan trække i i forhold til asylansøgere, hvis der ligesom sidste efterår opstår en situation, hvor antallet af flygtninge eksploderer.

Sker det, vil regeringen sætte Dublinforordningen – der forpligter Danmark til at behandle en asylansøgers sag, hvis personen ikke har søgt asyl i andre lande - ud af spil og afvise at behandle asylansøgere ved grænsen og i stedet sende dem retur til deres hjemland.

Men et lignende beslutningsforslag i Folketinget om at afvise asylansøgere ved grænsen afviste regeringen i maj i år.

»Det kan lyde som en nem og meget besnærende løsning på den flygtninge- og migrationskrise, som vi står over for, men så enkelt er det jo ikke helt,« sagde Inger Støjberg fra Folketingets talerstol og skrev i et folketingssvar:

»Der findes derfor desværre ingen snuptagsløsninger på den helt ekstraordinære situation, som Danmark, Skandinavien og resten af Europa befinder sig i. «

Så sent som 27. august i år afviste V-udlændingeordfører Marcuc Knuth i Berlingske igen muligheden.

»Det er fuldstændigt urealistisk. Det kræver, at vi bygger et hegn rundt om hele Danmark, sikrer grænserne med bevæbnede vagter og bliver uvenner med Tyskland,« sagde Marcus Knuth.

V: »Vi står fuldt inde for, hvad vi sagde før valget«

Jakob Ellemann-Jensen, I gik til valg på et udgiftsstop, men har nu skrevet en offentlig vækst på 0,5 procent ind i 2025-planen. I lovede et fortsat skattestop på ejendomsværdiskatte frem til 2025, men har i jeres 2025-udspil kun afsat penge til det frem til 2020. I lovede også inden valget, at danskerne ikke skulle tidligere på pension, og at der ikke var planer om at skære i SUen. Begge dele er i vendt rundt på. Hvorfor foreslår I noget, I lovede ikke at foreslå?

»Vi står fuldt inde for, hvad vi sagde før valget. Nu har vi så fremlagt en plan, der rækker mange år frem i tiden, og hvor vi foreslår at skrue lidt flere forskellige steder. Det gør vi for at sikre, at der er råd til et lige så godt velfærdssamfund i fremtiden, så næste generation får ligeså gode muligheder som vores generation,« siger Venstres politiske ordfører og fortsætter:

»Både hvad angår omlægningen af SU, ændringerne i pensionsalderen og ændringerne i rentefradraget, så er det alle sammen ændringer, der foreslås indfaset efter næste folketingsvalg, hvor danskerne har haft lejlighed til at tage stilling. I forhold til udgiftsstoppet, som vi gik til valg på, sagde vi klart, at det aldrig var et mål i sig selv, men at det var et middel til at øge fremtidens råderum. Og med justeringerne i Helhedsplanen sikrer vi, at råderummet kan skabes uden et udgiftsstop – men med en offentlig vækst på 0,5 pct.«

Men på fem centrale områder har I sagt et før valget og nu fremlagt en plan, der indeholder drastisk andre ting. Er vælgerne bare nødt til at vænne sig til, at partier og politikere siger et før valg og gør noget andet, når de har fået magten?

»Det er jeg ikke enig i, at vi har. Vi foreslår nogle ændringer nogle steder, men først efter at danskerne har haft lejlighed til at tage stilling til dem ved et folketingsvalg. Vi kan jo ikke hælde beton ud over dansk politik i al fremtid.«

I buldrede løs mod den tidligere regering for løftebrud og satte et banner op på Crown Plaza med en lang næse, der skulle symbolisere Socialdemokraternes løgne. Hvordan adskiller jeres kovendinger – eller ændringer som du kalder dem - sig fra deres?

»Ved at vi foreslår noget, der først træder i kraft efter et valg.«

Men det faktum ændrer vel ikke på, at I bryder jeres løfte til danskerne og ændrer på det, I sagde før valget?

»Jo. Fordi danskerne har mulighed for at tage stilling til det ved et folketingsvalg.«