Venstre går nu officielt ind for brug af ansigtsgenkendelse

Inger Støjbergs forslag om at bruge ansigtsgenkendelse mødte for få måneder siden modstand i Venstre.

Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg, fortæller til Berlingske, at Venstre nu officielt går ind for brug af ansigtsgenkendelse i politisager - et forslag, som der for få måneder siden var modstand mod i partiet. Men der skal foreligge en dommerkendelse, lyder kompromiset. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. Venstre går nu officielt ind for brug af ansigtsgenkendelse i politisager.

Det slår Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg, fast i et interview med Berlingske mandag.

For blot to måneder siden blev Støjberg ellers irettesat af flere af sine partifæller om netop dette emne.

Dengang havde hun som partiets retsordfører i et interview med Berlingske åbnet op for at indføre ansigtsgenkendelse som en udvidet form for overvågning i ghettoområder.

Flere medlemmer af folketingsgruppen slog fast, at Venstre ikke går ind for generel ansigtsgenkendelse.

Men nu - knap to måneder senere - går Venstre ind for ansigtsgenkendelse.

- For os i Venstre har det været meget vigtigt at få de principielle overvejelser på plads, for det er en svær diskussion, det erkender jeg. Det er den principielle diskussion, om vi mener, man skal benytte ansigtsgenkendelse eller ej, vi har haft. Og det gør vi, siger Inger Støjberg til Berlingske.

- Vi er tilhængere af moderne teknologi, de steder hvor det giver mening. Det gør det for eksempel, når politiet leder efter en terrorist eller andre, man skal have fat på.

Ifølge Berlingskes oplysninger har der blandt en række af partiets folketingsmedlemmer været modstand mod at benytte ansigtsgenkendelse som et redskab.

Blandt bekymringspunkterne er, hvordan man sikrer sig mod misbrug, og hvordan man beskytter de personfølsomme oplysninger.

I Venstre er man nu nået frem til et løsningsforslag, hvor kameraer med ansigtsgenkendelse kan aktiveres i forbindelse med en konkret politisag og efter en dommerkendelse.

Herefter skal udvalgte kameraer kunne benytte ansigtsgenkendelse i forhold til den pågældende person, mens tilfældigt forbipasserende filmes, men ikke gemmes i systemet.

/ritzau/