Venstre føler sig på linje med regeringen i klimalov

Socialdemokratiet og Venstre er på bølgelængde, når det kommer til, hvor bindende en klimalov skal være.

Thomas Danielsen (V) (tv) er blevet mindre bekymret over den kommende klimalov. Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Mens de røde støttepartier er mere lunkne oven på det første forhandlingsmøde om klimaloven, er Venstre godt tilfredse.

Socialdemokratiet og Venstre er nemlig umiddelbart enige om, at der ikke skal være for mange bindende klimamål på den korte bane.

Klimaloven skal sætte rammerne for de næste mange årtiers klimapolitik. Og en vigtig del er, hvor juridisk bindende det skal være for ministre at nå de opsatte mål.

Der er bred enighed om, at drivhusgasserne skal reduceres med 70 procent i 2030, og at det skal være et krav. Men om opnåelsen af delmål hvert femte år også skal være et krav, er der mindre enighed om.

»Vi er bestemt blevet mere beroliget efter dagens møde. Vi glæder os over, at regeringen er kommet os i møde og også siger, at man skal droppe juridisk bindende klimamål for hvert femte år,« siger Venstres klimaordfører, Thomas Danielsen, efter mødet.

»Det fører til uhensigtsmæssige investeringer, og det er også det, der er vores frygt.«

Klimarådet, et uvildigt ekspertråd nedsat af Folketinget, anbefaler da også, at man ikke gør delmålene for bindende og skriver dem ind i loven.

»Loven bør kræve, at der mindst hvert femte år sættes klimamål med en tiårig tidshorisont. Disse mål fastsættes politisk blandt andet på baggrund af udviklingen i klimavidenskaben og den teknologiske udvikling,« skriver Klimarådet i sine anbefalinger til en kommende lov.

»De tiårige mål bør ikke skrives ind i loven, for at undgå unødige lovrevisioner. I 2025 bør der, givet den korte tidshorisont, alene være et indikativt mål.«

Klimarådet står til at få en stor rolle i de kommende års klimapolitik.

Der er lagt op til, at rådet skal komme med anbefalinger og være dybt engagerede i arbejdet med at holde udviklingen på sporet.

I 2018 var rådet dog centralt i en stor debat om, at det var blevet politiseret af den foregående regering. Ikke bare ved valget af formand, men også at den skulle have bedt rådet om ikke at kritisere regeringen.

Thomas Danielsen fortæller dog, at ingen nu har et problem med rådet.

»Der er ikke nogen, der stiller spørgsmål ved klimarådet. Det er rigtigt, at den tidligere opposition beskyldte os for politisering, fordi vi udpegede ét medlem af klimarådet.«

»Men vi har kigget hinanden i øjnene og spurgt, om der er nogen, der stiller spørgsmål ved dette her klimaråd. Og det er der ikke. Så vi anser dem for at være politisk uafhængige,« siger Thomas Danielsen.

/ritzau/