Venstre fik firdoblet støtten fra erhvervslivet

Erhvervslivet betaler stadig millionbeløb til de borgerlige partier, viser partiernes seneste regnskaber. Få overblikket her.

Venstre, Konservative og også Liberal Alliance modtog i 2010 store beløb fra erhvervslivet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Venstre fik markant flest kroner ind på kontoen i privat partistøtte i 2010. I alt modtog partiet 20,9 millioner kroner fra erhvervslivet, foreninger og organisationer, viser partiets seneste årsregnskab.

Det er mere end fire gange så meget, som partiet fik året før. Mere end tre gange så meget som nummer to på listen, Liberal Alliance. Og langt over dobbelt så meget, som hele rød blok tilsammen. Se hele listen her

Venstres ekstraordinært store beløb skyldes, at partiet forberedte sig til valgkamp, forklarer partisekretær Jens Skipper Rasmussen.

- Vi startede arbejdet med at rejse midler til valgkampen tidligt. Man skal jo sove med skoende på, og vi vidste, at valget ville komme enten i 2010 eller 2011, forklarer han.

Blandt Venstres bidragsydere er A.P. Møller-Mærsk, Dansk Industri og Den Liberale Erhvervsklub. Partiet fik dog ikke en eneste krone fra private enkeltpersoner i 2010, fremgår det.

Selvom samtlige partiers årsregnskaber for nylig er blevet offentliggjort på Folketingets hjemmeside, må danskerne vente tålmodigt på at få at vide, hvor meget de forskellige partier modtog i privat støtte i forbindelse med valgkampen sidste år. Regnskaberne kommer nemlig med forsinkelse, således at de seneste tilgængelige er for regnskabsåret 2010 - dengang hed statsministeren vel at mærke Lars Løkke Rasmussen (V).

Fakta: 

Socialdemokraterne modtog knap 3,8 millioner kroner fra private støtter, mens SF fik 1,9 millioner.

Med til historien om partistøtte hører også, at fagbevægelsen indirekte støtter særligt S og SF med store annoncekampagner rettet imod den borgerlige lejr.

Ifølge loven er partierne kun forpligtet til at oplyse navnet på bidragsydere, som har betalt mere end 20.000 kroner til partiet. Partierne behøver dog ikke røbe selve beløbet, som personen, foreningen eller virksomheden har givet. Det er for eksempel nærliggende at gætte på, at A.P. Møller-Mærsk, som støtter alle partier i blå blok, har givet mere end 20.000 kroner til hvert enkelt parti, men vi ved det reelt ikke.

Organisation kræver større åbenhed

Og dét er et problem, mener organisationen Transparency International, som bekæmper bestikkelse og korruption verden over. I det hele taget er det alt for uklart, hvem der betaler til danske partier, konkluderede NGOen for nylig i en rapport.

Her kunne man læse, at gennemsigtigheden med den private støtte til danske politikere og partier er markant mindre end i andre europæiske lande.

Anbefalingen fra Transparency International var derfor, at det bør være lovpligtigt at offentliggøre de præcise støttebeløb til partier og enkeltpolitikere. I dag er der ingen krav til de enkelte folketingsmedlemmer.

Langvarig debat om støtten

Debatten om mere eller mindre skjult partistøtte har stået på i årevis og dukker op med jævne mellemrum. For eksempel kunne Berlingske i 2010 fortælle, at fagbevægelsen indirekte betalte til S-SFs annoncekampagner.

Tre år tidligere - i 2007 - modtog Venstre og Konservative støtte fra tobaksindustrien. Og senest har de økonomiske bånd mellem Saxo Bank og Liberal Alliance været diskuteret.

Med til historien hører det, at den samlede Berlingske Media-koncern med alle dens udgivelser modtager omkring 66 millioner kroner i mediestøtte om året.