Venstre erkender: Smykkeloven var også symbolpolitik

Interview: Den omstridte lov fra januar handlede om andet end bare et retfærdighedsprincip, medgiver regeringspartiet.

Foto: Bax Lindhardt.
Læs mere
Fold sammen

Kragerup Gods, 12. januar 2016.

Lars Løkke Rasmussen (V) sidder med foldede hænder ved det lille hviddugsbeklædte bord.

Foran statsministeren er flere stolerækker sat frem på godsets sildebensparketgulv, og her sidder en stribe Christiansborg-journalister klar med spørgsmål.

Regeringen har indledt året med et seminar, hvor Venstres folketingsgruppe har været samlet på det vestsjællandske gods, og Lars Løkke Rasmussen vil nu gøre status over det politiske landskab som afslutning på det to dage lange møde.

Men fokus bliver hurtigt flyttet over på den omstridte lov med en række omfattende asylstramninger, der skal vedtages i folketingssalen få uger senere, og som Lars Løkke Rasmussen undervejs på pressemødet betegner som »måske det mest misforståede lovforslag i danmarkshistorien«.

Statsministeren ender med at bruge størstedelen af sit møde med pressen på at forsvare stramningerne, der blandt andet vil medføre, at dansk politi kan beslaglægge flygtninges værdigenstande, når de når den danske grænse.

»Det er fuldstændigt forkert«

Lovforslaget – L87, der i folkemunde blev døbt »smykkeloven – er gennem flere uger blevet beskyldt for at være ren symbolpolitik. Løkkes argumentation for logikken bag loven er utvetydig: Det handler om et retfærdighedsprincip. Hvis staten stiller krav om, at danskere skal forsøge sig selv, hvis de kan, skal vi stille de samme krav til de flygtninge, der søger asyl i Danmark.

»Når man ser på debatten, får man nærmest et indtryk af, at når folk ankommer til grænsen, skal de vendes på hovedet, og så vil vi forsøge at ryste den sidste mønt ud af lommen på dem. Det er fuldstændigt forkert,« lyder det fra statsministeren på pressemødet.

»Dette forslag handler helt grundlæggende om, at i et samfund som det danske, hvor vi har universelle rettigheder, da er det sådan, at man som udgangspunkt klarer sig selv, hvis man kan, og så får man hjælp, hvis man har brug for det,« siger han.

Mange misforståelser

Gennem de mange måneder, hvor debatten om smykkeloven stod på, var det i det hele taget den argumentation, regeringen benyttede sig af, når oppositionen, adskillige organisationer og højtstående personer som FNs tidligere generalsekretær Ban Ki-moon kritiserede regeringens intentioner.

Kritikken koncentrerede sig især om, at regeringen ikke ville sikre nævneværdige bidrag til statskassen ved at give politiet lov til at beslaglægge flygtninges værdigenstande, og at loven derfor var unødvendig, uværdig og et udtryk for ren symbolpolitik.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V), der var hovedansvarlig for lovforslaget, svarede blandt andet igen på en vidtgående kritik fra FN med følgende forklaring:

»Det er åbenlyst, at der er mange misforståelser, og derfor er det selvfølgelig på sin plads at præcisere, hvad det rent faktisk handler om. Det handler om, at man skal forsørge sig selv, hvis man kan. Det gælder for alle i Danmark - også dem, der kommer hertil og søger asyl.«

Men var der i virkeligheden tale om symbolpolitik? Og var sigtet med lovforslaget andet end blot et princip om retfærdighed?

I et interview med DR Nyheder for nylig brugte Venstres fungerende politiske ordfører, Jacob Jensen, netop ordet »symbolsk«, da han beskrev formålet med loven.

V-ordføreren var blevet bedt om at forholde sig til et forslag fra Dansk Folkeparti om at stramme loven yderligere. Forslaget kom fra udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) på baggrund af, at L87 i slutningen af juni var blevet brugt for første – og hidtil eneste – gang, siden loven blev vedtaget i januar.

Til DR forklarede Jacob Jensen, at Venstre ikke så grund til yderligere stramninger.

»Der er kun én sag, der er kommet ind under L87. Det har selvfølgelig haft en symbolsk betydning, og det er det, der har været meningen med loven. Men vi har ingen planer om at gå videre ned ad den vej,« sagde han.

Kristian Jensens anke

Tidligere har ministre og repræsentanter for regeringspartiet Venstre ikke brugt lovforslagets symbolske værdi som hovedargument for logikken bag loven. I hvert fald ikke åbent.

Det har nemlig været fremme, at eksempelvis udenrigsminister Kristian Jensen (V) har været særdeles betænkelig ved planerne om at gøre det muligt at konfiskere flygtninges værdigenstande. Både Berlingske og Jyllands-Posten kunne således beskrive, hvordan Kristian Jensen på et møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor udlændingestramningerne blev drøftet, udtrykte bekymring over smykkeloven.

Ren symbolpolitik uden reel værdi for statskassen, lød ministerens anke på mødet, hvor i alt ni ministre deltog.

Politiko.dk har bedt Jacob Jensen uddybe sine udtalelser til DR. Han forklarer indledningsvist, hvordan det er fint, at loven ikke har været i brug mere end den ene gang, da det bl.a. vidner om, at regeringens tiltag har virket.

»Lovgivningen har i et eller andet omfang været med til at sikre, at der er kommet færre asylansøgere til Danmark. Og det er det, jeg mente med sige, at det har en symbolsk betydning. Måske er symbolsk ikke det rigtige ord at bruge. Men så kan man sige, at den har haft en præventiv virkning i den forstand, at signalet – det er måske bedre at sige signalet – fra Danmark har været, at man bliver mødt med et krav om, at hvis man har en formue, så skal man også forsørge sig selv, inden man kan få del i danske velfærdydelser,« siger den fungerende politiske ordfører og fortsætter:

»Så man kan sige, det signal/symbol, som den lovgivning og andre lovgivninger har været med til at sende, har været med til at dæmme op for asyltilstrømningen til Danmark.«

Asylansøgere og menneskesmuglere

Men når du siger, at det har været meningen med loven, siger du så ikke dermed, at sigtet med loven mest af alt har været at sende et signal, mere end det har været tanken, at den skulle udmønte sig i realpolitisk handling?

»Nej, det mener jeg sådan set er det samme i den her sammenhæng. Altså, det er jo reel politik at lave tiltag, som gør, at vi fik dæmmet op for den enorme tilstrømning, der var.«

»Det er jo også et realpolitisk ønske at skulle sende det signal til asylansøgere og menneskesmuglere med videre, som eventuelt havde Danmark som destination,« siger Jacob Jensen.

Men har det mere handlet om, at man skulle sende et signal, end det har handlet om, at man skulle stå og tage værdigenstande fra flygtninge ved grænsen?

»Det ved jeg ikke, om man kan sige. Det handlede jo først og fremmest om at sende et signal til asylansøgerne i den forstand, at formålet netop har været at få dæmpet for tilstrømningen til Danmark, så vi simpelthen kunne håndtere situationen – ikke mindst med henblik på de asylansøgere, der allerede er kommet til Danmark, og som skulle have en værdig behandling. Så det har været det primære formål, men det er så også klart, at de krav, som man stiller i den lovgivning, de skal også sættes igennem, når det giver mening.«

Det vigtigste med loven

Hvad har været det vigtigste med loven: At sende signalet eller at kunne tage værdigenstande?

»Det vigtigste med loven og de andre love, vi har vedtaget, var jo at få dæmmet op for asyltilstrømningen. Man kan sige, at hvis ikke der kommer nogen asylansøgere til Danmark i en teoretisk situation, jamen, så vil der heller ikke være nogen værdigenstande at tage. Succeskriteriet var og er jo stadigvæk, at vi kan håndtere tilstrømningen af asylansøgere mere, end det er, om man skal hente 5.000 kr. fra eller til.«

Når man fulgte debatten op til vedtagelsen af lovforslaget, var argumentet fra Venstre og regeringen, at der var tale om et retfærdighedsprincip. Men nu snakker du meget om at sende et signal. Mener du så, at det mere var symbolikken, der lå bag?

»Nej, jeg synes sådan set, at man godt kan sige, at det var begge dele.«

»Det har vist sig, at lovgivningen åbenbart har været så effektiv – sammen med en række udefrakommende omstændigheder som f.eks. lukningen af Balkan-ruten – at der er et meget lavt antal asylansøgere, der kommer til Danmark nu, og at der kun har været ét tilfælde, hvor lovgivningen har været trådt i kraft. Det andet formål med loven – at ligestille udlændinge med danskere – har derfor kun været brugt én gang,« siger Jacob Jensen.

Hønen og ægget

Når man hørte argumenterne fra Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen brugte de retfærdighedsprincippet som hovedargument. Nu siger du, at symbolet har været et vægtigt argument. Har det egentlig været jeres tanke hele tiden, at signalet skulle være det væsentligste?

»Jeg kan ikke sige, hvad man fra regeringens side har vurderet, skulle være det væsentligste. Jeg kan bare sige, hvad der har været formålet med at lave den her lovgivning og andre opstramninger – nemlig at få bragt asylansøgertallet ned. Og hvis det lykkes, så vil det andet formål – nemlig retfærdighedsformålet, hvor man blev ligestillet med danskerne – det ville så ikke træde i kraft, fordi der ikke kom nogen til Danmark i den situation,« siger Jacob Jensen og fortsætter:

»Men man kan omvendt sige, at hvis det var, der var kommet flere, og der kommer flere også i fremtiden, så er vi bare i den situation, at vi retfærdighedsmæssigt kan sige, at så bliver de ligestillet med danskere. Det, synes jeg sådan set, er et ædelt formål at have og et rigtigt formål at have, for det var ikke tilfældet tidligere.«

»På den måde kan man ikke sige, det ene var vigtigere end det andet. Det ene kom bare før det andet. Det er ligesom hønen eller æggen.«

Under diskussionen om lovforslaget var der mange, der kritiserede jer for at føre symbolpolitik, og at I aldrig havde tænkt jer at skulle have noget nævneværdigt ud af det her økonomisk. Når du selv bruger ordet symbol, er det så fordi, du netop har tænkt, at det mest var symbolpolitik, når vi kan se, at loven kun er blevet brugt en enkelt gang?

»Det er det, der har været idéen.«

»Det ligger lidt i ordet, at et symbol eller et signal, det bare er noget, man siger, og så har det ikke nogen reel betydning. Det er helt forkert i denne her sammenhæng, for det har haft en reel betydning. Det kan vi jo se på tallene,« siger Jacob Jensen.

»Jeg kan ikke sidde her og sige, at der er kommet færre på grund af lige præcis L87 eller lige præcis L-et-eller-andet-andet. Men jeg kan i hvert fald sige, at vi fra dansk side med den opstramningspolitik, vi har ført, har fået et relativt set mindre antal asylansøgere end andre lande tilsvarende,« tilføjer V-ordføreren.

Et helt klart spørgsmål

Løkke sagde på det pressemøde, hvor han kaldte lovforslaget det mest misforståede i danmarkshistorien: »Sigtet er at skabe den samme grad af rimelighed for folk, der kommer til Danmark, og som måtte være formuende, som for danskere, der er nødlidende og har brug for kontanthjælp.« Det var det, der var hans argument – han nævnte slet ikke, at det var for at sende et signal. Nu siger du så, at det har været en af tankerne bag. Hvorfor var det så ikke noget, I sagde dengang på samme måde? Er det ikke bare noget, du siger nu, fordi lovforslaget kun er blevet brugt én gang?

»Nej, det er det jo ikke. Man kan sige, at hvis det havde været brugt 30 gange eller 130 gange, så var det det formål.«

Nu stiller jeg dig et helt klart spørgsmål, som du gerne må svare helt klart på: Var der tale om symbollovgivning?

»Svaret er jo det samme. At det er todelt. Det er et signal – jeg har kaldt det symbol, men jeg skulle nok have sagt signal – til mennesker, der gerne vil til Danmark, at de bliver mødt af de her krav – og hvis du alligevel kommer hertil, så ville det være et spørgsmål om, at man retfærdighedsmæssigt fik ligestillet dem med kontanthjælpsmodtagere i Danmark.«