Danmark går i retning af at blive et mere »militant demokrati«. Det mener journalisten Flemming Rose, der er seniorforsker i den amerikanske tænketank Cato Institute og medlem af Ytringsfrihedskommissionen.

I onsdagens Berlingske kritiserer han sammen med flere andre liberale stemmer de seneste års borgerligt-liberale regeringer for flere gange at have gjort indhug i de liberale frihedsrettigheder i forsøget på at bekæmpe parallelsamfund og fundamentalistisk islam.

Der er ifølge Flemming Rose tale om et brud med en god dansk tradition, fordi Danmark efter Befrielsen i 1945 undlod at forbyde f.eks. nazistpartier og Holocaust-benægtelse og under Den Kolde Krigs sovjetiske trussel ligeså tillod kommunistiske partier, ytringer og aviser.

Ifølge Venstres social- og indenrigsordfører, Carl Holst, der har været involveret i de tre regeringspartiers arbejde med ghettoplanen, er regeringens politik dog nødvendig.

Carl Holst, hvordan kan det være, at de her tiltag er nødvendige, når vi kunne overleve Den Kolde Krig og ikke fandt det nødvendigt at pille ved de her frihedsrettigheder efter Anden Verdenskrig?

»Fordi der efter Anden Verdenskrig stort set ingen ikke-vestlige indvandrere og efterkommere var i Danmark. I 1980 var der 50.000, og i dag er der en halv million. Og vi kan se, at der i de miljøer (de udsatte boligområder, red.) er nogle udfordringer. Lider jeg af muslimforskrækkelse? Nej, nej. Jeg konstaterer bare, at der er nogle integrationsmæssige udfordringer,« siger Carl Holst.

De udfordringer er ifølge Venstre-politikeren ikke-vestlige indvandreres lave erhvervsfrekvens, den ikke vestlige indvandrings årlige, offentlige nettoudgifter på godt 36 milliarder kroner i 2015, eksempler på stenkast mod ambulancer og en efterkommergeneration, der på sociale parametre klarer sig dårligere end deres indvandrerforældre og -bedsteforældre.

»Men tro mig: De gange, hvor man havde nazistisk trykkeri i Kollund eller Kværs, var der da også oprør og opstand, og man snakkede om, hvad man kunne gøre ved det. Og havde det udviklet sig til, at det var blevet tidoblet på 30-40 år, havde man måske også gjort noget ved det,« siger Carl Holst.

Han henviser til nazisten Thies Christophersen, der i begyndelsen af 1990erne forsøgte at etablere et nazistisk trykkeri i den sønderjyske by Kværs. Det udløste dengang langvarige moddemonstrationer i Kværs og nabobyen Kollund og en politisk debat om, hvorvidt straffen for overtrædelse af racismeparagraffen skulle hæves.

Men er Danmark mere truet af udviklingen i den muslimske befolkning, end vi var under Den Kolde Krig, hvor en supermagt ville nedbryde de liberale demokratier og havde en del støtte i de vestlige samfund?

»Det var en anden tid. Man gjorde meget, og man bekæmpede også (Sovjet-kommunismen, red.). Man havde overvågning, PET og Forsvarets Efterretningstjeneste, man var en del af en Nato-alliance, som beskyttede. Medlemskabet af Nato var et udtryk for, at man var inde i et fællesskab, der værnede om liberale værdier. Men det, vi har oplevet… det er en anden udvikling,« siger Carl Holst.

Flemming Rose mener ikke, at truslen i dag er større, end den var under Den Kolde Krig. Som Jyllands-Postens daværende kulturredaktør under Muhammed-krisen i 2005-06 lever han ellers helt konkret under truslen fra islamisk fundamentalisme. Men i hans øjne gør ny, digital teknologi og livsstilsforskelle mellem muslimer og kulturkristne danskere, f.eks. hvad angår ligestilling mellem kønnene, at »det opleves som mere truende med islam og muslimer«.

Carl Holst, du tror ikke, vi er mere frygtsomme over for islam og muslimer, fordi de ser anderledes ud end en kommunistisk hippie, der drikker øl og nøgenbader i Thy?

»Nej, jeg tror simpelthen, det er sammenhængskraften, som er mere truet nu. Den der sammenhængskraft i forhold til, at hippien var måske en del af det danske fællesskab og levede ikke i en sort plet i samme omfang, som vi oplever (med visse muslimer, red.). Så det mener jeg faktisk ikke,« siger Venstre-politikeren, der forsvarer regeringens politik ud fra et grundtvigiansk princip om »frihed i fællesskab«.

»Her har vi bare nogen, der ikke anerkender dansk demokrati, dansk ligestilling. Og det skal vi sørge for bliver bekæmpet, så deres børn kan blive en del af det danske fællesskab. For ellers knækker vi sammen økonomisk, men også værdimæssigt.«

Retningen mod mere militante demokratier en udvikling, der ifølge Flemming Roses finder sted i store dele af Europa. Og som han finder forfejlet, både principielt og praktisk.

»Fordomme og tåbelige holdninger bekæmper man ikke ved at kriminalisere dem. Det gør man ved at få dem ud i lyset, således at man kan tage genmæle og vise dokumentation,« siger han:

»Hvis du ser på Tyskland, er det ikke sådan, at fordi man har skrappere lovgivning, har man også mindre ekstremisme. Hvis du ser på stigningen i antallet af højreradikale organisationer, tyder det på, at lovgivning ikke er det mest effektive våben til at bekæmpe den slags holdninger.