På trods af, at der i Folketingets kantine, Snapstinget, onsdag var langtidsstegt skovgris på menuen, er der oksekød på politikernes læber.
DR kunne nemlig tirsdag citere Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, for at på et medlemsmøde i Odense mandag aften have svaret på et helt centralt spørgsmål.
Spørgsmålet handlede om oksekød og har de seneste dage sat gang i en potentielt sprængfarlig debat i regeringen.
Spørgsmålet gik ifølge DR på, hvorvidt det ville være bedre at lægge en bebudet og kommende CO₂-afgift på slutforbruget i butikkerne – altså kunderne – frem for på landmændenes produktion.
Til det lød svaret fra Venstre-formanden ifølge DR:
»Helt enig. Det er det, vi kalder at lægge afgiften i køledisken. Den kommer jo til at ramme os alle sammen som forbrugere uanset hvad. Og hvis du lægger en CO₂-afgift i køledisken, så betyder det, at varer, som er blevet sejlet tværs over Atlanterhavet, ikke pludselig er blevet billigere, når den åbenlyst har en større klimaudledning end den, der er produceret rundt om hjørnet.«
I løbet af onsdag forsøgte Berlingske at få svar på, om udtalelsen gengivet af DR er Venstre-politik eller ej:
Går Venstre ind for at lave den kommende CO₂--afgift som en afgift på slutforbruget?
Tøver
Partiet ønsker ikke at stille op til interview. Klimaordfører Linea Søgaard-Lidell har i stedet sendt et skriftligt citat, hvor det ikke fremgår klart, om Venstre går ind for, at en kommende afgift skal lægges på sluforbruget.
»En CO₂-afgift på landbruget kan være en effektiv måde at sænke erhvervets udledninger. Det vigtige for os er, at den både fremmer en grøn omstilling og samtidig sikrer fornuftige vilkår for udvikling af erhvervet,« skriver klimaordføreren og slår fast, at man ser tiden an:
»Lige nu afventer vi ekspertgruppens anbefalinger til, hvordan man kan skrue en CO₂-afgift sammen. Det er en kompliceret øvelse, så det er rigtig fornuftigt med en grundig og saglig proces.«
Debatten om en CO₂-afgift er blandt andet interessant, fordi regeringspartierne Venstre og Socialdemokratiet begge tidligere med store følelser har talt imod sådan en sådan afgift på det såkaldte slutforbrug.
Frem og tilbage i regeringen
Debatten blev tirsdag vækket gevaldigt til live, da skatteminister Jeppe Bruus (S) tirsdag morgen i DR bekendtgjorde:
»Vi er gang med at kigge på, hvordan man laver en afgift på blandt andet produktionen af oksekød.«
Kort efter understregede han dog på det sociale medie X, at man ikke er på vej med en afgift på oksekød:
»Vi er i gang med at se på, hvordan vi sammen med erhvervet omstiller vores fødevareproduktion, så den bliver bæredygtig. Herunder en CO₂-afgift ift. produktionen.«
Nogenlunde samtidig bekendtgjorde Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, på partiets sommergruppemøde, at Moderaterne i hvert fald er åbne for en sådan afgift på kød fra køledisken.
»I Moderaternes politik er vi sådan set åbne over for tanken om en CO₂-afgift på slutbrugerniveau«, siger Lars Løkke Rasmussen:
»Vi tror ikke på, at vi kan lave den grønne omstilling, uden at vi også via vores egen pengepung bliver motiveret til det.«
Eksperter advarer
Det er i de tre partiers regeringsgrundlag, at man skal finde ophavet til den betændte debat.
Her har de givet hinanden håndslag på, at man vil indføre en CO₂-afgift, der skal få landbruget til at skære ned på dets udledninger af klimaskadelige gasser. Særligt oksekødets ophav er her den helt store synder.
Afgiften skal sikre, at også landmændene bidrager til at nå Danmarks 70 procentmålsætning i 2030.
I slutningen af dette efterår kommer en ekspertgruppe derfor med sit bud på, hvordan man kan lave en ensartet CO₂-afgift for fødevaresektoren.
I weekenden kunne Jyllands-Posten dog citere flere af landets førende forskere på området for, at netop en afgift på slutforbruget, som debatten lige nu kredser om, rent faktisk er en forkert vej at gå:
»Landmanden har ingen tilskyndelse til at gøre sin produktion mere klimaeffektiv og dermed betale mindre i afgift, hvis du lægger afgiften på slutproduktet,« lød det således fra miljøøkonomisk vismand og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen.
Han direkte advarede mod en forbrugsbaseret afgift, fordi den kan fjerne den enkelte landmands incitament til at omlægge sin produktion i en mere bæredygtig og klimavenlig retning.