Mange elementer i De Radikales 2030-plan strider imod den linje, som S-regeringen har stået for de seneste tre år, og som har fået opbakning af De Radikale, der agerer støtteparti.

Det mener Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.

Få det politiske overblik – hver dag

Nyhedsbrevet »Politisk morgenpost« er dit daglige skud af politiske opdateringer, analyser fra de fremmeste profiler og spændstige #dkpol-debatter.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. I periode med folketingsvalg, kan der komme flere daglige opdateringer med de seneste opdateringer om dette. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Planen præsenteres onsdag i forbindelse med De Radikales sommergruppemøde. Men dele af planen er allerede ude i Berlingske.

Lund Poulsen er overordnet tilfreds med, at De Radikale nu fremlægger en plan. Den vil ifølge Lund Poulsen »gøre Danmark rigere«.

Men ikke alle elementer i planen fungerer for Venstre. Eksempelvis vil De Radikale afskaffe efterlønnen og barbere boligejernes rentefradrag. Det vil Venstre ikke være med til.

Til gengæld er Lund Poulsen ganske begejstret for De Radikales ambition om at øge mængden af arbejdskraft, altså arbejdsudbuddet, med knap 23.000 personer.

»De Radikale har nu en plan, som står i skarp modsætning til det, som partiet har været med til at legitimere de seneste tre år,« siger Lund Poulsen.

2030-planen fra De Radikale skal ifølge partiet lægge pres på statsminister Mette Frederiksen (S), og den skal ses som en håndsrækning til blå blok.

Det er De Radikales ambition om at lave en bred regering hen over midten af dansk politik. Mette Frederiksen har selv luftet samme tanke, mens Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, ikke kan se scenariet for sig.

»Jeg synes, at man skal lade vælgerne tale,« siger Lund Poulsen til emnet.

»Det kommer de til om kort tid. For os er det afgørende, at vi får en anden regering, hvor Mette Frederiksen ikke længere får lov til at lede Danmark.«

»Vores udgangspunkt er, at det er Jakob Ellemann-Jensen, der er statsminister. Og så håber vi, at vi kan samle de blå partier til en dagsorden, der gør Danmark rigere.«

»Jeg er ikke optaget af at lave regeringsspekulationer på nuværende tidspunkt. For os bliver det politiske indhold afgørende, og vores prioritet er, at Mette Frederiksen ikke længere fortsætter.«

»Hvis De Radikale synes, at Jakob Ellemann-Jensen skal være statsminister, synes jeg, at det er en god idé, men det har jeg ikke hørt dem sige.«

/ritzau/

 

/ritzau/