Venstre-bagland angriber regeringen for asyltvang

Regeringens nye asylpakke er et angreb på det kommunale selvstyre, lyder opråbet fra Venstre-borgmestre og byrådsmedlemmer. Det tangerer grundlovsbrud, mener én borgmester. Nødvendigt, svarer minister. Regeringen venter næste år et rekordhøjt antal flygtninge.

Beredskabsstyrelsen i Thisted er i færd med forberedelsen til modtagelsen af 400-450 flygtninge, der forventes at ankomme til centret i den kommende tid. Flygtningeindkvarteringen sker her i kasernens gymnastiksal, der bliver omdannet til mikro lejligheder. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trods en stribe nødvendige initiativer for at håndtere den aktuelle udlændingesituation har regeringen gjort sig skyldig i brud på grundlæggende principper, når den vil give sig selv mulighed for at indkvartere asylansøgere uden hensyn til kommunernes egne ønsker og eventuelle modstand.

Sådan lyder protesten fra en række Venstre-borgmestre forud for partiets landsmøde i weekenden. Opråbet understøttes af en rundspørge foretaget af Berlingske Research, der viser utilfredshed blandt Venstres egne borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer.

»Det er ikke rimeligt, når du har kommunalt selvstyre. Jeg ville være meget forundret og meget pikeret, hvis jeg lige pludselig kunne se, at noget af kommunens område blev inddraget,« siger Assens-borgmester Søren Steen Andersen.

Opråbet fra Venstre-baglandet kommer i kølvandet på den asylpakke, som statsminister Lars Løkke Ramussen (V) præsenterede sidste fredag flankeret af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) samt justitsminister Søren Pind (V). Asylpakken indeholder 34 konkrete initiativer om alt fra strammere regler for familiesammenføring til nye muligheder for at indkvartere asylansøgere i teltlejre. Den skal ses som et dansk svar på, at flere mennesker end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig er på flugt.

Samtidig åbner regeringen med de mange tiltag mulighed for i særlige tilfælde at skaffe sig adgang til at bruge offentlige bygninger til indkvartering af asylansøgere uden hensyntagen til planlovgivningen og uden ejerens samtykke.

»Myndigheder får således i en akut situation en udvidet mulighed for at anvende offentligt ejede bygninger. Det vil således med bestemmelsen blive muligt for myndighederne at gøre brug af f.eks. idrætshaller og nedlagte plejehjem, skoler og fritidshjem mv., hvis det bliver nødvendigt,« hedder det blandt andet i regeringens asylpakke.

Borgmestre: Man bør spørge først

Og her falder borgmesterkæden af, mener flere af Venstres folkevalgte ude i kommunerne: Det har alle dage været et grundlæggende princip, at sådanne beslutninger ikke kan træffes hen over hovederne på kommunerne, lyder kritkken.

I rundspørgen til Venstres medlemmer af landets kommunalbestyrelser – herunder borgmestre – mener 105 ud af 168 respondenter, at regeringen med sine tiltag griber ind i det kommunale selvstyre. Samtidig mener 123 ud af de 168, at regeringen bør indhente kommunalbestyrelsernes accept, inden lokale ejendomme inddrages. Men det princip tilsidesætter regeringen altså med initiativerne i den nye asylpakke.

»Det er en meget vidtgående praksis at åbne for,« siger borgmester Erik Nørreby (V) fra Fanø Kommune: »Hvis en kommune ejer en ejendom, har man som regel nogle planer med den, men her kan man bare sige haps overnight, og det er grundlæggende forkert, synes jeg. Det er der ikke meget liberal politik over. Det er politik, der snarere hører til langt til venstre for socialdemokratiet.«

Borgmesteren mener, at denne del af asylpakken tangerer lovbrud.

»Havde det været over for en normal ejendomsejer, så ville det have været et brud på Grundloven, for så kan man kun ekspropriere, hvis man har et grundlag og en dom i baghånden,« siger han.

Andre medlemmer af kommunalbestyrelserne accepterer den mulige indgriben i kommunernes selvstyre på grund af den ekstraordinære situation.

I bestræbelserne på at kunne håndtere den aktuelle tilstrømning af flygtninge og migranter er myndighederne i forvejen ved at etablere en teltlejr tæt ved Thisted, hvor 250 unge mænd skal bo, indtil deres asylsag er behandlet. Senest har regeringen i torsdags opjusteret næste års asyltal, så forventningen nu er, at i alt 25.000 asylsøgere ankommer til Danmark i 2016. I det tekniske finanslovsforslag fra september lød forventningen på 15.000, men bare to måneder senere er tallet opjusteret med 10.000 i forbindelse med fremlæggelsen af finansloven.

Opjusteringen er sket blandt andet med skelen til Sverige, hvor man helt lavpraktisk er ved at løbe tør for indkvarteringsmuligheder. Sverige har de seneste måneder modtaget helt op mod 9.000 flygtninge og migranter om ugen, og forventningen for hele 2015 lyder nu på omkring 190.000 modtagne asylansøgere. Svenske myndigheder har allerede taget den første teltlejr i brug, ligesom en række kommunale ejendomme er blevet inddraget til indkvartering. Men der er også eksempler på, at fængsler, nedlagte hoteller, kaserner, krydstogtskibe og et kongrescenter er taget i brug.

De adspurgte borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer erklærer sig over en bred kam indstillet på at hjælpe i den ekstraordinære flygtningesituation, men frygter, at det kan gå ud over den folkelige opbakning ude i kommunerne, hvis indkvarteringer trækkes ned over hovedet på lokalbefolkningen, sådan som regeringen har åbnet mulighed for.

»Jeg vil nødigt have 150 asylansøgere ind i en nedlagt skole, uden at man har spurgt lokalbefolkningen. Vi har et hensyn til de folk, der kommer hertil og skal indkvarteres, men vi har også et hensyn at tage til de borgere, der bor i det område, hvor det skal ske. Man er simpelthen nødt til at få den proces til at gå så gnidningsfrit som muligt. Uden dialog bliver det virkelig op ad bakke, og så risikerer man at sætte den folkelige opbakning over styr,« siger Venstre-medlem af kommunalbestyrelsen i Hedensted, Kim Hagsten Sørensen.

Samarbejde nødvendigt

Også Egedals borgmester Willy R. Eliasen (V) opfordrer til, at asylsituationen løses i samarbejde.

»Jeg anerkender, at beslutningen til syvende og sidst ligger hos regeringen, men jeg mener stadig, at den klogeste løsning findes ved, at man også lytter til kommunerne,« siger borgmesteren.

Samme stilfærdige opfordring lyder fra Dragørs borgmester, Eik Dahl Bidstrup (V):

»Det er ikke god skik at overrule kommunerne sådan. Håndteringen af asylansøgere bør i stedet foregå i dialog mellem regeringen og kommunerne.«

Men Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder det illusorisk at tro, at kommunerne kan beholde deres langsomme godkendelsesprocedurer i bestyrelser og udvalg, når asylproblemet kræver hurtig handling. Og derfor skal protesterne tages med forbehold.

»Det viser først og fremmest en rygmarvsreaktion fra kommunalpolitikerne – selvfølgelig er de modstandere af indgreb i det kommunale selvstyre. Men det vil være klogt af regeringen og Venstre at notere sig deres reaktioner,« siger Roger Buch.

Og det gør regeringen, understreger Inger Støjberg (V).

»Det er – fuldstændig som det bliver sagt – et indgreb i det kommunale selvstyre. Det skal ses i lyset af den virkelighed, vi kan komme i, hvor vi ikke længere kan håndtere situationen. Jeg håber, vi aldrig når dertil,« siger ministeren.

I næste uge fremlægger regeringen ændringsforslag til denne uges finanslovaftale med løsninger på, hvordan man skal håndtere de markant øgede udgifter til de i alt 25.000 forventede asylansøgere i 2016.

Et sådan antal asylansøgere giver nødvendigvis det pres, som gør, at regeringen kan se sig nødt til at blæse på kommunernes ønsker og indkvartere asylansøgere på eksempelvis én af de 400 danske skoler, som er blevet lukket de seneste år. Derimod kan det blive aktuelt, hvis situationen i dagene omkring 6.-7. september gentager sig, og asylansøgere kommer til Danmark i tusindvis.

Inger Støjberg forklarer også, at de yderligere opstramninger skal ses i lyset af situationen i landene omkring os: Udover svenskernes udfordring med de omkring forventede 190.000 asylansøgere regner Tyskland med op imod en million asylansøgere i år.

»Hvis ikke vi får bremset op, vil det forandre Danmark. Det vil lægge et økonomisk pres på velfærdsstaten. Og det vil det absolut også lægge pres på vores sammenhængskraft og det værdigrundlag – det fundament af frihedsrettigheder – som vi har bygget Danmark op omkring. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at det ikke kommer til at ske,« siger Inger Støjberg og fortsætter:
»Vi skal have tjek på, hvem der opholder sig i Danmark, og hvordan de indkvarteres.«