Venstre: Årtiers bistand er spildt

Venstre går til valg på at spare 2,5 milliarder på ulandsbistanden. Det vil blandt andet ramme flere af de ulande, som Danmark har støttet i årtier.

»Det er altså på tide, at vi tager et opgør med nogle af de development-darlings, som har modtaget udviklingsbistand i 40 år, uden at der rigtigt er sket det store ved det,« lyder det fra Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, som vil spare 2,5 udviklingsmilliarder, hvis hans parti kommer til magten efter det kommende valg.
Læs mere
Fold sammen

Skarpere fokus på Afrika, skarpere fokus på vækst og beskæftigelse. Det er overskriften for de besparelser på 2,5 milliarder kroner, som Venstre vil gennemføre, hvis partiet vinder det forestående valg.

Det fortæller Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, der for første gang løfter – en del af – sløret for, hvor sparekniven skal bruges, hvis Lars Løkke Rasmussen kommer tilbage i Statsministeriet.

»Vi skal have et mere stramt fokus både geografisk og områdemæssigt. Vi ønsker en bistand, der skaber en bæredygtig økonomisk vækst og arbejdspladser,« siger Jakob Ellemann-Jensen i et interview med Berlingske.

Besparelsen på de 2,5 milliarder kroner, som Venstre vil reducere Danmarks årlige udviklingsbistand på næsten 17 milliarder kroner med, vil blandt andet ramme flere af de ulande, som Danmark har støttet med tocifrede milliardbeløb siden 1960erne.

»Det er altså på tide, at vi tager et opgør med nogle af de development-darlings, som har modtaget udviklingsbistand i 40 år, uden at der rigtigt er sket det store ved det, og uden at du kan se forskellen på de lande og de sammenlignelige nabolande. Det må vi erkende, at vi har gjort forkert, og det skal vi holde op med,« siger Venstres ordfører.

Ikke et spørgsmål om samvittighed

Hvem er det, der er darlings?

»Ja, der er blandt andre en række lande i det sydlige Afrika, men du får mig ikke til at sætte navne på.«

Er det eksempelvis Tanzania?

»Ja, Tanzania er et oplagt eksempel, men jeg vil altså ikke udpege konkrete projekter, der ikke skal være der mere. Vi har flere end 2.800 bistandsprojekter, tror jeg, og dem kan jeg ikke på fingerspidserne. Når og hvis vi kommer til, så må vi jo få en gennemgang af, hvor vi bruger pengene, og hvor vi kan bruge dem nyttigere,« siger Jakob Ellemann-Jensen, der alligevel gerne vil afsløre, at bistand til Latinamerika ikke er Venstres kop te.

»Selv om vi har gode og sympatiske projekter i Latinamerika, så er det ikke der, at vi har brug for at fokusere i øjeblikket. Projekterne kan være ganske fine og udmærkede, men dansk bistand skal ikke være en isoleret disciplin, der skal give os god samvittighed. Bistanden er et redskab i den udenrigspolitiske værktøjskasse, og det skal bruges til at varetage Danmarks interesser i verden,« understreger han.

Penge ud ad vinduet

Hvad vil Venstre skære væk i Asien? Her er der jo blandt andre et land som Bangladesh, som har modtaget dansk bistand i årtier?

»Vi må se, hvor det er relevant at være. Men som sagt, hvis der er projekter, vi har dyrket i mange, mange år uden effekt, så er det jo penge ud ad vinduet, og det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt over for skatteyderne. Vi har et ansvar for at bistå mennesker i verden, der har brug for hjælp, men vi har også et ansvar over for de danske skatteborgere.«

Hvad med Afghanistan? Det er også uden for jeres fokusområde i Afrika, og Afghanistan er det udviklingsland, der modtager flest bistandsmillioner?

»Ja, det er jo vores største partnerland målt på økonomi, og der må jeg sige, at vi har et særligt ansvar – både på grund af vores militære engagement og den potentielle terroristrede, som Afghanistan har vist sig at være tidligere.«

Men synes du, at bistanden virker i Afghanistan?

»Det kan hverken du eller jeg svare på, for vi kender ikke alternativet. Men der er ingen tvivl om, at der er mange ting, der skal strammes op på i Afghanistan. For der er rigtig mange eksempler på, at det ikke virker og frygtelig mange eksempler på korruption. Omvendt skal vi også være parat til at satse. Hvis vi kun ville give bistand til lande, hvor det er uproblematisk, er der jo kun Norge.«

Hvorfor fokusere på Afrika? Er det, fordi det geografisk er tættere på end Asien?

»Der er flere grunde. Afrika er uden sammenligning verdens fattigste kontinent, og så er der strømmen af mennesker, der flygter fra Afrika. Flygtningeproblematikken er uhyggeligt aktualiseret i disse dage. Både folk, der flygter fra krig og ødelæggelse, men også mennesker, der flygter for at skabe sig en bedre tilværelse. Det er ikke noget, der forsvinder, og vi må bare se i øjnene, at Europa kan ikke rumme hele Afrika, og hvis vi vil bremse den strøm af mennesker, så må vi skabe bedre forhold, så de kan jage lykken hos sig selv,« siger Venstres ordfører.

Hvordan kan Venstre lande på at spare lige nøjagtigt 2,5 milliarder kroner på ulandsbistanden, når I ikke kan være/vil være mere specifikke om, hvor der skal skæres?

»Det kan vi, fordi vores udgangspunkt ikke er at spare 2,5 milliarder, men fordi vi vil rette os efter det, som FN siger, at verdens rigeste lande skal bidrage med. Og det er 0,7 procent af BNI. I dag giver vi omkring 0,85 procent,« siger Venstres ordfører.

Men I har jo også argumenteret for, at der er brug for pengene herhjemme. I tager altså penge fra bistanden for at bruge dem ...

»Vi tager ikke nogle penge, vi bruger færre penge, og der er en verden til forskel. Vi tager altså ikke noget fra nogen ved at mindske det, vi giver væk.«

Men pointen er, at de penge, der ikke længere skal bruges på bistand, skal bruges herhjemme med henblik på at ...

»Skabe vækst og arbejdspladser.«

Og styrke sundhedsvæsenet, forstår man, Der vil Venstre bruge en milliard?

»Jeg tror ikke, at du kan sætte det så firkantet op, så du kan sige, at den milliard går det til, og det beløb til noget andet. Men det handler om at prioritere, og det gør Venstre,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Danmark betaler for musikken

Venstre vil også stille flere krav til ulandene, understreger partiets ordfører.

»Jeg er tilhænger af, at vi stiller krav. Vi kommer med en pose penge og stiller krav til, hvad den skal bruges til. Lad os sige, at vi vil hjælpe et land med at udvikle et effektivt skattesystem. Til gengæld har vi en forventning, et krav om, at de sænker toldbarriererne over for deres nabolande. Det vil øge samhandlen og frihandlen, og det skaber vækst og beskæftigelse. Vi leverer noget og forlanger noget, der støtter op om det, vi leverer. Er det en imperialistisk tankegang? Ja og nej. Det er altså dem, der betaler for musikken, der bestemmer, hvad der skal spilles, og sådan skal det også være med Danmarks udviklingsbistand, og det, synes jeg, er legitimt, selv om mange synes, at det er urimeligt,« siger Jakob Ellemann-Jensen, der derfor heller ikke er tilhænger af den såkaldte budgetstøtte, som den nuværende regering bruger en del af ulandsmilliarderne på.

»Ideen er, at budgetstøtte skal give udviklingslandene ejerskab over bistanden, men det sker jo, at budgetstøtten går til Mercedes-biler til modtagerlandets regering. Og det har jeg altså bare ikke lyst til at forklare danske skatteborgere,« siger han.

Skal der også skæres i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads, når bistandskagen bliver mindre?

»Det korte svar er ja. Det vil jo have en effekt, men meningen med dansk udviklingsbistand er jo heller ikke, at den skal bruges på Asiatisk Plads,« fastslår Jakob Ellemann-Jensen.