Venstre åbner for at smidiggøre kommunernes integrationsopgave

Regeringen er parat til helt at sløjfe kommunale integrationsopgaver i bestræbelserne på at smidiggøre kommunernes udfordring med det stigende antal flygtninge. Men penge er der »ikke umiddelbart« flere af.

Regeringen er parat til helt at sløjfe kommunale integrationsopgaver i bestræbelserne på at smidiggøre kommunernes integrationsudfordring med det stigende antal flygtninge. Men penge er der »ikke umiddelbart« flere af. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Der er ikke flere penge.

Sådan har det lydt længe, og sådan lyder det fortsat fra regeringen forud for torsdagens drøftelser med kommunerne - de af statsminister Lars Løkke Rasmussen døbte »topartsforhandlinger«.

Det altoverskyggende tema for drøftelserne mellem regeringen og kommunerne er det stigende antal flygtninge, der kommer hertil, og den økonomiske ekstrabyrde, tilstrømningen medfører for kommunerne.

Regeringen »anerkender fuldt ud«, at der kan gøres mere for at hjælpe kommunerne med opgaven, siger Venstres finansordfører Jacob Jensen. Men det betyder ikke, at der er flere penge på vej, understreger han.

Ikke »umiddelbart« i hvert fald.

Til gengæld åbner Jacob Jensen for, at opgaven med at integrere det stigende antal udlændinge kan gøres lettere på andre måder.

»Et af emnerne i topartsforhandlingerne bliver, om der er regler eller andet, der kan smidiggøres, og om der måske er opgaver, kommunerne har i dag, som de helt skal afhjælpes med,« siger han til politiko.dk.

KL: Forhandlinger er meningsløse uden flere penge

I Politiken onsdag kan man læse, at Kommunernes Landsforening (KL) er bevæbnet med nye tal, når de i morgen møder op i Statsministeriet til de første drøftelser med regeringen.

Tallene, der er beregninger fra KL selv, viser, at landets 98 kommuner i 2016 vil skulle bruge 1,5 milliarder kroner på det stigende antal flygtninge. Det er er 600 millioner mere end i 2015.

I Politiken siger Jacob Bundsgaard (S), som er KL-næstformand og borgmester i Aarhus, at topartsforhandlingerne vil være »meningsløse«, hvis ikke regeringen har flere penge med.

»Vi risikerer at udhule velfærden i kommunerne, hvis vi selv skal betale,« siger han.

Jacob Jensen: De 325 mio. kr. er et best guess

Jacob Jensen, kommunerne får i både 2015 og 2016 325 mio. kr. i ekstraordinært tilskud på grund af de mange flere flygtninge. Men hvorfor skal kommunerne ikke have flere penge i 2016 i forhold til 2015, når nu I selv regner med, at antallet af flygtninge, der kommer hertil, stiger?

»Det er jo ikke en eksakt videnskab, og de 325 mio. kr. er ikke et beløb, der er regnet ud i forhold til antallet af flygtninge. Det er et såkaldt best guess,« siger Jacob Jensen og fortsætter:

»Men den ekstraordinære situation med de mange ekstra flygtninge og asylansøgere, der er kommet i løbet af efteråret, får jo ikke en umiddelbar økonomisk konsekvens for kommunerne i 2016, fordi staten dels kompenserer kommunerne for de udgifter, der måtte være, og dels fordi hele asyldelen er et statsligt anliggende. De flygtninge, der kommer nu og eventuelt skal ud i kommunerne, kommer det jo først efter noget tid,« siger Jacob Jensen med henvisning til, at kommunerne først overtager ansvaret for de udlændinge, der får asyl og dermed opholdstilladelse efter endt asylproces.

Jacob Jensen påpeger desuden, at regeringens asylpakke har lempet for eksempel planloven for at gøre det lettere at finde huse til udlændinge - både i forhold til støjgrænser og i forhold til hvor mange, der må bo per kvadratmeter.

»På den måde kan genhusningsopgaven lettere løses. Og derfor er det vurderingen, at kommunerne skal kunne håndtere opgaven med de flere flygtninge i 2016 for den samme pulje penge som i 2015.« siger Jacob Jensen.

Kan du afvise, at de 325 mio. kr., kommunerne har fået i ekstrabevilling i 2015 kan blive til flere i 2016?

»Nej, det kan jeg ikke afvise. Men det er ikke udgangspunktet. Opgaven er ikke bare at sende penge af sted. Vi har ikke et træ, vi bare kan ryste, hvorefter der dumper ekstra penge ned.«

»Opgaven er stor«

I Politiken i dag kan man læse beregninger fra KL, der viser, at landets 98 kommuner skal bruge 1,5 mia. kr. på det stigende antal flygtninge i 2016. Det er 600 mio. kr. mere end i 2015. Det harmonerer jo ikke med, at du siger, at der ikke er en umiddelbar økonomisk konsekvens for kommunerne i 2016?

»Nej…altså, det skal vi jo selvfølgelig have snakket med kommunerne om allerede i morgen. Og jeg vil også gerne understrege, at jeg ikke underkender, at der er en økonomisk udfordring i kommunerne. Hverken i år eller til næste år.«

Det gjorde du da lige før…?

»Nej. Det handler om, hvornår vi får håndteret opgaven. Det kan hverken staten eller kommunerne gøre alene. Der er noget lovgivning, vi kan hjælpe med for at lempe på det her, og der er nogle praktiske ting, kommunerne kan gøre. Opgaven er stor, og den løses kun, hvis vi hjælpes ad i stat og kommuner.«

Både to- og trepartsforhandlingerne indledes i morgen, torsdag. Det sker klokken 13.30 i Statsministeriet, hvor regeringen er repræsenteret af både statsministeren, finansministeren, udlædinge- og integrationsministeren, indenrigsministeren, beskæftigelsesministeren og ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

På den anden side af bordet er kommunerne, arbejdsgiverne og lønmodtagerne er repræsenteret af folk fra DA, LO, FTF, AC, Lederne, FA, KL og Danske regerioner.