Velkommen til Anders Samuelsens Liberaland

Den universelle velfærdsmodel er en saga blot, og kun politiet og militæret er ikke privatiseret. Tag med på en rejse til LA-leder Anders Samuelsens idealsamfund år 2050. En liberal tigerøkonomi på et taberkontinent. Tag med på en rejse til Liberaland.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

83-årige Anders Samuelsen folder hænderne, læner sig tilbage i sin polstrede stol og lader blikket glide ud over et fundamentalt forandret Danmark.

Vi befinder os i år 2050 på et privat plejehjem tæt på Horsens Fjord. Liberal Alliances stifter har for længst forladt politik og har flyttet hele sin stue ind i plejeboligen med plads til 30 beboere. En ældre kvinde spiller klaver ovre i hjørnet, og i aften er det gamle Samuelsen, der har fået lov til at bestemme menuen: frikadeller med brun sovs.

Selv om der emmer af fortidens minder mellem væggene på plejehjemmet, er Danmark en helt anden størrelse, end dengang Anders Samuelsen var aktiv i politik. Den gængse, universelle velfærdsmodel er fortid, alle kroge af samfundet er blevet gennemliberaliseret, langt flere bærende institutioner er på private hænder, og skatter og afgifter er barberet kraftigt ned. Danmark er blevet et galopperende vækstland. En liberal ø i taberområdet Europa. Det land, hvor verdens allerstørste virksomheder står i kø for at etablere sig. Et samfund, hvor janteloven er elimineret, og gamle moralske dyder har fået en renæssance. Velkommen til Liberaland!

Anders Samuelsen er en af de yngre beboere på plejehjemmet. Det skyldes ikke kun, at folk lever længere, men også, at pensionsalderen – som et led i en gennemreformering af velfærdssamfundet – er blevet sat op til 80 år. Det er blevet langt sværere at få offentlige ydelser. Det grundlæggende sikkerhedsnet er ikke fjernet, men igennem årene er reglerne blevet strammet, så langt færre lever af folkepension, dagpenge, kontanthjælp og førtidspension.

»Der er højlydte protester mod, at man skal tvinges ud af arbejdsmarkedet, når man er 80 år. Folk har lyst til at fortsætte. De synes, det er supersjovt at gå på arbejde. De møder deres børnebørn og oldebørn på arbejdspladsen. Man kan forvente at leve, til man bliver 100 år, så der er ikke så mange, der har lyst til at gå mere end 20 år uden at lave noget,« siger Anders Samuelsen.

I hans idealsamfund i 2050 er den offentlige sektor en helt anden fortælling. Næsten alle offentlige institutioner er udsat for konkurrence, og langt flere opgaver er på private hænder. Det offentlige sygehusvæsen eksisterer stadig i Liberaland, men konkurrencen fra privathospitaler og -klinikker har tvunget det offentlige hospitalssystem ud i et opgør med flere af sine tidligere principper. Brugerbetaling er slet ikke et debatemne længere. Det er flere årtier siden, at et politisk flertal indførte brugerbetaling på lægebesøg, operationer og undersøgelser. Private sundhedsforsikringer er folkeeje, og alle udlændinge, der kommer til Liberaland, har pligt til at tegne en forsikring gennem deres arbejde. På grund af den intense konkurrence på sundhedsområdet har de offentlige arbejdsgivere taget et gedigent opgør med de offentligt ansatte. Stort set alle overenskomster er kastet i luften og genforhandlet. Arbejdstiderne er blevet mere fleksible, tjenestemandsansættelser er blevet sløjfet for længe siden, og lønningerne er blevet mere varierede.

»Det offentlige er bevaret, fordi der kom et stort pres udefra, som betød, at det offentlige reformerede sig. Man kastede stort set alle overenskomster op i luften og sagde: Det her kan gøres smartere,« siger Anders Samuelsen.

Når han går en tur ned på det lokale rådhus er det tydeligt, at der er færre ansatte end tidligere. For i Liberaland er det snarere reglen end undtagelsen, at offentlige opgaver bliver udliciteret. Det eneste område, der ikke er udsat for privat konkurrence er ordensmagten og militæret.

»Vores forsvar, politi og domstole bliver aldrig private. Det skal de heller aldrig være,« siger Anders Samuelsen.

Trods den udbredte privatisering nærer borgerne i Samuelsens idealsamfund tilsyneladende en vis skepsis over for det offentlige, og kampen mod bureaukrati er blevet den nye folkesport. Papirer fra det offentlige har afløst heksen som det foretrukne, symbolske offer sankthansaften.

»Hvis man har en mærkedag én gang om året, så er det sankthans, hvor borgerne tager alle deres papirer fra kommunen, smider dem ned på et bål, tænder ild i lortet og bruger dem til det eneste, som de reelt kan bruges til: nemlig at riste en pølse over. Men bålet er blevet mindre og mindre efterhånden, som vi nærmer os 2050, fordi der trods alt er blevet færre regler,« siger Anders Samuelsen.

Når børnene ikke rister pølser med deres forældre til lyden af knitrende, brændende bureaukrati, går de i en skole, der er svær at sammenligne med den type skole, Samuelsen selv var elev i. Eller det kommer an på, hvilken skole de går på. For skolerne i Liberaland er blevet selvejende. Det betyder, at de på lange stræk helt selv kan bestemme hvilke fag, læringsmetoder, pædagogik og undervisningstid de vil benytte sig af. En femårig kan gå i klasse med en syvårig. Nogle skoler har helt afskaffet klasseundervisningen. Mens en tredje type skole fortsat tror på klassisk katederundervisning. Et af de få krav til skolerne er, at eleverne skal til eksamen i 9. klasse, hvor man måler elevernes kunnen.

»I 2050 har man gjort op med, at skolen er en form for pølsefabrik, hvor man propper eleverne ind i et rum, lukker døren, åbner den efter 45 minutter og fortsætter sådan indtil klokken 16, hvor man sender dem hjem. Alle skoler får et budget, de skal holde sig indenfor. Om skolen bruger pengene på legepladser, bøger eller andet, blander politikerne sig ikke i. Forældrene vælger den skole, der passer til dét, de selv står for,« siger Anders Samuelsen.

I det hele taget blander politikerne sig langt mindre i Samuelsens Liberaland. Antallet af miljøafgifter er kraftigt reduceret, og idéen om, at politikerne har et ansvar for at adfærdsregulere og for eksempel påvirke borgernes vaner i en sundere retning, er blevet lagt på hylden.

»Hvis en justitsminister i 2050 fandt på at foreslå, at det skal være lovpligtigt, at ens nummerplade skal skrues fast med to skruer, så ville han være ude af stand til at blive genvalgt, fordi folk ville synes, at det var så hysterisk morsomt og latterligt, at han ikke ville kunne skrabe en stemme sammen ved valget.«

»Man har ingen illusioner i 2050 om, at man kan løse alles problemer.«

I stedet har politikerne koncentreret sig om at sætte skatten ned på arbejde, så den i 2050 maksimalt udgør 35-40 procent.

»Der er fortsat brug for en høj grad af finansiering ind over de offentlige kasser. Når jeg ikke siger, at skatten skal ned på 20 procent, så er det fordi, at det vil jeg overlade til de næste generationer. Jeg har forladt politik omkring år 2020-2025.«Så du vil ikke altid stræbe efter et lavere skattetryk?»Jeg tror, at det vil skabe en kulturrevolution i vores hoveder, at man begyndte med at fjerne topskatten,« siger Anders Samuelsen.

Skatteniveauet og den gennemgribende liberalisering har gjort Liberaland til en veritabel tigerøkonomi. Til verdens nye attraktive erhvervssmørhul. Af samme grund har flere af verdens største virksomheder flyttet deres hovedsæder til landet.

»Jeg vil nyde at sidde på mit plejehjem og se, hvordan det er lykkes et lille land, som ligger i udkanten af et taberområde – nemlig Europa – at skabe en nation med vækst og fremgang. Man vil kalde det Europas svar på Sydkorea,« siger Anders Samuelsen.Er der ikke også større forskel på rig og fattig i det her samfund?

»Det vil der være. Vi vil gå og glæde os over, at en del af den rigdom, vi har, skyldes, at Bill Gates’ arvtager valgte at flytte sin virksomhed til Danmark. Det gjorde selvfølgelig, at forskellen blev større, fordi der kom nogle meget, meget, meget rige mennesker til Danmark. Virkeligt rige mennesker. Men de slæbte også 100.000-vis af arbejdspladser til Danmark. Derfor er der ingen, der græder over, at der er kommet en større afstand mellem rig og fattig,« siger Anders Samuelsen.

Efter flere års værdidebat har der indfundet sig en samfundsmoral, som hylder den egennyttige, og som gør det til en tabersag at være forsørget af det offentlige. Et moralbegreb, som meget tidligt blev indprentet i Anders Samuelsens eget hoved fra en samtale, som hans farfar havde med Samuelsens storebror, da broren tilbage i 1900-tallet var på vej på kontanthjælp efter gymnasiet. Det var en situation, det ældre medlem af familien ikke kunne acceptere.

»Min gamle farfar løftede hånden hen over hovedet på ham. Hånden stod bare og vibrerede, mens han sagde: Er vi enige om, at i denne her familie, der går vi ikke ned og beder fællesskabet om noget, hvis vi kan selv. Så kiggede min storebror på hånden og sagde: Det er vi enige om. De dyder er tilbage igen i 2050. Der er en stolthed over at kunne klare sig selv. På den måde har vi fået redefineret ordet solidaritet,« siger Anders Samuelsen.

Andre elementer er fuldstændigt uberørte i nationaltsindede Anders Samuelsens idealsamfund. Tag for eksempel kongehuset. Der møder fortsat hundredevis af borgere op på Amalienborg Slotsplads for at hylde monarken, og der er ikke ændret et komma i grundloven fra 1953, som formelt traktatfæster kongen som statsoverhoved.

»Frederik har vist sig at være en fantastisk konge, og hans børn har måske vist sig at blive endnu mere populære,« siger Anders Samuelsen.

Ude i den store verden er der imidlertid sket revolutioner. Samuelsen har måttet sande, at der fortsat er adskillige krige og brændpunkter i verden. Rusland har været præget af stor uro, da flere af de russiske randstater har kastet sig ud i interne borgerkrige og selvstændighedskampe. I Mellemøsten har man i årene efter 2020 gennemgået en egentlig reformation, og i midten af Kairo står der en statue af Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg. »Op igennem 2020erne har man oplevet en oplysningstid i den muslimske verden, som kan sammenlignes med det Europa var igennem. I 2050 vil man tiljuble de entreprenører og private iværksættere, der var med til at give os internettet og Facebook tilbage i 00erne,« siger Anders Samuelsen.

Geopolitisk har Kina fortrængt USA som verdens førende stormagt, men Kina er endnu ikke et fuldbyrdet demokrati, da en sådan proces kan tage 100 år, fortæller Samuelsen. I stedet har en række af de tidligere ulande kopieret den kinesiske styreform.

»Man vil se en verden, hvor en række lande vælger lidt andre former for styrer, end den form for demokrati, vi kender, da de anser det for at være en mere effektiv styringsmodel,« siger Samuelsen.

Også på de hjemlige breddegrader har det politiske spektrum ændret sig markant. I 2050 har alle partier på Christiansborg ifølge Anders Samuelsen udviklet sig til liberaltsindede partier. Liberal Alliance »er blevet mainstream«. Selv Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har reformeret sig i en liberal retning for at bevare deres eksistensgrundlag.

»Inden Kristian Thulesen Dahl stoppede som formand for Dansk Folkeparti, erkendte han, at han var gået for langt i forhold til at være socialdemokrat. Da han så, at det var blevet populært igen at være liberal, gik Thulesen Dahl også den vej og fandt tilbage til sit udgangspunkt fra Fremskridtspartiet.«Så alle partier mener i bund og grund det samme i dit idealsamfund?

»Jeg tror, at der er en evolution i mennesket, som gør, at man bliver klogere. Der vil være nogen, der mener, at vi skal gå endnu længere i den liberale retning. Der vil nok også være en intern kamp i Liberal Alliance om, hvor langt man skal gå,« siger Anders Samuelsen.