Vejene skiller – både internt i partierne og mellem dem

Over hele landet kæmper folketingsmedlemmer og borgmestre for at fremme deres egne motorveje. Men de kæmper om milliarder, der ikke findes.

Transportministeriet vil ikke oplyse, hvad der er kommet retur til Infrastrukturfonden i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann

Fem millioner kroner.

Det er, hvad der i skrivende stund officielt findes i kassen til at bygge motorveje for. Den såkaldte Infrastrukturfond, der blev oprettet ved et politisk forlig i 2009, er nærmest kemisk renset for penge.

Om nogle måneder, når finansloven fremlægges, løber der lidt penge retur fra gennemførte projekter, hvor der blev noget til overs. I de senere år har Vejdirektoratet og Banedanmark afsat en budgetreserve på 30 procent til projekterne, og de bliver langtfra altid brugt.

Sidste år var der, efter returløb til Infrastrukturfonden på denne måde, godt et par milliarder kroner i kassen. Men den nye motorvej på 41 kilometer, mellem Herning og Holstebro, koster 3,9 milliarder kroner, eller 95 millioner kroner per kilometer.

Den næste transportminister, der spadserer ind ad porten til ministeriet ved Frederiksholms Kanal, vil meget muligt få et chock, når han ser, hvor lidt der er at bygge for. Med fem millioner kroner i kassen er der til 53 meter motorvej.

Tror på flere penge til fonden

Hvad der er kommet retur til Infrastrukturfonden i år, vil Transportministeriet ikke oplyse.

Heller ikke Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, kan få præcis besked. Men han regner med, at der vil blive tilstrækkeligt mange penge til at betale for nogle af de mest påtrængende og grydeklare projekter.

Han nævner – i uprioriteret rækkefølge – Frederikssundmotorvejen, sidste del af Helsingørmotorvejen, Kalundborgmotorvejen, Fynske Motorvej, udvidelse af motorvejen mellem Skanderborg og Aarhus, rute 26 mellem Aarhus og Viborg og Næstved-Rønnede motorvejen.

Transportminister Magnus Heunicke (S) deler troen på, at der strømmer nogle flere penge retur til Infrastrukturfonden. Baseret på sine egne notater forventer Magnus Heunicke et tilbageløb i år på mellem én og halvanden milliard. Om et års tid forventer han et tilbageløb fra Silkeborgmotorvejen på samme eller lidt højere beløb.

»Så der skal nok blive penge til nogle af de projekter, der skal aflaste den værste trængsel,« siger han.

Lokale interesser påvirker prioriteringer

Kristian Pihl Lorentzen understreger, at han som transportordfører ønsker at varetage hele landets trafikale interesser. Derfor støtter han eksempelvis udvidelsen af Køge Bugt-motorvejen, Næstved-Rønnede og andre investeringer, som skal afhjælpe spildtid og trængsel på Sjælland.

Men han medgiver, at regionale og lokale interesser påvirker de politiske prioriteringer af trafikinvesteringerne. I Østjylland slås den regionale trafiklobby, med folk som Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og regionsformand Bent Hansen (S) i spidsen, for at udvide den Østjyske Motorvej hellere i går end i dag.

Særlig køerne på strækningen op mod Aarhus er, skal man tro de lokale, nærmest en national katastrofe, som det vil være i hele landets interesse at udbedre omgående.

Ikke så mange kilometer mod vest mener en anden motorvejslobby, at der nu skal tages skridt til at virkeliggøre den såkaldte Hærvejsmotorvej, også kaldet den midtjyske parallelmotorvej, op mod Viborg.

Blandt de stærke fortalere for netop den investering finder man Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, ligesom Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har talt varmt for den.

Kristian Pihl Lorentzen afviser, at det er nødvendigt at vælge enten at udvide motorvejen syd for Aarhus eller bygge en ny gennem Midtjylland.

»Vi skal udvide motorvejen mellem Skanderborg og Aarhus, og det kan vi gøre forholdsvist billigt. Samtidig skal vi indlede bygningen af den midtjyske parallelmotorvej, hvor vi begynder i Lunderskov-Billund-Give området. Jylland er Danmarks fabrik, og Vejlefjordsbroens kapacitet slipper snart op. Derfor er der musik i at fremtidssikre kapaciteten med den midtjyske motorvej, hvor vi samtidig rykker væksten længere mod vest.«

Konkurrencen mellem partifæller om fremtidens motorveje gælder ikke kun midt- og østjyder. Længere nordpå kæmper regionsrådsformand Ulla Astbæk (S) sammen med de fleste S-folketingsmedlemmer og Venstres lokale folketingsmedlemmer for at virkeliggøre den tredje Limfjordsforbindelse.

På Fyn kæmper de fynske borgmestre sammen med Venstres folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt og det socialdemokratiske medlem Paul Andersen for yderligere investeringer i Fynske Motorvej.

Sidste år færdiggjorde Vejdirektoratet ti kilometer på Vestfyn, men der mangler rundt regnet 40 kilometer for at løse op for trængslen mellem Middelfart og Odense.

På Sjælland er der kamp mellem borgmestrene i Nordsjælland og hovedparten af de øvrige borgmestre. Borgmestrene på Sjælland slås sammen med Region Sjælland for den sjællandske tværmotorvej, fra Rønnede på Sydmotorvejen via Næstved og Slagelse til Kalundborg.

Sidste år vedtog forligspartierne sammen med transportminister Magnus Heunicke (S) – valgt i Næstved-kredsen – at reservere 350 millioner kroner til 1. etape af motorvejen, begyndende ved Rønnede med kurs mod Næstved.

Politiske syn på trafikinvesteringer

I Nordsjælland er seks borgmestre, på tværs af partiskel, gået sammen om at kræve Hillerødmotorvejen forlænget til Hillerød. Desuden ønsker de Frederikssundmotorvejen bygget hele vejen, fra Tværvejen til Frederikssund. Det er en opgave til små tre milliarder kroner.

Og i Københavns Kommune ønsker den største del af Borgerrepræsentationen den såkaldte havnetunnel, også kaldet Københavns østlige omfartsvej, altså en biltunnel gennem havnen øst om hovedstaden til Refshaleøen og Amagermotorvejen.

Den støttes af overborgmester Frank Jensen (S) og har også støtte på Christiansborg, hvor både Venstres transportordfører og det lokale folketingsmedlem, Martin Geertsen, ønsker den prioriteret i et kommende regeringsgrundlag, hvis farven på regeringen skulle blive blå.

Over hele landet kæmper politikere – ofte sammen med erhvervslivet – på tværs af partilinjer for mere asfalt, bedre jernbaneforbindelser og mere vækst. Så hvor skiller vejene i transportpolitikken?

Magnus Heunicke påpeger, at trafikinvesteringerne bygger på det store forlig i 2009, som afsatte 94 milliarder kroner til infrastruktur – både asfalt og jernbane – frem til og med 2020.

»Venstre siger, at vi har brugt alle pengene til den kollektive trafik, men det passer ikke. Tilbageløbspengene er brugt til veje og vejudvidelser, ligesom vi har fundet nye penge til at bygge motorvej til Holstebro,« siger Heunicke.

Pengene til kollektiv trafik, især jernbaner, er fundet i andre forlig, blandt andet Togfonden.

»Venstre kan ikke slå os på investeringer i veje, men vi slår Venstre meget stærkt i investeringer i den kollektive trafik, som de har stemt imod.«

Magnus Heunicke afviser, at Venstre har grund til bekymring over manglende oliemilliarder i Togfonden.

Kristian Pihl Lorentzen og Magnus Heunicke ser også forskelligt på, hvad trafikinvesteringers formål skal være. Magnus Heunicke vil først og fremmest investere for at fjerne trængselsproblemer her og nu.

»De store investeringer derudover må vente, til vi skal lave den næste tiårige investeringsplan, frem til 2030,« tilføjer Magnus Heunicke.

Kristian Pihl Lorentzen vil, udover trængselsproblemer, bruge trafikinvesteringer til at skabe vækst udenfor hovedstatsområdet og uden for Østjylland.

»Regeringen har glemt produktions-Danmark, hvor samfundskagen skabes. Dér er der brug for veje,« siger han.