Veganerpartiet fusionerer med lille parti og skifter navn

Efter fusion med et andet mindre grøn parti har Veganerpartiet besluttet at ændre partinavn.

Partistifter Henrik Vindfeldt under Veganerpartiets pressemøde i forsamlingshuset på Onkel Dannys Plads mandag den 28. september 2020. Emil Helms/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der kommer alligevel ikke til at være et parti ved navn Veganerpartiet på stemmesedlen, når der er valg til Folketinget næste gang.

Partiet har nemlig valgt at fusionere med det lille grønne parti De Grønne og i den forbindelse ændres partinavnet til Grøn Alliance.

Det skriver Veganerpartiet i en pressemeddelelse ifølge TV 2.

Medlemmerne af Veganerpartiet stemte den 24. juli med et stort flertal for at etablere alliancen.

I 2020 fik Veganerpartiet indsamlet nok vælgererklæringer til at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

For at blive opstillingsberettiget skal et parti opnå at få 20.182 godkendte vælgererklæringer.

Af Indenrigs- og boligministeriets hjemmeside fremgår det, at De Grønne har indsamlet 680 vælgererklæringer.

Partiet var altså før sammenlægningen med Veganerpartiet langt fra at opnå det nødvendige antal vælgererklæringer.

Veganerpartiet har siden, det blev opstillingsberettiget til Folketinget i september 2020, været præget af intern uro.

Uroen har særligt været centret omkring Michael Monberg og Henrik Vindfeldt, som var sammen om at stifte partiet i 2018.

Henrik Vindfeldt trak sig sidste år som partileder og blev i januar i år ekskluderet af partiet.

I en pressemeddelelse forklarede Michael Monberg, at det skulle nedværdigende og krænkende adfærd.

Selv skrev Henrik Vindfeldt på Facebook, at det skete, fordi han selv havde peget på krænkende adfærd hos et andet medlem af ledelsen.

Bare en måned senere blev Henrik Vindfeldt på et landsmøde igen budt velkommen i partiet, og det fik Michael Monberg til at træde tilbage som politisk ordfører. Han er nu skiftet til Alternativet.

I den seneste måling fra Voxmeter står Veganerpartiet til at få nul procent af stemmerne.

Målingen er lavet i begyndelsen af juli.

/ritzau/