Vedtægter står i vejen for DF-makkerpars plan for formandskab

Morten Messerschmidt vil gerne være Dansk Folkepartis formand. Imens venter han på endelig dom i svindelsag.

Arkivfoto: Morten Messerschmidt, der er den nuværende næstformand i Dansk Folkeparti, ønsker at overtage formandsposten i partiet efter Kristian Thulesen Dahl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vil kræve en ændring af Dansk Folkepartis vedtægter, hvis medlem af EU-Parlamentet Peter Kofod skal kunne overtage formandsposten efter Morten Messerschmidt (DF), såfremt sidstnævnte dømmes for svig med EU-midler og dokumentfalsk i landsretten.

Det skriver Politiken, som har nærlæst partiets vedtægter.

I Berlingske søndag har de to DF-profiler meddelt, at de stiller op som et makkerpar som henholdsvis formand og næstformand i Dansk Folkeparti efter afgående Kristian Thulesen Dahl.

Der er dog den mulighed, at Morten Messerschmidt, hvis de bliver valgt, potentielt ikke kan være formand, hvis Østre Landsret stadfæster byrettens dom og idømmer ham seks måneders betinget fængsel for svindel.

Sker det, er det ifølge makkerparret Peter Kofod, der som næstformand skal overtage formandsposten. Så er de sikre på, at det er den samme politiske linje, som bliver ført videre, siger de til Berlingske.

Men det kan Peter Kofod ikke, som reglerne er i dag.

Af paragraf 5 i Dansk Folkepartis vedtægter fremgår det nemlig, at »folketingsgruppens næstformand fungerer som politisk næstformand, og i formandens forfald fungerer denne tillige som formand«.

Med andre ord skal man være medlem af Folketinget for at kunne blive politisk næstformand og dermed automatisk afløser for formanden. Men det er Peter Kofod ikke.

Over for Politiken bekræfter DFs partisekretær, Steen Thomsen, reglerne.

»Hvis en formand ønsker at træde tilbage, kan han (ligesom Kristian (Thulesen Dahl, red.) vælge at sidde, indtil årsmødet kan afholdes.«

»Træder han tilbage inden da, er det den politisk næstformand, der bliver fungerende formand indtil årsmødet,« skriver han til avisen.

Årsmødet, hvor en ny formand skal vælges, afholdes 23. januar. Det vil sige, en måned før Morten Messerschmidts ankesag ventes at være afsluttet.

Det betyder også, at medlemmerne af Dansk Folkeparti skal tage stilling til, om de vil have Morten Messerschmidt som formand, inden de ved, om dommen bliver stadfæstet i landsretten.

Over for avisen bekræfter Morten Messerschmidt problemstillingen.

Han lægger derfor op til, at vedtægterne bliver ændret, så Peter Kofod kan indtræde som »fuldt medlem af folketingsgruppen med både valg og stemmeret«. Det skal ske ved det ordinære årsmøde i september næste år.

»Skulle behovet for Kofod som formand opstå inden september, kan Morten som siddende formand gøre Kofod til politisk leder/ordfører, og hen over sommeren selv afstå fra at udfylde formandsrollen.«

»Kofod er ved årsmødet 2020 valgt som HB-medlem (hovedbestyrelsesmedlem, red.) med opbakning fra 70 procent af de delegerede, og en sådan mere uformel overdragelse er fuldt forenelig med vedtægterne,« skriver Morten Messerschmidt videre til Politiken.

/ritzau/