Når klokken slår 12 fredag aften, vil partirødder hænge i byernes lygtepæle for at få de bedste pladser til valgplakaterne. Og kampen er det værd, da de stadig har en stor effekt på vælgernes kryds i stemmeboksen. Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet efter kommunalvalget i 2009, fortæller partiforsker og lektor i statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen.

»Påvirkningen går i to retninger. Den ene er, at valgplakaterne på lygtepælene har en effekt på antallet af kandidaternes stemmer. Den anden er, at plakatophængningen er et startskud til at mobilisere medlemmer og aktivister i den lokale partiorganisation, hvilket har en effekt på resten af valgkampagnen,« siger Karina Kosiara-Pedersen og påpeger, at plakaterne sjældent rykker stemmer på tværs af partierne, men er afgørende internt mellem partikandidaterne.

Og kandidaterne holder heller ikke igen op til kommunalvalget. Hos landets største leverandør af valgplakater - Lasertryk.dk - har der været en fordobling af bestillinger i forhold til valget i 2009. 150.000 valgplakater er blevet sendt ud til 800 kandidater. Stigningen skal umiddelbart ses i lyset af, at der i år ikke er begrænsning på antallet af valgplakater per kandidat.

Men det er ikke alle, som jubler over startskuddet til kampen om lygtepælene.

Daniel Nyboe Andersen (R), som er byrådskandidat for de Radikale i Aalborg, finder det derimod ærgerligt, at der bliver brugt så mange kræfter på valgplakater.

»Jeg synes, at det her valgplakatcirkus tager for meget fokus fra politik. Det bliver en valgkampagne om, hvem kan sætte flest plakater op i stedet for indhold,« siger Daniel Nyboe Andersen.

Før i tiden havde Aalborg plakatstandere, hvor alle kandidater satte lige mange plakater op. Daniel Nyboe Andersen ærgrer sig over, at det blev ændret.

»Dengang var der ingen, der skulle bekymre sig over det. Og så kunne vi bruge tid og kræfter på at udvikle politik og dele foldere ud, som siger meget mere end et navn og et ansigt på en plakat,« siger han og er ikke enig i forskernes teori om, at plakatophængning mobiliserer medlemmerne.

»Jeg er vant til at have rigtig mange, der hjælper med at dele valgmateriale ud og arrangere events. Det er der færre, der gør i år, fordi de bruger kræfter på at hænge plakater op,« siger byrådskandidaten.

Selvom der i dag er flere end tre millioner danskere på Facebook og tusindvis af brugere på Twitter, har kandidaters brug af sociale medier ikke en afgørende indflydelse på deres valgresultat, forklarer Karina Kosiara-Pedersen.

Den holdning deler spidskandidat Poul Olsen (R) for De Radikale i Aabenraakredsen ikke. Og han vil ikke være at finde med valgplakater under armen ved midnat.

»Så sidder jeg derhjemme og nyder et glas rødvin, mens jeg lader de andre lave poledance i lygtepælene. Jeg har nemlig valgt ikke at hænge plakater op, fordi jeg ikke tror på, at det har en effekt,« siger Poul Olsen, som i stedet vil markedsføre sig gennem Facebook, Twitter og Google.

Mens nogle kandidater melder sig ud af ræset, tyvstartede Lars Boje Mathiesen (LA), som er Liberal Alliances byrådskandidat til Aarhus, ved at hænge 250 valgplakater op klokken to natten til fredag.

»Valgplakater er utrolig vigtig for Liberal Alliance i Aarhus, fordi vi ikke er inde i byrådet. Derfor er det vigtigt, at folk ved, hvem vi er, og den synlighed får vi, ved at hænge de gode steder i Aarhus,« siger Lars Boje Mathiesen.