Valgforsker foreslår pause fra meningsmålinger op til et valg

Hvis man indførte en pause på meningsmålinger to uger op til et valg, ville de danske vælgere have bedre mulighed for at danne deres egen mening uden at blive påvirket, mener valgforsker.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når vælgerne bliver forholdt den ene meningsmåling efter den anden helt op til et valg, går det ud over deres mulighed for uforstyrret at beslutte, hvor de vil sætte deres kryds.

Derfor så Johannes Andersen, valgforsker på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, gerne, at man stoppede med at offentliggøre meningsmålinger et par uger før et valg.

»Jeg er klar over, at det vil være en indskrænkning af mediernes ytringsfrihed, og at det på den måde er problematisk. Men som jeg ser det, ville den anden side af demokratiet - nemlig vælgernes mulighed for at kunne orientere sig i det politiske landskab - kunne foregå mere uforstyrret,« siger han.

Et nyt forskningsresultat fra Københavns Universitet viser, at danskerne i høj grad lader sig påvirke af meningsmålinger. Det betyder, at nyheden om gode meningsmålinger for et parti kan få nogle vælgere til at tilslutte sig vinderholdet, mens partier i tilbagegang kan lide endnu et knæk som følge af dårlige meningsmålinger.

Ifølge Johannes Andersen er det ikke de vælgere, som har en høj politisk interesse og dagligt følger med i politik, der er til fals for meningsmålinger. Det er derimod dem, der har en forholdsvis lav politisk interesse, der lægger sig op ad diverse politiske målinger.

»Vælgere, der ikke følger så meget med, har brug for genveje til et ståsted. Og dem kan der være mange af. Nogle gange er genvejen en politiker, der opfører sig ordentligt i en politisk debat, og andre gange er det, at man har den rigtige politiske leder. Men for nogen er genvejen også en vinder-udsigt. Vi har det som regel med gerne at ville identificere os med vindere,« siger Johannes Andersen.

En anden faktor, der gør sig gældende ifølge valgforskeren, er, at især unge ser en fordel ved at koble sig selv op på de vindende partier.

»Hvis man for eksempel tager SFs historie i nyere tid, så er det en historie, der peger på, at SF var mere hipt end noget andet politisk parti i en periode. Når man fører i meningsmålingerne, så har man den dér fornemmelse af, at man er foran, og at man er med der, hvor der rører sig noget. Det får nogle vælgere til at tilslutte sig det hippe,« siger Johannes Andersen.

Men hvis man gjorde valgkampen fri fra meningsmålinger den sidste uge, vil man undgå, at målingerne bliver en form for billede på, hvor succesfulde partierne har været med at få hinanden til at fremstå utroværdige, mener valgforskeren.

»Den klassiske diskussion inden for et demokrati er, hvor tydelige de politiske forskelle, som vælgerne skal vælge ud fra, er. Måske vil partierne ofte nogenlunde det samme, men samtidig skælder de hinanden ud for at være utroværdige. Derfra bliver meningsmålingerne ofte en måling af, hvor troværdigt vælgerne finder et parti frem for deres politiske forskelle,« siger Johannes Andersen.