Vælgerne vrager Lars Barfoed

Hvis de konservative gruppemedlemmer vælger Lars Barfoed som ny leder, er der ingen udsigt til at partiets dybe vælgerkrise bliver løst, viser en ny Gallup-måling.

Lars Barfoed kæmper om formandsposten hos de konservative, men vælgerne bakker ham ikke op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Løsningen på de Konservatives vælgerkrise hedder tilsyneladende ikke Lars Barfoed.

Kun fem procent af vælgerne siger i en helt ny Gallup-måling, at de vil stemme på Det Konservative Folkeparti, hvis partiet får Lars Barfoed som leder. Det er samme rekordlave niveau, som de Konservative har måttet nøjes med i de seneste ugers meningsmålinger. Og langt under valgresultatet fra 2007 på 10,4 procent.

Lars Barfoed har ikke selv ønsket at kommentere målingen. Han er i disse timer ved at sondere, om han kan samle flertal bag sit kandidatur i den konservative folketingsgruppe. Hvis Gallup-målingen holder stik, vil det betyde, at halvdelen af den konservative folketingsgruppe ikke bliver genvalgt, såfremt de vælger Barfoed på et gruppemøde fredag middag.

Afstemning:

Partiets problemer er ikke løst ved et lederskifte, konkluderer den politiske kommentator og tidligere konservative pressechef Niels Krause-Kjær på baggrund af den nye Gallup-måling. Han tilføjer, at det ikke kun er den nu tidligere partileder Lene Espersen, der udgør problemet for det lille regeringsparti. 

- Hvis man tror, at problemet hos de Konservative kun har været Lene Espersen, så tror man fejl. Problemerne skyldes også, at partiet er lillebror i en slidt regering, og at de konservative i 15 år har forsømt politikudviklingen, siger Niels Krause-Kjær.

Web-tv: Lene Espersen tager sin afgang