V støtter adgangskrav til gymnasiet

Tænketanken DEA foreslår et karakterkrav på 4 i dansk og matematik for at komme i gymnasiet, og det møder opbakning fra det største oppositionsparti.

Regeringen ønsker et adgangskrav til gymnasierne på 02, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance et på 7, og midt imellem lander Venstre nu med et forslag om et krav på 4.

Det er første gang, det største oppositionsparti har lagt sig fast på, hvilken karakter de mener, folkeskoleeleverne skal opnå i dansk og matematik for at sikre sig en adgangsbillet til gymnasiet.

Venstre bakker dermed op om anbefalingen om netop et karaktrav på 4 fra tænketanken DEAs ungdomsuddannelseskommission, der bliver præsenteret tirsdag.

»4 er det helt rigtige sted at ramme ned,« siger undervisningsordfører Peter Juel Jensen (V).

»Karakteren 4 danner baggrund for, om man rent fagligt bliver erklæret uddannelsesparat, og det vil vi gerne bakke op om. En gymnasial uddannelse lægger op til, at man skal kunne være studieegnet senere hen, og det kræver et vist niveau i folkeskolen,« fortsætter han.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at hver tiende gymnasieelev ville blive sorteret fra, hvis der blev sat et adgangskrav på 4 i dansk og matematik. Det skal ifølge Ungdomsuddannelseskommissionen sende flere elever over på erhvervsuddannelserne, som har oplevet et fald i ansøgertallet de seneste år, mens flere og flere søger over i gymnasierne.

Onsdag mødes forligskredsen bag gymnasiereformen for at diskutere adgangskrav på gymnasierne, og regeringen foreslår et adgangskrav på 02 i dansk og matematik for at matche karakterkravene på erhvervsuddannelserne.

»Jeg er fuldstændig enig med regeringen i, at vi har brug for erhvervsuddannelser med højere prestige. Men en erhvervsuddannelse og en studentereksamen er altså ikke to ligestillede ting. Derfor skal der også være forskel på de krav, vi stiller til de elever, der søger ind på de to former for ungdomsuddannelser,« pointerer Peter Juel Jensen.

I dag søger 72 procent af folkeskoleeleverne ind på det almene gymnasium, mens kun 19 procent vælger en erhvervsuddannelse. Og flere af de elever, der søger ind på gymnasiet, havde måske passet bedre ind på en erhvervsuddannelse, lyder det fra kommissionen.

»Derfor tror jeg, at der er brug for, at vi fra politisk hold sender et utroligt stærkt signal til eleverne om, at vi har nogle klare forventninger til, hvad de kan fra folkeskolen,« siger Peter Juel Jensen.