V-profil skjulte 200.000 sponsorkroner

For første gang kan det nu dokumenteres, at et folketingsmedlem og hans bagland har brudt partistøtteloven ved hjælp af en af landets omstridte pengeklubber, bekræfter eksperter.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, modtog cirka 200.000 kroner, men pengene blev aldrig opgivet til myndighederne. Transportlobbyorganisation var blandt donorerne til motorvejsforkæmperen.
Læs mere
Fold sammen

Han er kendt som motorvejenes største stemme på Christiansborg.

I løbet af sine otte år som Venstres trafikordfører har Kristian Pihl Lorentzen sjældent misset en mulighed for at fremme udbygningen af motorvejsnettet i det danske land. Særligt én motorvej står højt på hans ønskeliste: En ny hærvejsmotorvej fra Sønderjylland, forbi hans egen valgkreds i Viborg og hele vejen op til Limfjorden ved Aalborg til en pris på mellem 15 og 20 milliarder kroner. For som han har sagt flere gange den seneste tid: »Nu bliver det vejenes tur.«

SR-regeringens »ensidige fokus på den kollektive trafik« vil slutte, hvis der kommer en blå regering efter næste valg, som han formulerer det.

Og det er sikkert sød musik i ørerne på en række af hans økonomiske sponsorer i erhvervslivet langs den jyske højderyg. Ved sidste folketingsvalg modtog Kristian Pihl Lorentzen cirka 200.000 kroner fra en erhvervsklub, som han selv har været med til at stable på benene. Den bærer navnet Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug og øremærker sin pengeindsamling til Kristian Pihl Lorentzens valgkamp.

Det er der som sådan ikke noget kriminelt i. Problemet er blot, at erhvervslaugets donation aldrig blev indberettet til myndighederne, som partistøtteloven foreskriver. Det viser aktindsigter i ansøgninger om partistøtte til Region Midtjylland og Viborg Kommune, som Berlingske er i besiddelse af.

»Der er ingen tvivl om, at det skulle have været indberettet, hvis de har modtaget 200.000 kroner fra en donor. Det kan der ikke være nogen diskussion om,« siger juraprofessor ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, som også har sæde i regeringens ekspertudvalg om partistøtte.

Forelagt sagen erkender Kristian Pihl Lorentzen, at pengene burde være oplyst til myndighederne.

»Jeg har da et medansvar,« siger han, men forsikrer, at den manglende indberetning ikke er sket med »ond vilje«, men derimod har været »utilsigtet«.

»Hvis der er sket en fejl, vil vi selvfølgelig sørge for, at der fremadrettet bliver strammet op på det,« siger han.

Dokumentation for brud på loven

I Danmark er det en alvorlig sag at overtræde partistøtteloven. Det kan give bøde og i værste fald op til fire måneders ubetinget fængsel. Når straffen er så hård, er det for at indskærpe over for politikerne og deres partier, at det er vigtigt at sikre åbenhed om donorer, der skyder penge i deres kampagner, så offentligheden og vælgerne har en mulighed for at vurdere, om de ønsker at bakke op om et bestemt parti eller en bestemt kandidat.

Berlingske afslørede i sidste uge lovbrud i forbindelse med partistøtte til ni kandidater fra Venstre og de Konservative, men med sagen om Kristian Pihl Lorentzen er det første gang, at det bliver dokumenteret, at et folketingsmedlem og hans bagland bryder partistøtteloven ved helt at udelade at oplyse om en af de omdiskuterede pengeindsamlingsklubber.

De såkaldte pengeklubber er efterhånden blevet en udbredt metode til at indsamle store beløb til politikernes valgkampagner herhjemme. Partierne får færre medlemmer og færre kontingentkroner og er derfor på udkig efter penge til de stadigt dyrere valgkampe. Samtidig er det en bred erkendelse i politiske kredse, at penge gør en forskel i moderne valgkampe, hvor navnegenkendelse er en afgørende faktor, når vælgerne skal sætte deres kryds.

Venstre-politikeren Søren Pind var en af de første til at oprette en egentlig pengeklub, som blev kritiseret for at skjule beløb på over 20.000 kroner for vælgerne, og i DR-programmet Deadline tidligere på ugen erkendte Pind for første gang, at han omgår reglerne med sine foreninger. På baggrund af Berlingskes dækning af sagen spurgte Deadline-værten, Martin Krasnik, ham, om han følte sig nødsaget til at omgå reglerne.

»Nej, jeg bliver ikke nødt til det, men det har jeg valgt at gøre. Du kan kalde det omgåelse, du kan kalde det, hvad du vil,« lød det fra Søren Pind.

De danske pengeklubber

Trods kritikken af pengeklubberne er der blomstret en række nye klubber op det seneste år.

Eksempelvis har Venstre-manden Jan E. Jørgensen, der er rådmand på Frederiksberg og folketingsmedlem, for nylig oprettet sin personlige indsamlingsforening med navnet Hovedstadens Liberale Erhvervsklub.

»For mig handler det om netværk og penge, og om at der skal være en stemme, som taler hovedstadens sag i Venstres folketingsgruppe. Derfor er der nogle erhvervsfolk fra hovedstaden, som synes, det er interessant at mødes med mig og støtte mig,« siger Jan E. Jørgensen, som ikke ønsker at oplyse identiteten på sponsorerne, men han fastholder, at reglerne ikke bliver omgået.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Selv om Socialdemokraterne i årevis har kritiseret metoden, har regeringspartiet både oprettet en erhvervsklub, der skal generere penge til S-ledelsens valgkamp og en regional erhvervsklub i Aalborg, der ved sidste valg hjalp Thomas Kastrup-Larsen (S) med at sikre sig borgmesterkæden i den nordjyske by. Socialdemokraterne i Aalborg måtte dog sidste år tilbagebetale et ukendt beløb, efter at Berlingske afslørede, at partiforeningen omgik partistøttereglerne ved at kanalisere bidrag, der samlet oversteg 20.000 kroner, igennem pengeklubben.

Også Venstres spidskandidat i København, Pia Allerslev, måtte i november sidste år rykke ud med en beklagelse, efter at Berlingske havde dokumenteret, at Venstre i København i strid med loven havde undladt at oplyse kommunen om et bidrag på over 20.000 kroner fra Industriens Arbejdsgivere i København.

Inspirationen til de danske pengeklubber er hentet fra USA, hvor det gennem årtier har været en udbredt indsamlingsmetode at kanalisere sponsorkronerne gennem de såkaldte PACs – Political Action Committees.

Ifølge Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og en af landets førende eksperter i partistøttelovgivningen, er der dog en afgørende forskel på, hvordan de lovgivende forsamlinger har valgt at håndtere problemstillingen i henholdsvis USA og Danmark.

»I USA har de forsøgt at tage højde for de her metoder ved at skabe langt mere åbenhed. De amerikanske regler er mere fintmaskede, mere detaljerede, og beløbsgrænserne er mindre. Men i Danmark er der ingen regler, som tager hånd om, at man laver denne type af konstruktioner, som reelt set gør det umuligt at se, hvem der støtter politikerne,« siger han.

Donationer til kandidater

Kristian Phil Lorentzens pengeklub i Viborg blev stiftet helt tilbage før folketingsvalget i 2007 og arbejder med egne ord for »et mildt erhvervsklima såvel lokalt som på landsplan«. Ifølge formanden for erhvervslauget, Mogens Blæsild, modtog sammenslutningen beløb fra »flere hundrede medlemmer« forud for det seneste folketingsvalg i 2011.

»Der er godt nok mange da. Det kan jeg sige dig. Vi er omkring de der par hundrede stykker. Måske lidt mere. Så får vi også nogle gange nogle donationer lige op til valget fra en, der ikke er medlem,« siger Mogens Blæsild.

Han bekræfter over for Berlingske, at erhvervsklubben ved sidste folketingsvalg indsamlede »omkring 200.000 kroner« og fortæller, at pengene blev overført direkte til Kristian Pihl Lorentzens valgkreds i Viborg Øst. Dermed skal det ifølge partistøtteloven fremgå i Venstres årlige indberetning til regionen, at man har modtaget over 20.000 kroner fra Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug, men det skete som bekendt aldrig.

Kristian Phil Lorentzen garanterer personligt, at der ikke er nogen virksomheder, som har givet over 20.000 kroner gennem erhvervslauget for ikke at få sit navn frem i offentligheden, men vil ikke fortælle, hvem der har støttet ham med beløb i nærheden af de 20.000 kroner.

»Det kommer ikke nogen ved,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Ifølge Berlingskes oplysninger modtager han dog penge fra blandt andet transporterhvervet. Direkte adspurgt bekræfter V-trafikordføreren, at han ved det seneste valg modtog penge fra ITD – Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, som arbejder for at fremme mulighederne for lastbiltransporten i Danmark.

»Det var et godt stykke under 20.000 kroner,« bekræfter Kristian Pihl Lorentzen, som dog ikke kan huske, om pengene blev givet gennem erhvervslauget eller direkte til hans valgkreds.

Nikolaj Stig Nielsen, der er chef for erhvervspolitik og kommunikation i ITD, bekræfter, at organisationen har støttet mellem fem og ti politikere økonomisk de seneste år for at »pleje relationer«, men vil ikke oplyse, hvor meget ITD har givet, eller hvem de øvrige politikere er.

»Det er også for gammel venskabs skyld, og som støtte til nogen, som enten har hjulpet os, eller som vi på en eller anden måde har et forhold til, som, vi synes, er noget værd. Det er ikke nødvendigvis i den forstand, at de arbejder for vores politik eller overtager vores budskaber. Det er bare nogen, som vi har en relation til af den ene eller anden karakter,« siger Nikolaj Stig Nielsen, som tilføjer, at pengene kun bliver givet til kandidater, der selv beder om pengene.

»Vi har haft en relation til Kristian i forvejen, så er det nok derfor, at han kom og spurgte os. Kristian er da en af dem, som interesserer sig meget for transportbranchen og prøver at sætte sig ind i tingene,« siger han.

I hvilke sager har han været behjælpelig over for jer?

»Det kan jeg ikke lige komme med eksempler på. Der er rigtigt mange sager, men Kristian skal først og fremmest være behjælpelig over for sine vælgere,« siger han.

Transportsektoren har i det hele taget været en aktiv økonomisk spiller på den politiske scene de seneste år. Transportgiganten DSV gav et større beløb over 20.000 kroner til de Konservative ved valget i 2011, men vil ikke fortælle præcis, hvor meget man har givet.

Forhandlinger om partistøtteregler på vej

For Venstre i Region Midtjylland er det anden gang i løbet af en uge, at der bliver dokumenteret rod i partistøtteindberetningerne. I fredags beskrev Berlingske, hvordan Venstre-næstformand Kristian Jensen og hans partiapparat i 2007 modtog annoncepenge til en værdi af 25.000 kroner fra Saxo Bank uden at oplyse det til myndighederne i strid med partistøtteloven.

Formanden for Venstre i Region Midtjylland, Christian Juhl, kalder situationen »ikke tilfredsstillende« og erkender, at man har et problem.

»Der må jo være problemer, når man kan finde to eksempler. Det hersker der ingen tvivl om,« siger Christian Juhl.

Han vil nu sørge for, at det ikke sker igen.

»Jeg har skrevet ud til alle kredsene og bedt om, at der bliver rettet op, hvis der er noget at rette op på. Hvis der er noget efterslæb nogen steder, så er det nu, hvor vi har hul på det. Det, der er sket forlods, kan vi ikke gøre noget ved. Det er sket. Desværre,« siger han.

Regeringens såkaldte ekspertudvalg sætter netop nu de afgørende fingeraftryk på en række forslag, som skal indgå i regeringens kommende forhandlinger om nye og mere åbne partistøtteregler.

Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen sidder med i tremandsudvalget. Han mener, at de seneste partistøttesager viser, at der er brug for mere kontrol med de lokale partiforeningers oplysninger om sponsorkroner til enkeltkandidater.

»For de landsdækkende partier er der en pligt til offentliggørelse af regnskaberne, og det er der ikke ude lokalt. Det er mere besværligt at følge med i, når de regionale regnskaber ikke offentliggøres, men skal rekvireres ved hjælp af aktindsigt. Det er svært at opdage, at nogen har undladt at indberette noget, men de landsdækkende regler for offentliggørelsespligt kunne godt gælde for alle andre donationer,« siger han.