Venstreprofilen Michael Aastrup Jensen fik sig tirsdag en noget anderledes valgaften.
For mens mange sad og fulgte de konstant skiftende prognoser, så faldt Michael Aastrup Jensen simpelthen i søvn.
»Jeg gik fuldstændig død og har sovet indtil nu,« fortalte han Jyllands-Posten ved midnatstid.
Ved midnat viste prognosen på TV 2, at rød blok stod til 87 mandater og dermed et rødt flertal, mens DR havde 86 mandater og dermed afgørende indflydelse til Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne.
Da Michael Aastrup Jensen vågnede ved midnat, var det til et rystende resultat og stor tilbagegang for Venstre.
Venstre går ti procentpoint tilbage og får 13,3 procent af stemmerne, viser det endelige valgresultat fra KMD.
Det er næsten en halvering i antallet af mandater for Venstre.
Partiet går hele 20 mandater tilbage i forhold til 2019-valget, hvor Venstre fik 43 mandater.
»Det er det mest rodede folketingsvalg, jeg har oplevet i min levetid. Og jeg er altså født i 1976,« sagde til Jyllands-Posten.
Ifølge Michael Aastrup Jensen har han arbejdet »120 procent i denne her valgkamp«, så hans krop lukkede simpelthen ned, forklarer han.