V-ordfører i angreb på friskoleplan: »De værste træk fra den marxistiske arv hos socialdemokraterne viser deres ansigt«

Socialdemokratiets plan om at spare på landets friskoler viser, hvorfor Lars Løkke Rasmussens melding om et regeringssamarbejde mellem S og V er en umulighed, mener Venstre-ordfører: »Man risikerer at blive bundet til et projekt, der ikke flugter med de borgerlige kerneværdier.« En uheldig overdramatisering, mener S.

»Det er de værste træk fra den marxistiske arv hos socialdemokraterne, der viser deres ansigt her,« mener Venstres Mads Fuglede om S-regeringens planer om at skære i støtten til landets friskoler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen kort før folketingsvalget lancerede ideen om et regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet, sendte det chokbølger gennem Løkkes eget parti, Venstre.

Siden har Venstres nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, lagt afstand til tanken om et formaliseret S-V-samarbejde. Alligevel huserer ideen fortsat visse steder i partiet.

Men netop i disse dage ser vi »et af de bedste eksempler på«, hvorfor Løkkes idé er en umulighed i den virkelige verden, mener Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Mads Fuglede.

Mads Fuglede henviser til den socialdemokratiske regerings planer om at sænke statsstøtten til landets friskoler.

Han ser det som selve beviset på, at Socialdemokratiet er et systemparti, der mener, »at vi altid skal opfatte hinanden som tandhjul i staten frem for individer, der selv kan og bør træffe valg på egne vegne«, skriver han i et indlæg i Berlingske.

»Når de er ved magten, vil de ikke nogle gange, men altid, forsøge at bekæmpe friskolerne, fordi de er frie og ikke kan kontrolleres med systemet og den vidtforgrenede stat. Det er de værste træk fra den marxistiske arv hos socialdemokraterne, der viser deres ansigt her,« lyder det fra Fuglede.

Konkret ønsker regeringen at spare ca. 300 mio. kr. ved at sænke den såkaldte koblingsprocent fra 76 pct. til 71 pct., som var niveauet i 2015. Koblingsprocenten er betegnelsen for den del af udgifterne til en elev på en friskole, som staten dækker. Det nuværende niveau betyder, at privatskolerne og friskolerne modtager 76 pct. af gennemsnitsudgiften til en elev i støtte. Den resterende del betales af forældrene.

»Jeg giver ikke fem flade øre for deres argument«

Noget, som Venstre højlydt har vendt sig imod, og som altså i Mads Fugledes optik er en væsentlig årsag til skrinlæggelsen af et S-V-samarbejde:

»Melder man sig først ind i et fast samarbejde, risikerer man at blive bundet til et projekt, der ikke flugter med borgerlige kerneværdier om statens rolle i samfundet.«

Sund økonomi og deciderede overskud blandt friskolerne har været et argument fra regeringens side for at skære i støtten til friskolerne.

På den baggrund har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afvist bekymringer om skolelukninger med henvisning til nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som afdækker de frie grundskolers økonomi.

Regeringen understreger samtidig, at man med en særlig redningspulje på 75 mio. kr. vil undgå eventuelle skolelukninger.

Økonomien som begrundelse for en lavere støtte til friskolerne har blandt andet Liberal Alliance dog affejet som et argument i forklædning.

»Det dækker i virkeligheden over et ideologisk korstog, og det er forkasteligt på alle mulige ledder og kanter. Jeg giver ikke fem flade øre for deres argument,« har LA-undervisningsordfører Henrik Dahl udtalt til Berlingske.

Også de Radikale vender sig mod regeringens konkrete spareplaner for friskolerne.

De Radikales undervisningsordfører, Anne Sophie Callesen, mener også, at den socialdemokratiske regerings planer »da til dels en ideologisk modstand mod de frie skoler«.

De Radikale støtter et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at bevare koblingsprocenten på det nuværende niveau.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, er afvisende over for Venstres kritik af planerne på friskoleområdet, og at der skulle være tale om »en vendetta«.

»Det mener jeg ikke, der er belæg for at sige. Det er rigtigt, at det er ekstremt vigtigt for os at styrke folkeskolen, men man kan ikke dermed slutte, at vi på noge måder driver vendetta mod friskolerne eller privatskolerne eller forsøger at ødelægge noget for dem,« siger han.

Mads Fugledes henvisnig til »den marxistiske arv hos socialdemokraterne« giver Jens Joel ikke meget for. Det er udtryk for en uskøn overdramatisering, mener han.

»Sandheden er, at vi rykker tilskuddet tilbage til det niveau, der var, sidst Lars Løkke kom til Statsministeriet. Et niveau, som Løkke selv havde fastlagt. Derfor synes jeg, at Venstre overdramatiserer, og det er uheldigt. Det her handler om ikke at skabe utryghed for de skoler, der måtte ligge langt væk fra en lokal folkeskole. Mange fri- og privatskoler løfter et socialt ansvar. Vi vil gene have, at det bliver endnu flere, for det er kun rimeligt, når de får en stor del af deres driftsøkonomi fra fællesskabet,« siger Jens Joel.