V om orkesterstrid: Vi danser bare lidt rundt om juletræet

Efter nyt møde i Folketingets Kulturudvalg er det fortsat uvist om DR UnderholdningsOrkestret kan overleve. Onsdag skal sagen drøftes i folketingssalen.

Onsdag bliver lukningen af DR Underholdningsorkestret taget op i Folketingssalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er endnu ingen afklaring på, hvorvidt DR UnderholdningsOrkestret får lov til at spille videre. Det står klart efter tirsdagens møde i Kulturudvalget.

Én ting er partierne og kulturminister Marianne Jelved (R) dog enige om, nemlig at forhandlingerne handler om at bruge et årligt tocifret millionbeløb fra de overskydende licensmidler på at bevare orkestret i sin nuværende form.

»Vi mødtes i dag (tirsdag, red.) for at få en afklaring af holdningerne til finansieringsmulighederne. Og det blev i hvert fald klargjort, at der er forskellige holdninger til det,« siger Marianne Jelved.

Dermed indikerer hun, at flertallet imod lukningen af orkestret - Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og færøske Edmund Joensen - ikke er enige om redningsmodellen.

Hvorvidt regeringen kommer i mindretal onsdag, når spørgsmålet bliver fremsat i folketingssalen, kan ministeren ikke svare på. Marianne Jelved ved heller ikke endnu, om orkestret vil overleve.

Mens de Konservatives kulturordfører Lars Barfoed (K) peger på, at der er sket fremskridt i forhandlingerne tirsdag, oplever Venstres Michael Aastrup Jensen (V) ikke, at flertallet er kommet nærmere en beslutning om at redde orkestret.

»Vi er ikke kommet tættere på, men vi er heller ikke kommet længere væk. Vi må indrømme, at mødet med ministeren har været skuffende, fordi vi bare danser lidt rundt om juletræet,« siger han.

Idéen om at bruge de overskydende licensmidler kan rammes af juridiske hindringer, når man år efter år skal øremærke en del af midlerne til at finansiere driften af orkestret, men det problem kan løses, understreger Venstres kulturordfører.