V-medlemmer undrer sig over Støjbergs Facebook-forsvar: »Det er forkert, det hun skriver«

Flere Venstre-medlemmer undrer sig over Inger Støjbergs reaktion på et interview, hvori Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen sagde, at Venstre ultimativt er parat til at støtte en rigsretssag. Inger Støjberg skrev mandag på Facebook, at hun ikke vidste noget om interviewet. Men ifølge flere kilder i Venstre blev hun orienteret om det søndag.

Mandag meddelte Inger Støjbergs egen formand, Jakob Ellemann-Jensen, at Venstre – hvis Folketingets advokatundersøgelse anbefalede det – ultimativt ville stemme for en rigsretssag imod hende. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Presset på Inger Støjberg var hårdt i forvejen. I Instrukskommisionens delrapport bliver hun beskyldt for at bryde forvaltningsloven og for at give urigtige og vildledende oplysninger til Folketinget, som nu har bedt to advokater om at undersøge, om der grundlag for rejse en rigsretssag imod Inger Støjberg.

Mandag meddelte hendes egen formand, Jakob Ellemann-Jensen, at Venstre – hvis Folketingets advokatundersøgelse anbefalede det – ultimativt ville stemme for en rigsretssag imod partiets egen næstformand.